Duncan,a der levede og åndede for tilværelsen som missionær, blev efter mange år i missionærtjenesten nødsaget til at rejse hjem sammen med sin kone. „For første gang nogen sinde anede jeg ikke hvad jeg skulle stille op,“ sagde han. „Jeg havde ingen mål. Der var ikke længere noget der så ud til at være vigtigt.“

Nogle har erfaret at det er en hjælp at prioritere de rette ting højt. Duncan, der blev nævnt tidligere, fortæller: „Da det gik op for min kone og mig at vi aldrig ville komme tilbage til missionærtjenesten, blev vi helt knust. Til sidst fandt vi ud af hvilke to ting vi måtte prioritere højest: at drage omsorg for min svigermor og, om overhovedet muligt, fortsætte i heltidstjenesten. Når vi skal træffe beslutninger, overvejer vi hvilken indvirkning de vil have på disse to ting. Det gør det hele meget enklere.“