Hvad har sand værdi?

„Mange af dem lever et tomt liv. De har intet fast arbejde og ingen varige venskaber, de bevæger sig planløst omkring i et afsondret miljø — og ingen bekymrer sig om dem. Hvad er grunden? De er umådelig rige!“ — The New York Times, 15. maj 1984.

MAN må have penge for at kunne betale for føde, klæder, husly, transport, lægehjælp og andre fornødenheder. Ja, det ville være svært at klare sig uden penge i det moderne samfund, for, som Bibelen siger: „Penge tilvejebringer det hele.“ — Prædikeren 10:19.

Avisartiklen der blev citeret ovenfor beskæftigede sig imidlertid med de følelsesmæssige problemer der plager mange rige. Det er tydeligvis forbundet med en vis fare at centrere sit liv om det at tjene penge og erhverve sig materielle besiddelser. Alligevel er det sådan mange mennesker vælger at leve. Men i nogle tilfælde kan et ambitiøst begær medføre døden. Man hører om driftige mænd i 30- eller 40-årsalderen der dør af hjerteslag. Nogle af disse har sat deres helbred, ja endog deres liv, på spil for at nå ambitiøse mål hvad penge angår. Man behøver ikke at være dybt religiøs for at kunne tilslutte sig at det ville have været bedre hvis disse mænd havde taget Jesu Kristi ord til sig: „Hvad gavner det nemlig et menneske om han erhverver sig hele verden men sætter sin sjæl til? eller hvad vil et menneske give i bytte for sin sjæl?“ — Mattæus 16:26.

Hvad har virkelig værdi?

Der er ingen ende på hvad man kan få for penge. I nogle lande er det for eksempel „in“ at købe egen bolig, videobåndoptager eller eksklusivt sportsudstyr. Andre steder kan mulighederne være mere begrænsede. Nogle steder har kvinder prostitueret sig blot for at få penge til pænere tøj.

Hvis vi indser at der er farer forbundet med en materialistisk holdning til livet, hvad kan vi da gøre for at beskytte os mod disse farer? Er det nødvendigt at vende samfundet ryggen og blive eneboer eller eremit, sådan som nogle har gjort? Og når det drejer sig om hvad der har virkelig værdi, hvad vil så medføre ægte lykke og tilfredshed på længere sigt?

Som en hjælp i vore overvejelser vil vi betragte en mand der i to årtusinder er blevet respekteret og anerkendt for det eksempel han satte. Han var fortrolig med rabbinernes love og tilhørte en jødisk sekt hvis medlemmer i det første århundrede var kendt for at være „pengekære“. (Lukas 16:14) Hans navn var Saulus, senere Paulus. Han havde den „rigtige“ uddannelse og den nødvendige handlekraft for at kunne samle sig velstand og opnå en endnu højere status i samfundet.

Gennem en rystende oplevelse blev han imidlertid opmærksom på at noget ganske andet faktisk havde overordentlig stor værdi i livet. Uanset om du for øjeblikket er af samme opfattelse eller ikke, er det værd at tænke over de slutninger Paulus nåede til.

Han fandt ud af at det der har størst værdi i livet er at have en godkendt stilling i forhold til Gud, som discipel af Jesus. Dette var så værdifuldt for Paulus at han som Jesu apostel kunne udholde trængsler og forfølgelse. Han betragtede det på samme måde som en kendt person fra fortiden, nemlig Moses, der „anså Messias’ skændsel for større rigdom end Ægyptens værdier“. — Hebræerne 11:26; 2 Korinther 11:23-27.

Det er også værd at bemærke at Paulus aldrig fortrød at han var blevet en kristen apostel, selv om han derved mistede sin anseelse i det jødiske samfund. Efter omkring 25 år som indviet kristen skrev han: „Hvad der var vinding for mig, det anser jeg nu for tab på grund af Messias. Ja, for den sags skyld anser jeg virkelig også alt for tab på grund af den langt større værdi som kundskaben om Kristus Jesus, min Herre, har. På grund af ham har jeg lidt tab på alt og anser det for en bunke affald, for at jeg kan vinde Kristus og findes i samhørighed med ham.“ (Filipperne 3:7-9) Paulus var ikke i tvivl om at han havde erhvervet noget der var af sand værdi.

Det valg Paulus havde truffet betød dog ikke at han måtte give afkald på alle materielle goder. Han sagde: „I alt og i alle forhold har jeg lært hemmelighederne, både den at være mæt og den at sulte, både den at have rigeligt og den at lide nød.“ — Filipperne 4:12.

Uanset hvilken indstilling man har til kristendommen, må man indrømme at Paulus nåede et ualmindelig godt resultat. De værdier han valgte gav ham et indhold i livet som selv verdens rigeste mænd og kvinder kan savne. Oliemillionæren Jean Paul Getty indrømmede: „Penge er ikke nødvendigvis ensbetydende med lykke. Måske snarere med mangel på lykke.“

Man kan dog også miste fornemmelsen af hvad der har størst værdi selv om man bekender sig som en kristen. Sådan forholdt det sig i det første århundrede, for Paulus sagde om en af sine medkristne: „Demas har forladt mig fordi han fik kærlighed til den nuværende tingenes ordning.“ (2 Timoteus 4:10) På et tidspunkt hvor Demas kunne have hjulpet den fængslede apostel, gav han op til fordel for det den daværende verden kunne tilbyde ham.

