Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Besluttet på at blive rig? — De følger det kan få
    Vågn op! – 2007 | Juni
    • Hvad vælger du?

      De fleste mennesker vil gerne have et lykkeligt familieliv, et godt helbred, et meningsfyldt arbejde og penge nok til at leve et komfortabelt liv. Det kræver balance i tingene at nå alle disse fire mål, og hvis ens primære interesse er penge, bliver denne balance forrykket. For mange kan dét at komme tilbage på rette spor betyde at de må nøjes med et mindre vellønnet job, en mindre bolig, en billigere bil eller en lavere social status. Hvor mange er villige til at bringe sådanne ofre af hensyn til højere værdinormer? ’Jeg ved godt at jeg ikke har brug for disse ting,’ indrømmer en kvinde, ’men det er så svært at skille sig af med dem!’ Andre kunne godt tænke sig at drosle ned, men har ikke lyst til at være de første der gør det.

      Hvad med dig? Hvis du allerede har fundet ud af hvordan du holder penge og materielle ting på deres rette plads, fortjener du ros. Omvendt kan det være at du lige nu nøjes med at skimme denne artikel fordi din levestandard lægger meget beslag på din tid. Er du blandt dem der føler behov for at skære ned på det materielle for at få det bedre fysisk og følelsesmæssigt? Så gør noget ved det — før materialismen når at gøre sin ødelæggende virkning på dig og din familie. Rammen på denne side indeholder nogle forslag som kan hjælpe dig til at komme i gang.

      Det gavner alle i familien både fysisk og følelsesmæssigt at holde det materielle på dets rette plads.

  • Besluttet på at blive rig? — De følger det kan få
    Vågn op! – 2007 | Juni
    • [Ramme/illustration på side 7]

      Ligevægt i tilværelsen

      Det kræver beslutsomhed og omhyggelig planlægning at sætte sit forbrug ned. Her er nogle forslag som mange har fundet nyttige.

      ◼ GØR STATUS. Er der nogle ting du ikke behøver at købe? Hvad kan du skille dig af med? Abonnementer på tidsskrifter? Musik-cd’er? Unødvendigt ekstraudstyr til bilen?

      ◼ PRØV AT FORENKLE I EN PERIODE. Hvis du har store betænkeligheder ved at leve mere enkelt, hvorfor så ikke prøve det i et halvt eller et helt år? Find ud af om de anstrengelser du tidligere har gjort dig for at tjene penge og anskaffe dig ting, har ført til at du er blevet mere lykkelig — eller mindre lykkelig.

      ◼ INDDRAG BØRNENE I JERES DRØFTELSER OM FORENKLING. Så vil børnene være mere tilbøjelige til at støtte projektet. Det vil også gøre det nemmere for jer at sige nej til deres anmodninger når det er nødvendigt.

      ◼ OVERVEJ AT GIVE BØRNENE LOMMEPENGE. Uanset om børnene beslutter sig for at spare op til noget de ønsker sig, eller give afkald på det, lærer de at være tålmodige og at værdsætte de ting de har. De lærer også at træffe afgørelser.

      ◼ VÆR OPMÆRKSOM PÅ SPAREMULIGHEDER. Gå efter tilbud. Lav et budget. Vær flere om at køre i én bil. Spar på dit forbrug af energi. Lån bøger på biblioteket i stedet for at købe dem.

      ◼ UDNYT DE FRIGJORTE RESSOURCER. Husk at formålet med at forenkle din tilværelse ikke blot er at have færre ejendele, men at få overskud til vigtigere anliggender, som for eksempel familie og venner. Husker du det?

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del