“Han skal ikke leve!” (Ap.G. 21:27 – 22:30)

13. (a) Hvorfor skabte nogle af jøderne uro i templet? (b) Hvordan blev Paulus’ liv reddet?

¹³ Det gik ikke så godt i templet. Da tiden kom hvor de fire mænds løfter skulle opfyldes, fik nogle jøder fra Asien øje på Paulus, anklagede ham uberettiget for at tage ikkejøder med ind i templet og ophidsede hele folkemængden. Hvis den romerske kommandant ikke havde grebet ind, ville Paulus være blevet slået ihjel, men nu blev han i stedet arresteret. Fra den dag af ville der gå mere end fire år inden Paulus igen fik sin frihed. Situationen var stadig meget farlig. Da kommandanten spurgte jøderne hvorfor de angreb Paulus, slyngede de forskellige anklager ud mod ham. Midt i alt kaosset var det helt umuligt for kommandanten at finde ud af hvad sagen drejede sig om. Til sidst måtte Paulus bogstaveligt talt bæres væk derfra. Da Paulus og de romerske soldater var på vej ind i soldaternes kvarter, sagde Paulus til kommandanten: “Jeg beder dig, giv mig lov til at tale til folket.” (Ap.G. 21:39) Det gik kommandanten med til, og Paulus begyndte modigt at forsvare sin tro.

14, 15. (a) Hvad forklarede Paulus jøderne? (b) Hvad gjorde kommandanten for at finde ud af hvorfor jøderne var så vrede?

¹⁴ “Hør nu hvad jeg har at sige til mit forsvar,” begyndte Paulus. (Ap.G. 22:1) Han henvendte sig til de forsamlede på hebraisk, hvilket fik dem til at falde lidt til ro. Åbent og ærligt fortalte han hvordan han selv var blevet en discipel af Kristus, og som den dygtige forkynder han var, nævnte han nu nogle fakta som jøderne selv kunne få bekræftet hvis de ville. Paulus var blevet personligt undervist af den berømte Gamaliel og havde forfulgt Kristus’ disciple, som nogle af de tilstedeværende sikkert var klar over. Men på vej til Damaskus havde han fået et syn af den opstandne Jesus, der talte til ham. De der fulgtes med Paulus, havde set et klart lys og hørt en stemme men ikke forstået ordene der blev sagt. (Se studienoterne til Apostlenes Gerninger 9:7; 22:9, nwtsty). Bagefter måtte Paulus’ ledsagere føre ham ind i Damaskus fordi han havde mistet synet. Der gav Ananias, en mand som jøderne i det her område kendte, Paulus synet igen ved et mirakel.

¹⁵ Paulus fortalte videre at Jesus havde vist sig for ham efter at han var vendt tilbage til Jerusalem. Da jøderne hørte det, blev de meget vrede og råbte: “Væk fra jorden med sådan en som ham, for han skal ikke leve!” (Ap.G. 22:22) For at redde Paulus fik kommandanten ham ført ind i soldaternes kvarter.