4. Hvem opmuntrede Moses , og hvorfor?

⁴ Da Moses var 120 og vidste at han snart skulle dø, kaldte han israelitterne sammen for at minde dem om nogle af de ting de havde oplevet. Som helt unge havde nogle af dem været vidner til de tegn og mirakler Jehova havde gjort, og hans domme over Egypten. (2. Mos. 7:3, 4) De var gået gennem Det Røde Hav som var blevet delt, og havde set at hele Faraos hær var blevet udslettet. (2. Mos. 14:29-31) I ørkenen havde Jehova taget sig af dem og beskyttet dem. (5. Mos. 8:3, 4) Nu skulle nationen til at gå ind i det lovede land, og Moses greb den her sidste mulighed for at opmuntre folket.a

5. Hvilket løfte indeholdt Moses’ afskedsord i 5. Mosebog 30:19, 20?

⁵ Hvad sagde Moses? (Læs 5. Mosebog 30:19, 20). Israels nation havde mulighed for at få en vidunderlig fremtid. Jehova ville velsigne dem så de kunne leve i lang tid i det land han havde lovet dem. Og sikke et land! Det var meget smukt og frugtbart. Moses beskrev hvordan der ville være, med de her ord: “Store og gode byer som I ikke selv har bygget, huse fyldt med alle slags gode sager som I ikke selv har arbejdet for, cisterner som I ikke selv har udhugget, og vingårde og oliventræer som I ikke selv har plantet.” – 5. Mos. 6:10, 11.

6. Hvorfor tillod Gud at andre nationer erobrede Israel?

⁶ Moses gav også israelitterne en advarsel. Hvis de skulle blive ved med at bo i det smukke land, skulle de adlyde Jehova. Moses tilskyndede dem til at “vælge livet” ved at lytte til Jehova og “holde [sig] til ham”. Men israelitterne vendte Jehova ryggen. Så på et tidspunkt tillod han at assyrerne og senere babylonierne erobrede landet og førte folket i eksil. – 2. Kong. 17:6-8, 13, 14; 2. Krøn. 36:15-17, 20.

7. Hvad kan vi lære af Moses’ ord? (Se også billedet).

⁷ Hvad kan vi lære af det Moses sagde? Lydighed giver liv. Ligesom israelitterne stod lige over for at skulle ind i det lovede land, står vi lige over for at skulle ind i Guds lovede nye verden, hvor hele jorden vil blive forvandlet til et paradis. (Esa. 35:1; Luk. 23:43) Til den tid vil Satan og dæmonerne være væk. (Åb. 20:2, 3) Der vil ikke længere være falsk religion som fører folk væk fra Jehova. (Åb. 17:16) Der vil heller ikke længere være nogen jordiske regeringer der undertrykker dem de egentlig skulle tage sig af. (Åb. 19:19, 20) Og i Paradiset vil der ikke være plads til nogen der gør oprør. (Sl. 37:10, 11) Folk overalt vil adlyde Jehovas retfærdige love, og det vil føre til fred og enhed. Alle mennesker vil elske hinanden og have tillid til hinanden. (Esa. 11:9) Sikke en vidunderlig fremtid. Og det stopper ikke der. Hvis vi adlyder Jehova, kan vi blive ved med at leve i Paradiset på jorden, ikke bare i nogle hundrede år men for evigt. – Sl. 37:29; Joh. 3:16.