Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Skal der skrides ind hvis en præst begår fejltrin?
    Vågn op! – 1992 | 8. maj
    • Må være „uangribelig“

      I Bibelen siges der: „En tilsynsmand [„biskop“, The New American Bible (katolsk oversættelse)] bør som en Guds husholder være uangribelig.“ (Titus 1:7) Dette var Paulus’ befaling til Titus da denne fik til opgave at udnævne ældste i menighederne på Kreta. Men hvad mente apostelen med udtalelsen?

      Udtrykket „uangribelig“ er oversat fra det græske ord anegʹklētos. Om dette ord oplyser ordbogen The New International Dictionary of New Testament Theology: „Anenklētos er et udtryk der hører til i retssproget og har at gøre med de anklager der fremføres i retten. Det betegner en adfærd som er udadlelig, en adfærd man ikke kan rejse nogen anklage imod.“ En mand må derfor føre et rent liv før han kan udnævnes til ældste; han må ikke kunne dadles eller være under anklage. Og kun hvis han holder sig fri for gyldige anklager kan han fortsætte i embedet. — Jævnfør Første Timoteusbrev 3:10.

  • Skal der skrides ind hvis en præst begår fejltrin?
    Vågn op! – 1992 | 8. maj
    • Må være „ulastelig“

      I Bibelen siges der endvidere: „Tilsynsmanden [„En biskop“, NAB] bør derfor være ulastelig.“ (1 Timoteus 3:2) Det græske ord der her oversættes med „ulastelig“, anepiʹlēmptos, betyder ordret „som man ikke kan gribe fat i“. En tilsynsmand skal med andre ord føre et liv som ikke kan give en anklager mulighed for at „gribe fat i“ noget og bruge det imod ham. Om betydningen af det græske ord siger Theological Dictionary of the New Testament at en tilsynsmand „ikke kan angribes (selv ikke af ikkekristne) på grund af sin moralske adfærd“.

      Gud stiller store krav til dem der fører tilsyn med hans folk og som underviser i hans ord. Jakob sagde om sig selv og andre ældste: „Vi vil få en tungere dom.“ Og Jesus udtalte dette vejledende princip: „Den man betror meget, af ham vil man kræve mere end sædvanlig.“ — Jakob 3:1; Lukas 12:48.

      Hvis en kristen tilsynsmand derfor synder åbenlyst men ændrer sind, er der sikkert ikke noget i vejen for at han kan fortsætte som medlem af menigheden, men hans opgave som tilsynsmand må tages fra ham. Han er nemlig ikke længere ulastelig.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del