Hvordan man fremstillede mønter

De første mønter blev sandsynligvis præget i Lydien (i vore dages Tyrkiet) på et tidspunkt før år 700 f.v.t. Snart var metalarbejdere i adskillige lande i fuld gang med at fremstille mønter, og man begyndte at anvende dem i mange af de lande der omtales i Bibelen.

Hvordan fremstillede man mønter? Metalarbejderen smeltede metallet i en smelteovn (1) og hældte det ned i en form hvor han støbte en række uprægede skiver, kaldet blanketter (2). Derefter placerede han dem en for en i et møntstempel der var indgraveret med symboler eller billeder (3). Med et hårdt slag med en hammer blev motivet overført til mønten (4). Arbejdet blev udført i højt tempo, så motivet var ikke altid placeret lige midt på mønten. Derfor skulle mønterne sorteres. De blev også vejet så man kunne sikre sig at de havde den rigtige værdi, og hvis det var nødvendigt, blev overskydende metal fjernet (5).

[Ramme/​illustrationer på side 26]

Fakta om mønter

● En af de mindste mønter der var i omløb i Palæstina i det første århundrede, var en kobberlepton. En arbejder kunne tjene to lepta på blot 15 minutter. De to småmønter som enken lagde i templets bidragsbøsse, var efter alt at dømme to lepta. — Markus 12:42.

● En sølvdrakme var en græsk mønt. For at tjene den skulle man udføre næsten en hel dags arbejde. (Lukas 15:8, 9) Alle jødiske mænd skulle betale en årlig tempelskat på to drakmer. — Mattæus 17:24.

● En sølvdenar var en romersk mønt der bar et billede af kejseren, så den blev meget passende brugt til betaling af den „afgift“ som alle jødiske mænd skulle betale under romernes besættelse. (Romerne 13:7) Arbejdsgivere betalte deres arbejdere én denar for en arbejdsdag på 12 timer. — Mattæus 20:2-14.

● En sølvsekel var en mønt af rent sølv der blev fremstillet i byen Tyrus og var i omløb i Palæstina på Jesu tid. De „tredive sølvstykker“ som de øverste præster gav Judas Iskariot for at forråde Jesus, kan have været sekelmønter fra Tyrus. — Mattæus 26:14-16.

Mønterne vises i naturlig størrelse