-
Jehovas Vidners Årbog 1989Jehovas Vidners Årbog 1989
-
-
Den anden klasse, som bestod af 26 ældste og menighedstjenere, blev undervist i Los Angeles i Californien. Disse elever afsluttede skolen søndag den 22. maj 1988 og vil varetage opgaver i elleve forskellige lande. I både Pittsburgh og Los Angeles talte bytilsynsmanden, stævnehalstilsynsmanden, de to lærere og et medlem af Det Styrende Råd til forsamlingen.
I alt vil menigheder og distrikter i femten forskellige lande få gavn af den tjeneste der bliver udført af de brødre der var med i de to første klasser. Dette minder os om ordene i Mika 4:1, 2: „Og i de sidste dage vil bjerget med Jehovas hus blive grundfæstet over bjergenes top, og det skal hæves op over højene, og folkeslag skal strømme til det. Og mange nationer skal drage af sted og sige: ’Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg og til Jakobs Guds hus; og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.’ For lov vil udgå fra Zion, og Jehovas ord fra Jerusalem.“
Har eleverne haft gavn af skolen? Ja. Eleverne i den første klasse gav i et brev udtryk for hvordan de betragtede undervisningen: „Der er ingen tvivl om at vi er blevet bedre egnede som tjenere. Vi er helt enige om at denne skole har været højdepunktet i vort kristne liv.“ I et brev fra den anden klasse blev der sagt: „Kurset har oversteget alle vore forventninger. Ingen af os kunne have forudset hvor grundigt og indgående det ville blive. . . . Når vi tager ud til vore respektive distrikter og opgaver, vil vi bestræbe os for at anvende den gode vejledning vi har fået i de sidste otte uger.“
-
-
Jehovas Vidners Årbog 1989Jehovas Vidners Årbog 1989
-
-
[Illustrationer på side 19]
Den første klasse på Skolen for Udnævnte Tjenere havde afslutningshøjtidelighed den 29. november 1987, og den anden klasse den 22. maj 1988
-