Jesus helbreder en mand der er født blind

Det er sabbat, og Jesus er stadig i Jerusalem. Mens han og hans disciple går rundt i byen, ser de en tigger der har været blind fra fødslen. Disciplene spørger Jesus: “Rabbi, hvem har syndet, denne mand eller hans forældre, siden han er blevet født blind?” – Johannes 9:2.

Disciplene ved godt at manden ikke kan have syndet i et tidligere liv, men de tænker måske på om man kan synde mens man endnu er foster. Jesus svarer: “Hverken manden eller hans forældre har syndet, men det er sket for at Guds gerninger kan blive gjort kendt i forbindelse med ham.” (Johannes 9:3) Så hverken manden eller hans forældre har gjort sig skyldige i en synd der har ført til at han blev blind. Som et resultat af Adams synd er alle født ufuldkomne og kan derfor have forskellige skavanker, som for eksempel det at være blind. Men mandens handicap giver Jesus mulighed for at gøre Guds gerninger kendt, ligesom han har gjort i andre tilfælde hvor han har helbredt folk for deres sygdomme.

Jesus understreger hvor meget disse “gerninger” haster: “Mens det er dag, må vi gøre det som ham der har sendt mig, vil have gjort. Der kommer en nat hvor ingen kan arbejde. Så længe jeg er i verden, er jeg verdens lys.” (Johannes 9:4, 5) Ja, snart vil Jesus’ død kaste ham i gravens mørke, hvor han ikke kan gøre noget. Indtil da er han et lys for verden.

Men vil Jesus helbrede manden, og i så fald hvordan? Jesus spytter på jorden og laver mudder med spyttet. Han smører noget af det på den blinde mands øjne og siger: “Gå hen og vask dig i Siloamdammen.” (Johannes 9:7) Manden gør som Jesus siger, og da han har gjort det, kan han se. Tænk på den glæde det må være at se for første gang i sit liv!

Naboer og andre der ved at han har været blind, er forbløffede. “Er det ikke ham der plejede at sidde og tigge?” spørger de. “Det er ham,” siger nogle. Men andre kan ikke tro det og siger: “Nej, men han ligner ham.” Manden svarer selv: “Det er mig.” – Johannes 9:8, 9.

Derfor spørger de ham: “Hvordan kan du pludselig se?” Han svarer: “Den mand der hedder Jesus, lavede mudder og smurte det på mine øjne og sagde til mig: ‘Gå hen til Siloam og vask dig.’ Så jeg gik hen og vaskede mig, og bagefter kunne jeg se.” Så spørger de: “Hvor er den mand?” Tiggeren svarer: “Det ved jeg ikke.” – Johannes 9:10-12.

De fører manden til farisæerne, der også gerne vil vide hvordan han kom til at se. Han fortæller: “Han kom mudder på mine øjne, og jeg vaskede det af, og nu kan jeg se.” Det ville kun være naturligt hvis farisæerne glædede sig sammen med den helbredte tigger. I stedet anklager nogle af dem Jesus. “Det er ikke et menneske fra Gud,” påstår de, “for han holder ikke sabbatten.” Men andre siger: “Hvordan kan et menneske der er en synder, gøre den slags mirakler?” (Johannes 9:15, 16) De er altså uenige.

På grund af de modstridende meninger henvender de sig til manden der nu kan se, og spørger: “Hvad siger du om ham? Det var jo dine øjne han åbnede.” Manden er slet ikke i tvivl om hvem Jesus er, og svarer: “Han er en profet.” – Johannes 9:17.

Farisæerne nægter at tro på det. De tænker måske at Jesus og manden har aftalt at føre folk bag lyset. De beslutter at udspørge tiggerens forældre for at få afklaret om han virkelig har været blind.

Farisæerne vil ikke anerkende at Jesus helbredte manden der var født blind, så de tilkalder hans forældre. Forældrene ved at de risikerer at blive ‘udelukket af synagogen’. (Johannes 9:22) At blive afskåret fra fællesskab med andre jøder ville have store konsekvenser for familien både socialt og økonomisk.

Farisæerne stiller to spørgsmål: “Er det her jeres søn som I siger er født blind? Hvordan kan det være at han nu kan se?” Forældrene svarer: “Vi ved at det er vores søn, og at han er født blind. Men vi ved ikke hvordan det er gået til at han nu kan se, og vi ved heller ikke hvem der har åbnet hans øjne.” Måske har deres søn fortalt dem hvad der er sket, men alligevel er de forsigtige med hvordan de svarer. De siger: “Spørg ham selv. Han er gammel nok til at svare.” – Johannes 9:19-21.

Nu kalder farisæerne igen på manden der har været blind, og forsøger at skræmme ham ved at påstå at de har beviser mod Jesus. “Ær Gud,” kræver de. “Vi ved at det menneske er en synder.” For at glide af på deres anklage svarer manden: “Jeg ved ikke om han er en synder. Men én ting ved jeg. Jeg var blind, og nu kan jeg se.” – Johannes 9:24, 25.

Farisæerne vil ikke lade sagen ligge og fortsætter: “Hvad gjorde han ved dig? Hvordan åbnede han dine øjne?” Manden viser mod ved at svare: ‘Det har jeg allerede fortalt jer, men I hørte ikke efter. Hvorfor vil I høre det igen? Vil I da også være hans disciple?’ Rasende siger farisæerne nu anklagende: “Du er en af hans disciple, men vi er disciple af Moses. Vi ved at Gud har talt til Moses, men vi ved ikke hvor denne mand kommer fra.” – Johannes 9:26-29.

Tiggeren udtrykker nu undren ved at sige: “Det er da utroligt at I ikke ved hvor han kommer fra, han har trods alt åbnet mine øjne.” Så nævner han et logisk argument for hvem Gud lytter til og godkender: “Vi ved at Gud ikke hører på syndere, men han lytter til den der har dyb respekt for ham og gør hans vilje. Man har aldrig før hørt at nogen har åbnet øjnene på en der er født blind.” Hans konklusion er: “Hvis denne mand ikke var fra Gud, kunne han slet ikke gøre noget.” – Johannes 9:30-33.

Farisæerne er ude af stand til at modbevise tiggerens argumentation og siger derfor hånligt til ham: “Du er født i synd, og alligevel underviser du os?” Og så bortviser de ham. – Johannes 9:34.

Da Jesus hører hvad der er sket, finder han manden og spørger ham: “Tror du på Menneskesønnen?” Den helbredte mand svarer: “Hvem er han, herre, så jeg kan tro på ham?” Jesus’ svar efterlader ikke nogen tvivl: “Du har set ham, og det er faktisk ham der taler med dig.” – Johannes 9:35-37.

Manden svarer: “Jeg tror på ham, Herre.” I tro og respekt bøjer manden sig for Jesus, der kommer med denne dybsindige udtalelse: “Jeg er kommet til denne verden for at mennesker kan blive dømt, så de der ikke ser, kan se og de der ser, kan blive blinde.” – Johannes 9:38, 39.