• Meteora — himmelstræbende klippesøjler
    Vågn op! – 2001 | 22. august

    • Højtliggende klostre

      Hvad den geologiske forklaring på Meteoras opståen end måtte være, har disse klipper vakt stor opmærksomhed siden det niende århundrede. Moderne bjergbestigere, som bestiger Meteora med specielt klatreudstyr, er måske dem der er bedst i stand til at vurdere den bedrift der blev udført af de første religiøse eremitter som bosatte sig i huler og revner i klipperne. Man diskuterer stadig hvordan det har kunnet lade sig gøre at bygge klostre på toppen af disse praktisk talt utilgængelige klipper.

      Hvordan bar folk sig førhen ad med at komme op til de højtliggende klostre? Som bogen Meteora — The Rock Monasteries of Thessaly skriver, kunne de enten klatre op ad stiger som blev hejst ned fra toppen af skrænten, eller lade sig hale op i en kurv anbragt i et spil. Under alle omstændigheder måtte gæster tillidsfuldt stole på munkene og deres primitive konstruktioner. På spørgsmålet om hvor tit man udskiftede rebet som kurven hang i, er en tidligere abbed citeret for at have sagt: ’Kun når det sprang.’ Først i 1925 blev der udhugget trin i klipperne som gjorde det lettere at komme op.

      De første religiøse eremitter der kravlede op ad bjergsiderne, var Varnavas, mellem år 950 og 965, og Andronikos fra Kreta, i 1020. Munke fra hele Det Byzantinske Rige fulgte efter, og antallet af klostre på bjergtoppene voksede til 33. Munkesamfundenes indflydelse var størst i det 16. og 17. århundrede, men lige siden har den været dalende.

      „Se bare hvordan det er nu!“ klagede abbeden for et af klostrene. „De unge bryder sig slet ikke om en sådan livsstil.“ Faktisk er kun seks af klostrene stadig beboede, heraf de to af nonner. På adskillige af Meteoraklipperne ligger der forladte klostre.

      En kulturskat

      I dag er bjergklostrene blevet en af de største kulturelle seværdigheder i Grækenland. Ifølge FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur er denne kulturelle arv af enestående værdi. I den senere tid har den græske stat gjort meget for at bevare Meteora. Renoverede bygninger og museer er blevet åbnet for turister. Hvad gemmer der sig her?

      Ud over ting som små ikoner, præstekåber og musikkodekser huses der sjældne historiske bibelhåndskrifter. Blandt andet Codex 591 som indeholder en fortolkning af Mattæusevangeliet. Håndskriftet er skrevet på pergament og dateret til år 861-62.