-
Hvem er Guds tjenere i dag?Vagttårnet – 2000 | 15. november
-
-
3, 4. (a) Hvordan bliver man præst inden for kristenheden? (b) Hvem regnes for at være ordets tjenere inden for kristenheden, og hvorfor er det ikke sådan blandt Jehovas Vidner?
3 Præsterne kalder sig ordets tjenere.a (Ordet „præst“ kommer af det græske ord presbyʹteros, der betyder ældste.) Præsterne har som regel studeret teologi, hvorefter de ordineres. I The International Standard Bible Encyclopedia står der: „Ordene ’ordinere’ og ’ordination’ sigter almindeligvis til den særlige status ordets tjenere eller præster får ved officielt fastlagte ritualer, ved hvilke der lægges vægt på den hermed forbundne myndighed til at forkynde ordet eller uddele sakramenterne, eller begge dele.“ Hvem ordinerer præsterne? The New Encyclopædia Britannica forklarer: „I kirker der har bibeholdt det historiske bispeembede, er det altid en biskop der foretager ordinationen. I presbyterianske kirker foretages ordinationen af presbyteriets præster.“
4 I kristenhedens kirker er den forret at være en ordets tjener således forbeholdt nogle ganske få. Men sådan er det ikke blandt Jehovas Vidner. Hvorfor ikke? Fordi det ikke var sådan den kristne menighed i det første århundrede fungerede.
-
-
Hvem er Guds tjenere i dag?Vagttårnet – 2000 | 15. november
-
-
Hvornår ordineres man som en ordets tjener?
9. Hvornår blev Jesus ordineret, og af hvem?
9 Med hensyn til hvornår og af hvem en ordets tjener ordineres, kan vi tænke på Jesu Kristi eksempel. Han havde ikke nogen eksamen fra en højere læreanstalt som bevis for at han var en ordets tjener, og han blev heller ikke ordineret af et menneske. Hvordan kan vi da vide at han var en ordets tjener? Det kan vi fordi Esajas’ inspirerede ord blev opfyldt på ham: „Jehovas ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde godt nyt.“ (Lukas 4:17-19; Esajas 61:1) Disse ord lader ingen tvivl tilbage om at Jesus var bemyndiget til at forkynde den gode nyhed. Hvem havde bemyndiget ham? Eftersom han blev salvet med Jehovas ånd til at forkynde, var han tydeligvis ordineret af Jehova Gud. Hvornår skete det? Jehovas ånd kom over Jesus da han blev døbt. (Lukas 3:21, 22) Han blev derfor ordineret ved sin dåb.
10. Hvem gør en kristen ordets tjener ’tilstrækkelig egnet’?
10 Hvem ordinerede så Jesu disciple i det første århundrede? Deres bemyndigelse til at virke som ordets tjenere kom også fra Jehova. Paulus skrev: „Det at vi er tilstrækkelig egnede kommer fra Gud, som virkelig har gjort os tilstrækkelig egnede til at være en ny pagts tjenere.“ (2 Korinther 3:5, 6) Hvordan gør Jehova dem der tilbeder ham, egnede til at være ordets tjenere? Lad os tage Timoteus som eksempel. Paulus kaldte ham „Guds tjener i forkyndelsen af den gode nyhed om Messias“. — 1 Thessaloniker 3:2.
11, 12. Hvordan gjorde Timoteus fremskridt i retning af at blive en ordets tjener?
11 De følgende ord, som blev henvendt til Timoteus, hjælper os til at forstå hvordan han blev en ordets tjener: „Du, derimod, bliv i det du har lært og er blevet overbevist om, da du ved hvem du har lært det af, og da du fra den spæde barndom af har kendt de hellige skrifter, som kan gøre dig vís til frelse ved troen i forbindelse med Kristus Jesus.“ (2 Timoteus 3:14, 15) Grundlaget for Timoteus’ tro, som ville tilskynde ham til at forkynde offentligt, var hans kendskab til Skrifterne. Var det tilstrækkeligt at han læste på egen hånd? Nej. Timoteus havde brug for hjælp til at tilegne sig nøjagtig kundskab og åndelig forståelse af det han læste. (Kolossenserne 1:9) På den måde blev Timoteus „overbevist“. I betragtning af at han havde kendt Skrifterne „fra den spæde barndom af“, må de første der underviste ham, have været hans mor og mormor, da hans far åbenbart ikke var troende. — 2 Timoteus 1:5.
