Claudius Lysias optræder i beretningen i Apostelgerninger i forbindelse med apostelen Paulus. Han og soldaterne og centurionerne reddede Paulus fra at blive lynchet af en ophidset pøbelsværm. Claudius Lysias greb fat i Paulus og befalede at han skulle bindes, og da han på grund af larmen ikke kunne få noget at vide om hvad man anklagede ham for, befalede han at Paulus skulle føres til soldaternes kvarter i Antoniaborgen. — Apg 21:30-34.

Claudius Lysias mente fejlagtigt at Paulus var en ægypter som tidligere havde anstiftet et oprør og ført 4000 „dolkmænd“ ud i ørkenen. Men da han fik at vide at dette ikke var tilfældet, gav han apostelen lov til, på dennes anmodning, at tale til folket fra trappen, sandsynligvis den der førte op til Antoniaborgen. Da der så blev tumult igen efter at Paulus havde nævnt at han havde fået til opgave at forkynde for nationerne, befalede Claudius Lysias at han skulle føres ind i soldaternes kvarter og forhøres under piskeslag. — Apg 21:35-40; 22:21-24.

Stadig opsat på at vide hvad man anklagede Paulus for, befalede Claudius Lysias Sanhedrinet at samles. Da Paulus ved den lejlighed kom ind på at tale om opstandelsen, resulterede det i en sådan uenighed blandt Sanhedrinets medlemmer at Claudius Lysias frygtede at Paulus ville blive flået i stykker af dem, og han befalede derfor soldaterne at rive apostelen ud af deres midte. — Apg 22:30; 23:6-10.