-
Hvordan er livet på jorden opstået?Vågn op! – 1987 | 22. januar
-
-
Chancerne for dannelse af proteiner
Men lad os sige at denne ursuppe virkelig har eksisteret, selv om intet i naturen taler for det. I ursuppen var der millioner af aminosyremolekyler, flere hundrede forskellige slags, nogenlunde lige mange venstredrejende og højredrejende former. Ville aminosyrerne nu samle sig i lange kæder og danne proteiner? Ville netop de 20 nødvendige former tilfældigt blive valgt blandt ursuppens flere hundrede slags aminosyrer? Ville tilfældet blandt disse 20 former udelukkende udvælge sig de venstredrejende former, dem der findes i levende organismer? Og ville de derefter samle sig i den rækkefølge og den form der kræves til hvert enkelt protein?7 Kun ved et mirakel!
Et typisk protein indeholder omkring 100 aminosyrer og mange tusind atomer. En levende celle bruger cirka 200.000 proteiner i sine livsprocesser. Af dem er de 2000 enzymer, særlige proteiner der er livsnødvendige for cellen. Hvor stor er chancen for at disse enzymer er blevet til ved et tilfælde i den organiske ursuppe — hvis den altså fandtes? Som 1 til 1040.000! Dette tal er 1 efterfulgt af 40.000 nuller. Skrevet helt ud ville det fylde 14 sider i dette blad. Eller sagt på en anden måde: Sandsynligheden er lige så lille som for at man kan slå 50.000 seksere i træk med en terning. Og her taler vi kun om de 2000 af de 200.000 proteiner en levende celle har brug for.8 For at få dem alle, skal man slå endnu fem millioner seksere i træk!
Nu begyndte jeg at føle at jeg slog løs på en hest som allerede var død, men alligevel gik jeg videre til det næste punkt: Hvis vi antager at der opstod proteiner i den organiske ursuppe, hvordan forholder det sig da med nukleotiderne? Leslie Orgel fra Salk-Instituttet i Californien har sagt at nukleotiderne udgør „et af de største problemer i den præbiotiske syntese“.9 Deres tilstedeværelse er en betingelse for at nukleinsyrerne (DNA, RNA) kan blive til — hvilket også betegnes som et overordentlig vanskeligt problem. Dertil kommer at proteiner ikke kan samles uden nukleinsyrer, og at nukleinsyrer ikke kan dannes uden proteiner.10 Det er den gamle gåde i en ny kemisk forklædning: Hvad kom først, hønen eller ægget?
-
-
Hvordan er livet på jorden opstået?Vågn op! – 1987 | 22. januar
-
-
Det sidste af de seks punkter jeg havde besluttet mig for at undersøge, drejede sig om cellemembranen. Uden denne kan cellen ikke eksistere. Den må beskyttes mod vand, og det sørger de vandskyende fedtstoffer i membranen for at den bliver.12 Men dannelse af en membran kræver et „proteinsyntese-apparat“, og dette kan kun fungere hvis det holdes sammen af en membran.13 Og så er vi tilbage ved høne-eller-æg-problemet!
-