Med Jehovas hjælp klarede vi tiden under borgerkrigen, og Jehova har også hjulpet os til at klare de problemer der er opstået på grund af sygdom. Det var altid tydeligt at han var med os. Oris fortalte ved en lejlighed:

“Vi havde begge malaria flere gange. Engang kom Worth på sygehuset i Lagos. Han var bevidstløs, og jeg fik at vide at han måske ikke ville overleve – men det gjorde han heldigvis! Da han kom til bevidsthed, fortalte han den mandlige sygeplejerske der passede ham, om Guds rige. Senere tog jeg med Worth hen for at besøge denne mand, hr. Nwambiwe, for at følge op på samtalen. Han kom med i sandheden og blev senere ældste i en menighed i Aba. Jeg studerede også med mange der blev ivrige tjenere for Jehova, selv stærkt troende muslimer. Worth og jeg forelskede os i det nigerianske folk, og det var en stor glæde at lære deres kultur, deres skikke og deres sprog at kende.”

Ja, dét var en anden ting jeg lærte: For at kunne trives i vores tjeneste i udlandet måtte vi opdyrke kærlighed til vores brødre og søstre uanset hvor forskellig deres kultur var fra vores.

Når vi kom ud for skuffelser og kæmpede med modløshed, søgte vi hjælp hos Jehova og fik styrke til at fortsætte i tjenesten for ham. Vi prøvede altid at gøre de nødvendige forandringer og oplevede også hvordan Jehova hele tiden sørgede for forbedringer i organisationen. Og vi har stadig det bedste til gode! – Esa. 60:17; 2. Kor. 13:11.