Bestræbelser for at legalisere forkyndelsen

Efter at forkyndelsen var blevet forbudt i 1925, indsendte afdelingskontoret i Cluj-Napoca i Rumænien en 50-siders maskinskrevet rapport til ministeren for religiøse anliggender. Sammen med en kort redegørelse for vores lære og tro indeholdt den en officiel anmodning om at forbuddet måtte blive hævet. Dette resulterede i at en af brødrene i september 1927 tre gange kom i personlig audiens hos ministeren. Broderen gik fra det sidste møde opfyldt af håb om at loven ville blive ændret til fordel for religionsfriheden. Men desværre ignorerede regeringen brødrenes anmodninger. Faktisk fortsatte myndighederne med at skabe uret i lovens navn og gjorde derved livet sværere for Jehovas tjenere. (Sl. 94:20, da. aut. 1931; Dan. 6:5-9) Et officielt dokument dateret den 29. maj 1932 præciserer at „enhver form for aktivitet“ fra De Internationale Bibelstudenters side „er totalt forbudt“.

Den 6. maj 1937 skrev brødrene i samme område til præfekten og anmodede om at Jehovas Vidner blev fjernet fra listen over illegale sekter. Det officielle svar fremgik af et brev fra amtmanden for Soroca-området til præfekten for samme område. Det var dateret den 15. juni 1937 og lød: „[Jehovas Vidners] virksomhed er forbudt af . . . ministeriet for religiøse og kulturelle anliggender. Vi kan derfor ikke imødekomme deres anmodning om at blive fjernet fra listen over [illegale] sekter eftersom de fortsat arbejder aktivt for denne sekts interesser.“

Denne fjendtlige holdning blev bekræftet i den officielle regeringsavis, Monitorul Oficial, der den 12. juli 1939 skrev at Jehovas Vidner og ethvert juridisk redskab som de måtte benytte, var „totalt forbudt“.