Jagten på penge

Af Vågn op!-​korrespondent i England

„MIT mål var at blive millionær inden jeg fyldte 45,“ siger Julian fra Filippinerne. Karel fra Sydafrika havde det noget lignende, og siger: „Jeg var besat af tanken om at blive rig.“

De fleste er naturligvis realistiske nok til ikke at ønske sig at blive millionærer, men vil blot have tilstrækkeligt med penge og ejendele til at kunne glæde sig over livet og gøre de ting de har lyst til. Denne holdning havde Kichisaburo, en japansk forretningsmand. Han siger: „Jeg troede at disse ting ville føre til lykke.“

Liz fra Canada havde det på samme måde. „Som ung troede jeg at penge ville befri mig for bekymringer,“ siger hun. Hendes mand, Tom, håbede at penge ville sætte ham i stand til at „stikke af fra det hele, . . . til et sted hvor der hverken var kriminalitet, forurening eller uærlige mennesker“.

Man rejser ud — for at tjene penge

Op gennem historien har mennesker rejst langt for at skaffe sig rigdom. I kolonitiden fulgte engelske forretningsfolk lige i hælene på de opdagelsesrejsende for at lægge beslag på hele kontinenters mineralforekomster, sådan som det for eksempel skete i Afrika. Efter at Det Britiske Imperium er gået i opløsning og efter de seneste års økonomiske kriser, er strømmen nærmest vendt, idet borgerne i Commonwealth-landene drager til England, ikke nødvendigvis for at blive velhavende, men for blot at tjene tilstrækkeligt til at forsørge deres familie.

I tusindvis af mænd og kvinder forlader Filippinerne for at søge arbejde i andre lande, og mange af dem finder beskæftigelse i Golf-staterne eller andre steder. Folk fra Mexico, Central- og Sydamerika emigrerer nordpå i håb om at tjene penge i USA, og mange europæiske lande tager imod folk fra Mellemøsten og Nordafrika.

Ifølge det sydafrikanske tidsskrift Manpower Review fra januar 1987, var der den 30. juni 1985 registreret 371.008 lovligt indvandrede arbejdere i dette land. Artiklen siger endvidere at „der er omkring 1,5 millioner illegale arbejdere i landet som håber at få del i dets rigdomme“.

Selv i de mere velstillede lande flytter folk for at tjene penge. Sådan er det også i England, hvor flere og flere arbejder i den sydlige del af landet mens de har deres hjem i den nordlige del. Det skyldes blandt andet den høje husleje. Som eksempel herpå blev en lejlighed i London, der med sine 5,6 kvadratmeter kaldes en „kosteskabslejlighed“, for nylig handlet til den uhyre sum af 36.000 pund (over 400.000 kroner). For de penge kan man købe et almindeligt enfamilieshus mindre end 130 kilometer fra London.

I Bradford, en by i det nordlige England, bor der omkring 60.000 asiater. Mange af disse indvandrere kom til dette industricenter for at arbejde i tekstilindustrien. Men eftersom automatiseringen har overflødiggjort en stor del af arbejdsstyrken, har de arbejdsløse kun det offentlige til at forsørge sig. På denne måde ender manges søgen efter penge i en fortvivlet situation.

Udviklingslandene

I udviklingslandene sker der en lignende tilstrømning fra land til by på grund af udsigten til fast beskæftigelse. Mange får sig ganske vist et job. Men gør deres nye indtægt dem lykkelige?

Den lille løn arbejderne får skal først dække den ofte helt urimelige udgift til en dårlig bolig, som muligvis ligger i et af de vildtvoksende slumkvarterer omkring bykernen. Resten af pengene skal sendes hjem til landsbyen til dækning af den betrængte families behov. I Afrika, for eksempel, er mange postkontorer ved månedens slutning fyldt med mænd der skal sende penge hjem til familien, som er afhængig af mandens løn.

Selv når hele familien bor i byen melder der sig yderligere økonomiske byrder. Der skal sættes penge til side til lægehjælp, transport, skolegang, mad, husleje — listen lader til at være uendelig. Det er derfor ikke så mærkeligt at mange byboere må have to job.

