Mens Vietnamkrigen rasede studerede Harry ved University of Hawaii. Han var i færd med at uddanne sig til lærer i historie. Han studerede også Bibelen med Jehovas vidner. Han blev, ligesom mange af sine studiekammerater, involveret i den tids udbredte studenteroprør. Han begyndte at eksperimentere med stoffer og fandt især LSD spændende. En morgen vågnede han og fandt et gevaldigt rod i sin lejlighed. Knuste spiritusflasker, cigaretskod og mænd og kvinder som lå og flød over hele gulvet. Harry havde kun en svag erindring om en diskussion med politiet angående en ransagningskendelse, og om at hans husvært bagefter havde truet med at smide ham ud. Det var på dette tidspunkt Harry besluttede at han enten måtte holde op med at studere Bibelen eller bringe orden i sit liv. Klogeligt valgte han det sidste.

Efterhånden som Harrys bibelkundskab blev større, mistede han lysten til at fortsætte universitetsuddannelsen og blive lærer. Han holdt derfor op på universitetet, fik et deltidsjob, blev døbt, og kvalificerede sig snart til at blive pioner — en der bruger det meste af sin tid til at forkynde. Harry gik således i gang med en ny karriere fyldt med udfordringer og opbyggende og interessante oplevelser.

Efter at Harry og hans kone havde været specialpionerer blev de sendt ud som missionærer til de smukke Belau-øer i det vestlige Stillehav, hvor de stadig tjener.

Milton gik i gymnasiet på Hawaii. Han fik mange tilskyndelser til at stræbe efter en lovende karriere med økonomisk sikkerhed. Men hans søster og to ældre brødre var allerede i heltidstjenesten som pionerer, og deres eksempel opmuntrede ham til at overveje om han også skulle tage heltidstjenesten op. Så hørte han et foredrag der beskrev de velsignelser heltidstjenesten medfører, og som viste at Jehova vil sørge for vore materielle behov hvis vi stoler på ham og sætter ham først i vort liv. Milton fortæller: „Dette fik mig til at vælge heltidstjenesten som min livsvej. Jeg blev døbt, og begyndte i denne tjeneste inden jeg var færdig i gymnasiet.“

„I 1974,“ fortæller Milton, „blev jeg opfordret til at påtage mig missionærarbejde i et område 6500 kilometer hjemmefra — på Belau-øerne i Mikronesien.“