12 Der skulle dog mere til for at Timoteus kunne blive en ordets tjener. Det styrkede for eksempel hans tro at komme sammen med de kristne i de nærliggende menigheder. Hvordan kan vi vide det? Fordi Timoteus allerede som ung „havde et godt omdømme hos brødrene i Lystra og Ikonium“ da Paulus traf ham første gang. (Apostelgerninger 16:2) På den tid skrev visse brødre desuden breve til menighederne for at styrke dem, og tilsynsmænd kom på besøg for at opbygge dem. Alt dette hjalp kristne som Timoteus til at vokse åndeligt. — Apostelgerninger 15:22-32; 1 Peter 1:1.
13. Hvornår blev Timoteus ordineret som en ordets tjener, og hvad viser at han fortsatte med at vokse åndeligt?
13 I betragtning af Jesu befaling i Mattæus 28:19, 20 kan vi være sikre på at Timoteus’ tro på et eller andet tidspunkt tilskyndede ham til at efterligne Jesus og lade sig døbe. (Mattæus 3:15-17; Hebræerne 10:5-9) Denne dåb var et symbol på Timoteus’ helhjertede indvielse til Gud. Ved sin dåb blev Timoteus en ordets tjener. Fra da af tilhørte hans liv, hans kræfter, ja, alt hvad han ejede, Gud. Dette var en væsentlig bestanddel af hans tilbedelse, ’en hellig tjeneste’. Men Timoteus lod det ikke blive ved det. Han fortsatte med at vokse åndeligt og blev med tiden en moden, kristen tjener. Det skete som følge af Timoteus’ nære forbindelse med modne kristne som for eksempel Paulus, samt af hans personlige studium og hans nidkære forkyndelse. — 1 Timoteus 4:14; 2 Timoteus 2:2; Hebræerne 6:1.
14. Hvordan kan de der i dag er „ret indstillet til evigt liv“, gøre fremskridt i retning af at blive ordets tjenere?
14 I dag ordineres man til den kristne tjeneste på samme måde. Gennem et bibelstudium hjælpes de der er „ret indstillet til evigt liv“, til at lære om Gud og hans hensigter. (Apostelgerninger 13:48) De lærer at anvende Bibelens principper i deres liv og at bede meningsfyldte bønner til Gud. (Salme 1:1-3; Ordsprogene 2:1-9; 1 Thessaloniker 5:17, 18) De kommer sammen med andre troende og drager nytte af alt det der tilvejebringes af „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47; Ordsprogene 13:20; Hebræerne 10:23-25) Deres fremskridt sker således i forbindelse med et veltilrettelagt undervisningsprogram.
15. Hvad sker der når nogen lader sig døbe? (Se også fodnoten.)
15 Når en bibelstudieelev har opdyrket kærlighed til Jehova Gud og fået en stærk tro på Jesu genløsningsoffer, ønsker han at indvi sig helt til sin himmelske Fader. (Johannes 14:1) Han foretager denne indvielse i en personlig bøn og bliver derefter døbt som et offentligt symbol på denne private handling. Hans dåb er en ordinationsceremoni, for det er ved dåben han anerkendes som en indviet tjener for Gud, en diaʹkonos. Han må forblive adskilt fra verden. (Johannes 17:16; Jakob 4:4) Han har fremstillet sig selv som „et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer“ uden forbehold eller betingelser. (Romerne 12:1)c Han er Guds tjener, hvorved han går i Kristi fodspor.
-