Lyder dette som opskriften på lykke? Næppe. Hvad enten du bliver hvor du er eller du rejser ud for at tjene penge, er spørgsmålet: Hvilken rolle spiller penge i dit liv? Svaret er afgørende for din lykke.

Penge — en streng herre

REKLAMEN benytter sig af raffinerede psykologiske tricks for at holde forbrugersamfundet i gang. Den overtaler folk til at ’købe ting de ikke har brug for med penge de egentlig ikke har, og til tider for at gøre indtryk på folk de ikke bryder sig om’.

Mange er opsat på at tjene masser af penge i håb om at opnå tryghed. Men er penge ensbetydende med tryghed?

Liz, som er nævnt tidligere, blev gift med en velhavende mand. Hun siger: „Da vi blev gift havde vi et pragtfuldt hjem og to biler, og vores økonomiske situation gav os frihed til at nyde alt det verden kan byde på i materiel henseende, rejser og afslapning. Underligt nok bekymrede jeg mig stadig om penge.“ Hun forklarer hvorfor: „Vi havde så meget at miste. Det er sådan at jo mere man har, desto mere usikker føler man sig. Penge kan ikke befri en for bekymring og ængstelse.“

Ønsket om at tjene penge synes at være typisk for vor tid. Men det er et ønske der sjældent resulterer i større lykke. „Her i 1980’erne, i materialismens tidsalder, virker det helt naturligt at være besat af tanken om at tjene penge,“ skriver David Sylvester i avisen Detroit Free Press. „Men jeg betragter denne materialisme som et symptom på rådvildhed.“

Kontant eller på konto?

Det materialistiske samfund vi lever i prøver at bilde dig ind at du har krav på visse luksusgoder, selv om din indtægt egentlig ikke tillader dig at købe dem. Denne betoning af glæden ved at besidde har, sammen med inflationen, bevirket en kolossal vækst i brugen af de såkaldte plasticpenge: kreditkortene. Man argumenterer som så, at ’det ikke kan betale sig at vente med at købe, når prisen med sikkerhed vil stige i mellemtiden’.

Med sine 22,6 millioner kreditkort indtager England nu førstepladsen i Europa på dette område — og får Frankrigs 6,9 millioner kreditkort til at syne af temmelig lidt. Alligevel påstås det at markedet i England „endnu ikke er mættet“. Hvor tiderne dog har forandret sig! „Engang var gæld noget man skulle undgå,“ bemærker tidsskriftet The Listener. „I dag kalder man det kredit, og det tilbydes forbrugerne fra alle sider.“

Det har resulteret i en kraftig gældsætning i hele verden, en gældsætning som nu også truer verdens rigeste lande. For den enkelte borger er gælden målt i forhold til indkomsten større end nogen sinde. Denne situation er ikke begrænset til et enkelt land eller et enkelt kontinent. „Før i tiden købte sorte aldrig på kredit,“ bemærker en sort indbygger i Sydafrika, og han tilføjer: „Men mange firmaer, såsom møbelforretninger, kan kun overleve i kraft af at de sælger på konto.“

„Vi hører til den gældstiftende generation,“ siger erhvervsskribenten David Sylvester, „den generation der bruger for meget, investerer for lidt og lever som om der aldrig kommer nogen dag i morgen — eller hvis der gør, må det offentlige klare problemerne.“ Har denne materialistiske indstilling til livet så gjort os lykkeligere?

De sørgelige konsekvenser

„Top-børsmæglere ’letter presset med kokain’,“ skrev Londonavisen The Daily Telegraph i en overskrift. Flere og flere af de højest betalte unge forretningsmænd, der står over for det enorme pres det er at handle med penge, bukker under for den omsiggribende plage — stofmisbrug.

New Yorks finanskvarter, der ligger omkring Wall Street, lider af samme sygdom. En repræsentant for de amerikanske narkotikamyndigheder har udtalt: „De involverede går meget stille med dørene. Man tager ikke sin dosis kokain åbenlyst, men tag ikke fejl, 90 procent af forretningsmændene i finanskvarteret accepterer brugen af det. Tyngede af det store pres er disse vidunderdrenge så hundeangste at de ikke tør lave en forretning uden at de er påvirkede af et eller andet.“

De kriminelle aktiviteter der for tiden bringer skam over finansverdenen begrænser sig bestemt ikke til stofmisbrug. Der berettes om storstilet bedrageri og om misbrug af fortrolig viden om økonomiske forhold.

