En del af de steder hvor ordet „hjerte“ forekommer i Bibelen, rettes opmærksomheden tydeligvis mod tænkeevnen, men ikke i en sådan betydning at denne evne isoleres fra resten af det der udgør det indre menneske. Moses tilskyndede israelitterne: „Du skal vide i dag og igen tage dig til hjerte [„genkalde dig i dit sind,“ fdn.] at Jehova er den sande Gud.“ Og senere sagde han til dem: „Dog har Jehova, frem til denne dag, ikke givet jer et hjerte [„et sind,“ fdn.] der kan erkende.“ (5Mo 4:39; 29:4)

Når sindet og hjertet nævnes sammen i De Kristne Græske Skrifter, sigter „sindet“ til forstanden, mens „hjertet“ sigter til det indre menneskes ønsker, følelser og stemninger. Jesus sagde for eksempel: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.“ (Mt 22:37)