Moldovas omtumlede fortid

Området mellem Dnestr og Prut — der i århundreder blev kaldt Bessarabien og Moldavien — lå på en hovedrute til Europa. I det første årtusind f.v.t. var området en del af Skytien. Senere blev noget af det underlagt Romerriget. Gennem sin omtumlede historie er området også blevet invaderet af andre folkeslag, som for eksempel gotere, hunnere og avarer. I det 13. og 14. århundrede var Moldavien underlagt tatarerne, og i det 16. århundrede blev det en del af Osmannerriget. I Bukaresttraktaten afstod tyrkerne i 1812 herredømmet over Bessarabien og halvdelen af Moldavien til Rusland, og i denne periode blev navnet Bessarabien anvendt om hele området.

I 1918 blev Bessarabien indlemmet i Rumænien, men i 1940, og igen i 1944, blev det midlertidigt underlagt Rusland. Under Sovjetunionen var området kendt som Den Moldaviske Sovjetrepublik (SSR). Ved sovjetkommunismens fald overskar Den Moldaviske Sovjetrepublik båndene til Moskva og blev fra den 27. august 1991 til den uafhængige republik Moldova.a Hovedstaden er Chişinău, der tidligere hed Kisjinjov.

I 1960’erne havde Moldova en stor befolkningstilvækst, men den er siden 1970 stilnet af og har stabiliseret sig. I øjeblikket er der cirka 4,3 millioner indbyggere. Mange moldovere er beskæftiget inden for landets største industri, vinavl. Moldova producerer cirka 3 procent af verdens vine, og de moldoviske vine er især populære i Rusland og Østeuropa. (Se rammen på side 71). Men en endnu større vingård i Moldova har frembragt den allerbedste frugt: Pris til Jehova.