„Hvordan kan det være at mennesker der tjener over en million dollars om året kan være så stærkt i bekneb for penge at de er villige til at begå lovovertrædelser for at få flere?“ spørger Wall Street-psykiateren Jay B. Rohrlich, og svarer selv: „Nogle mennesker bliver faktisk stimuleret af og forfaldne til penge på samme måde som andre bliver afhængige af spiritus, kokain eller lignende stoffer.“ Han forklarer at for sådanne mennesker „bliver penge en modgift mod en stærk følelse af utilstrækkelighed“.

I vor stadig mere materialistiske verden er det ikke ildeset at ville skabe sig en formue. Et rundspørge, offentliggjort i det franske ugeblad Le Figaro, viser at penge ikke ’lugter’ mere. På spørgsmålet om hvad de troede penge kunne give dem, var der interessant nok 45 procent der svarede ’lykke’. Men de tager sørgeligt fejl.

Hvad kan der da gøres for at modvirke det overdrevne ønske om penge som har medført så megen utilfredshed?

Behovet for selvransagelse

Nu føler du måske ikke ligefrem at du er ’forfalden’ til penge. Men overvej engang følgende: Drejer dine samtaler sig hovedsagelig om penge og om det der kan købes for penge? Tillægger du penge stor betydning? Mener du det er helt i orden at nære et stærkt ønske om at eje dem, siden de fleste andre har det samme syn på tingene?

Faren for at komme til at ligge under for pengenes magt, at blive slave af dem, er afgjort til stede. For to tusind år siden advarede en vís lærer om deres „bedragende magt“, idet han sammenlignede glæden ved at have mange penge med tornede planter der kvæler kornet før det bærer frugt. (Mattæus 13:22) Bibelen advarer os også om at „kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt“ og at de der tragter efter penge ’stikker sig selv overalt med mange smerter’. — 1 Timoteus 6:10.

Ja, penge er en streng herre når man lader dem få herredømmet. Men de spiller også en nyttig rolle i vore dages samfund. De kan være menneskets tjener.

Penge — en nyttig tjener

„FRA 1968 til 1986 steg antallet af personer i Storbritannien der havde en boligopsparingskonto, fra 15 til 64 procent,“ meddeler avisen Glasgow Herald. Som en modsætning hertil bemærker avisen at „antallet af kirkemedlemmer er faldet“.

Når man så længe har opfattet penge, eller mammon, som noget der er i opposition til Gud, har det utvivlsomt været på grund af Jesu ord: „Ingen kan tjene to herrer; han vil jo enten hade den ene og elske den anden . . . I kan ikke tjene både Gud og mammon.“ — Mattæus 6:24, da. aut.

Samtidig siger Bibelen dog at „penge er en beskyttelse“. (Prædikeren 7:12) Eller som en kvinde fra 1600-tallet udtrykte det: „Penge taler fornuft på en måde mennesker af alle nationaliteter forstår.“

Men hvad kan vi gøre for at pengene kan blive til gavn for os i stedet for at blive herre over os?

Tilfreds med det nødvendige i tilværelsen

Føde

Klæder

Husly

Det der er nævnt ovenfor er livsnødvendigheder. Det er noget man ikke kan undvære. Som Bibelen siger: „Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det.“ Men større er ens behov i virkeligheden heller ikke. „For vi har ikke bragt noget med ind i verden, og vi kan heller ikke bringe noget med ud.“ — 1 Timoteus 6:7, 8.

Men hvad skal man gøre hvis ens indtægt ikke kan dække det man betragter som nødvendigt? Så kan man overveje at flytte til et område hvor lønnen kan dække ens behov. Men man må vurdere situationen realistisk og udvise forsigtighed, for Guds ord siger advarende: „De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse.“ — 1 Timoteus 6:9.

