Fra 1918 til 1940 blev Moldova underlagt Rumænien, der dengang var et monarki. Den rumænske regering udnævnte en minister for religiøse anliggender. Da han var tilhænger af den ortodokse kirke, modarbejdede han bibelstudenternes arbejde og forsøgte at få dem og deres bibelske publikationer forbudt. Som man kan forestille sig, lød anklagen på at brødrene stod i ledtog med bolsjevikkerne.

Myndighedernes afsky for Jehovas folk resulterede i et regeringsdekret dateret den 25. april 1925, stilet til en bestemt politichef. Heri stod der: „På grundlag af Sikkerhedspolitiets direktiv nr. 17274/925 har vi den ære at informere Dem om at Indenrigsministeriet har besluttet at forbyde og standse ’De Internationale Bibelstudenters’ propaganda, og vi ønsker at De tager de nødvendige forholdsregler for at gennemføre denne hensigt.“

En rapport som kontoret i Rumænien sendte til Jehovas Vidners hovedkontor den 17. oktober 1927, viser hvilken virkning denne officielle modstand havde på brødrene. Kort fortalt hed det i rapporten at menighedsmøderne var blevet forbudt overalt, og at ’hundreder af brødre var blevet stillet for de militære og civile domstole’. Videre stod der i rapporten: ’I løbet af sommeren har kun få møder kunnet afholdes, eftersom menighederne blev og stadig bliver tæt overvåget af efterretningstjenesten og politiet, især i landsbyerne, hvor størstedelen af menighederne findes. De fleste møder blev holdt på godt skjulte steder i skovene.’

Rapporten fortsatte: ’I marts blev der også lagt hindringer i vejen for de rejsende tilsynsmænds arbejde. I samme måned gav indenrigsministeren strenge, fortrolige ordrer til at kolportørerne skulle findes, og at alle disse „propagandister“ skulle arresteres. Inden længe sad så godt som alle kolportørerne i fængsel. Og selv om hverken vi eller brødrene er bange, eftersom vi har udholdt modstand siden arbejdet begyndte her i landet, er de metoder der nu bruges for at opløse organisationen, så gennemgribende at vi dårligt kan røre os.

1925: Bibelstudenternes arbejde forbydes.