Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Et fornuftigt syn på penge
    Vågn op! – 2015 | September
    • HVAD BIBELEN SIGER

      Bibelen fordømmer ikke penge, og den kritiserer heller ikke dem der har mange penge. I virkeligheden handler det ikke om hvor meget man har, men om ens indstilling til det man har eller ønsker sig. De råd Bibelen giver i forbindelse med penge, er meget fornuftige og lige så relevante i dag som da de blev skrevet. Her er nogle eksempler:

      BIBELEN SIGER: “Slid ikke for at samle rigdom.” – Ordsprogene 23:4.

      Bogen The Narcissism Epidemic oplyser at folk med ambitioner om at blive rige “har det psykisk dårligt; de angiver også at de har flere problemer med helbredet, som for eksempel ondt i halsen, rygsmerter og hovedpine, og de er mere tilbøjelige til at drikke for meget alkohol og tage stoffer. Tilsyneladende gør det folk mere ulykkelige at stræbe efter økonomisk succes.”

      BIBELEN SIGER: “Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge, idet I er tilfredse med det der er for hånden.” – Hebræerne 13:5.

      En der er tilfreds, er ikke nødvendigvis fri for økonomiske bekymringer, men han er i stand til at se sine bekymringer i det rigtige perspektiv. For eksempel vil han ikke overreagere hvis han lider et økonomisk tab. Han vil i stedet forsøge at have samme indstilling som apostlen Paulus, der skrev: “Jeg kender jo til at være langt nede med fornødenheder, og jeg kender jo til at have rigeligt. I alt og i alle forhold har jeg lært hemmelighederne, både den at være mæt og den at sulte, både den at have rigeligt og den at lide nød.” – Filipperne 4:12.

      BIBELEN SIGER: “Den der stoler på sin rigdom, han falder.” – Ordsprogene 11:28.

      Forskere peger på økonomiske vanskeligheder som en meget almindelig årsag til kriser i ægteskabet og skilsmisse. Pengeproblemer har ligefrem ført til selvmord. For nogle betyder penge mere end deres ægtefælle eller endda deres liv! Som en modsætning hertil vil en der har et fornuftigt syn på penge, ikke tro at de er løsningen på alt. Han vil kunne se sandheden i det Jesus sagde: “Et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.” – Lukas 12:15, da. aut.

  • Et fornuftigt syn på penge
    Vågn op! – 2015 | September
    • KLOGE ORD FRA BIBELEN

      Bibelen anerkender at ...

      • “Penge er en beskyttelse.” – PRÆDIKEREN 7:12.

      Men Bibelen advarer også ...

      • “Den der har hastværk med at blive rig, forbliver ikke uskyldig.” – ORDSPROGENE 28:20.

      • “De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker.” – 1 TIMOTEUS 6:9.

      Derfor anbefaler Bibelen ...

      • “Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge.” – HEBRÆERNE 13:5.

      • “Vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.” – LUKAS 12:15, da. aut.

      • “Glem ikke at gøre godt og at dele med andre.” – HEBRÆERNE 13:16.

      Hvad vil du få ud af det?

      • “Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.” – APOSTELGERNINGER 20:35.

      • “Den gavmilde sjæl bliver selv fed, og den der giver rigeligt at drikke, vil også få rigeligt at drikke.” – ORDSPROGENE 11:25.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del