Vær derfor vís, og giv agt på denne advarsel! Lyt til apostelen Paulus’ tilskyndelse: „Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge.“ (Hebræerne 13:5) Ransag dig selv og spørg: ’Er jeg tilfreds med det nødvendige? Eller længes jeg efter luksusbetonede goder?’

Det er sandt at penge kan skaffe nogle ekstra glæder i livet. „Brød giver latter hos dem der arbejder, og vin gør livet frydefuldt,“ siger Bibelen, „og penge tilvejebringer det hele.“ Disse ekstra glæder, som kan fås for penge, er blot ikke afgørende for at opnå sand lykke. — Prædikeren 10:19.

Orden i pengesager

Hvad kan man så gøre for at holde pengene på en plads hvor de er til gavn? Det er afgørende at man ikke lever over evne. Liz, som er nævnt i den foregående artikel, siger: „I dag forstår jeg at årsagen til min families problemer da jeg var barn, var at der aldrig var orden i pengesagerne. Vi købte på kredit og havde derfor altid en gæld hængende over hovedet. Det gav mange spekulationer.“

Du må selvfølgelig være omhyggelig med at regne ud hvor mange penge du har til rådighed. Når du får løn må du først sætte et beløb til side til de nødvendige ting. På den måde kan dine penge blive en beskyttende tjener, sådan som de omtales i Prædikeren 7:12.

En vis fremsynethed er også nødvendig for god pengeforvaltning. Sæt et tilstrækkeligt beløb til side til at dække kommende udgifter. Men husk på at en overdreven bekymring for at sikre fremtiden økonomisk er en meget skadelig form for materialisme.

Gør dig endvidere klart at en del af pengene i virkeligheden ikke er dine. Kan du huske hvad Jesus svarede da han blev spurgt om man skulle betale skat? Han bad om en mønt og spurgte: „Hvis billede og indskrift er dette?“

„Kejserens,“ lød svaret.

„Tilbagebetal kejseren det der er kejserens,“ lød Jesu svar.

Den retmæssigt indsatte regering har altså lov til at kræve betaling for goder som lægehjælp, undervisning og trafikfaciliteter. Hvis du ønsker Guds godkendelse er du forpligtet til at betale de skatter der udskrives. — Markus 12:13-17.

Endnu en nødvendighed

Foruden føde, klæder og husly er der en anden nødvendig ting som vi ikke kan overse uden at skabe alvorlige problemer for os selv. Kan du, ud fra følgende ord af Jesus, regne ud hvad det er: „Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige rigdom, så at de, når den svigter, kan tage imod jer i de evige boliger“? — Lukas 16:9.

Rigdom kan svigte. Det er mange af os blevet klar over efterhånden som vore penges købekraft er blevet udhulet af inflationen. Derfor vil vi, så længe vi er i live, søge at anvende vore penge på en måde der vil gøre os til venner med dem der kan tage imod os i „de evige boliger“. Hvem er disse velgørere?

Jesus gav selv svaret, da han i en bøn sagde: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Ja, hvis vi ønsker at leve længere end vort nuværende korte, problemfyldte liv giver mulighed for, er det af afgørende betydning at vi bliver venner med Skaberen, Jehova Gud, og hans søn, Jesus Kristus.

Brug dine midler klogt

„Ær Jehova med din velstand,“ lyder vejledningen i Guds ord. (Ordsprogene 3:9) De der ser hen til Gud efter sand lykke vil derfor bruge deres midler på en måde han har behag i. De søger at dække deres families nødvendige behov. (1 Timoteus 5:8) De træffer også rimelige forholdsregler for at kunne hjælpe dem som er beslægtede med dem i troen. Endelig yder de frivillige bidrag for at støtte arbejdet med at tilvejebringe åndeligt opbyggende læsestof i form af bibler og bibelske publikationer, såsom dette blad.

Eftersom de ved at Guds rige vil fjerne de selviske, materialistiske elementer fra menneskesamfundet, undgår de at komme ind på et blindspor ved at satse alt for højt på forretningsforehavender der alligevel vil forsvinde. (Daniel 2:44) Når blot de har „føde og klæder“, er de tilfredse med en livsform der drejer sig om de vigtigere ting i tilværelsen. — 1 Timoteus 6:8.