Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • “Freden vil hvile” over jorden for evigt
    Vågn op! – 2019 | Nr. 1
    • “LAD DIT RIGE KOMME”

      Jesus Kristus tænkte på Guds rige da han i bønnen Fadervor sagde: “Lad dit rige komme. Lad din vilje ske på jorden.” (Matthæus 6:9, 10) Ja, Guds rige vil sørge for at det er Guds vilje der bliver gennemført på jorden, ikke magtsyge eller selviske menneskers.

      Guds rige bliver også kaldt “himlenes rige”. (Matthæus 5:3) Riget vil nemlig herske fra himlen, ikke fra jorden. Det vil derimod regere over jorden. Tænk engang over hvad det betyder. Denne verdensregering vil ikke have brug for økonomiske midler og vil ikke opkræve penge. Sikke en lettelse for borgerne!

      Guds rige er et kongerige med Jesus Kristus som konge, og han har fået sin myndighed af Gud. Bibelen siger om Jesus:

      • “På hans skulder skal styret hvile. ... Hans herredømme vil blive ved med at vokse, og freden vil hvile for evigt.” – Esajas 9:6, 7.

      • “Der blev givet ham herredømme og ære, og han fik overdraget et rige, og mennesker fra alle folkeslag, nationer og sprog skal tjene ham. Hans herredømme er et ... der ikke vil ophøre.” – Daniel 7:14.

      • “Verdensherredømmet er overtaget af det rige der tilhører vores Herre [Gud] og hans Salvede [Kristus].” – Åbenbaringen 11:15.

      Guds rige vil opfylde det Jesus bad om i Fadervor, og fuldføre Guds hensigt med jorden. Under dets styre vil menneskene lære at tage sig af jorden så den igen vil komme i balance og myldre af liv.

  • Guds rige indfører “fred overalt”
    Vågn op! – 2019 | Nr. 1
    • HVORNÅR VIL GUDS RIGE KOMME?

      Bibelen har forudsagt nogle bemærkelsesværdige begivenheder der viser at Guds rige snart vil komme. De begivenheder udgør et sammensat tegn bestående af krige, hungersnød, sygdom, mange jordskælv og udbredt lovløshed. – Matthæus 24:3, 7, 12; Lukas 21:11; Åbenbaringen 6:2-8.

      En anden profeti siger: “I de sidste dage vil der være kritiske tider som er vanskelige at klare. Mennesker vil være egoistiske, pengeglade, ... ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagtalere, uden selvbeherskelse, aggressive, uden kærlighed til det der er godt ... De vil være opblæste, og de vil elske fornøjelser i stedet for at elske Gud.” (2. Timotheus 3:1-4) Det er rigtigt at der altid har været nogle mennesker der har haft de karaktertræk. Men i dag er det næsten alle der har dem.

      De profetier begyndte at blive opfyldt i 1914. Historikere, politikere og forfattere har givet udtryk for at verden ændrede sig efter det år. For eksempel skrev den danske historiker P. Munch: “Krigens udbrud i 1914 er det store vendepunkt i menneskehedens historie. Fra en lys fremgangstid ... gik vi over til en ulykkernes, uhyggens og hadets tid, hvor alt var utryghed.”

      Det positive ved de forhold vi oplever nu, er at de betyder at der snart vil komme noget bedre. De er nemlig et tegn på at Guds rige om kort tid vil begynde at herske over jorden. Jesus nævnte faktisk at tegnet på at enden snart vil komme, også indbefatter noget positivt: “Den gode nyhed om Riget vil blive forkyndt i hele verden så alle nationer kan høre den, og så vil enden komme.” – Matthæus 24:14.

      Denne gode nyhed er det centrale tema for Jehovas Vidners forkyndelse. Deres førende tidsskrift hedder meget passende Vagttårnet – forkynder af Jehovas rige. I bladet kan man læse om de fantastiske ting der vil ske med mennesker og jorden under Guds rige.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del