Paulus gjorde opmærksom på den alvorlige fare et materialistisk livssyn kan udgøre for en kristen, idet han sagde: „De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed . . . har [nogle] stukket sig selv overalt med mange smerter.“ — 1 Timoteus 6:9, 10.

Med dette i tanke kunne man spørge sig selv: Hvilken rolle bør penge eller materielle ejendele have i mit liv? Lad os undersøge sagen yderligere for at se hvordan vi kan komme i besiddelse af det der har sand værdi.

Sætter du dit håb til Gud eller til rigdom?

„I flere år skjulte hun sig i sin luksusvilla, forskanset bag et solidt hegn og to aflåste jernporte.“

SÅDAN blev en velhavende enke omtalt i avisen efter at hun havde mistet livet ved et rovmord, hvor røvere var brudt ind i hendes hus og forsvundet med smykker og en million dollars. Efter fundet af hendes lig måtte politiet benytte en varevogn til at køre yderligere fem millioner dollars i kontanter bort fra huset. Politiet fandt også i tusindvis af „fødselsdagsgaver“ med kort hvorpå der stod „Til Jesus Kristus“ og „Til Gud“.

Denne rige enke havde tilsyneladende ingen venner, og hun levede i konstant frygt. Man spørger uvilkårligt sig selv: Hvor meget var hendes højtelskede millioner egentlig værd? Og hvor rig var hun når det gjaldt forholdet til Gud? Vi forledes næppe til at tro at Gud kan vindes ved hjælp af „fødselsdagsgaver“. Guds fred kan heller ikke erhverves gennem materiel velstand. Dette fremgår klart af Bibelens råd om at vi skal ’sætte vort håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem’. — 1 Timoteus 6:17.

Hvorfor er rigdom så usikker? Jo, det fremgår af noget som Jesus sagde — og som du måske selv har erfaret: „Hold op med at samle jer værdier her på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler.“ (Mattæus 6:19) Der er altid fare for at vore ejendele kan gå tabt. Nogle opbevarer deres værdier i en bank, men også dér bryder tyve ind og stjæler. Selv en ny bil vil ruste.

Og hvordan forholder det sig ikke med økonomien i mange lande? Her optræder inflationen som en tyv der gør indhug i folks opsparede værdier. „Efter at den overordentlig voldsomme inflation havde ramt Tyskland først i tyverne, måtte folk på indkøb medbringe kurve med penge . . . for at kunne betale for købmandsvarer . . . Fra august 1922 til november 1923 steg priserne i Tyskland mere end 1 billion procent.“ (The World Book Encyclopedia) Hvor kan tillid til penge dog medføre skuffelse!

Jesus gav derfor dette vise råd: „I skal hellere samle jer værdier i himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler.“ (Mattæus 6:20) Hvori består de „værdier“ Jesus her omtaler, og hvordan kan man „samle“ dem? Bibelen anbefaler os blandt andet „at øve godt, at være rige på gode gerninger, at være gavmilde, rede til at dele med andre“. Tilsammen består disse „værdier“ altså i de gode gerninger man gør som enkeltperson, i det at man er rig hos Gud. — 1 Timoteus 6:18.

Rundt om i verden findes der i dag millioner af Jehovas vidner som oprigtigt kan bevidne at det at dele åndelige og materielle goder med andre, er gerninger som har Jehovas godkendelse og som giver virkelig tilfredshed. Disse gode gerninger består især i det at være aktiv i arbejdet med at hjælpe andre til at lære håbet om Riget at kende, ved at forkynde, undervise og gøre disciple. Ikke engang døden kan fratage en den belønning som en sådan opsparing af værdier i himmelen vil medføre. Hvordan kan vi være sikre på det? Jo, Jesus lovede: „Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør.“ — Johannes 11:25.

Kostelige skatte vi kan nyde nu

I samme åndedrag som Paulus opfordrer os til at sætte vort håb „til Gud“, tilføjer han at Gud „giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem“. (1 Timoteus 6:17) Foruden de daglige fornødenheder lader den Allerhøjeste i sin kærlighed de mennesker han godkender få del i nogle kostelige skatte. Hvori består disse skatte?

Læg mærke til det der siges i Ordsprogene 3:13-18: „Lykkeligt er det menneske der har fundet visdom, ja, det menneske som opnår dømmekraft; at erhverve sig den er nemlig bedre end at erhverve sig sølv, og at have den som udbytte er bedre end guld. Den er mere værdifuld end koraller; og hvad andet du har lyst til, kan ikke stilles op som dens lige. En lang række dage er der i dens højre; i dens venstre er der rigdom og herlighed. . . . Den er et livets træ for dem der griber fat i den, og de der holder den fast prises lykkelige.“ „Visdom“ er således en skat der i værdi overgår alle verdens rigdomme.

Visdom er at anvende kundskab på den rette måde. Det er evnen til at bruge kundskab og forståelse med et godt resultat til at løse problemer, til at undgå eller afværge farer, nå visse mål eller hjælpe andre til dette. Mon ikke alle er enige om at vi har behov for en sådan visdom i vor tid for at kunne klare livets problemer og for at kunne bevare et godt forhold til Gud?

I ovennævnte beskrivelse af visdommens værdi fremhæves især det at være lykkelig. Er lykke ikke netop en af de skatte vi alle ønsker os? Den guddommelige visdom vil give os denne lykke fordi sand lykke kun kan komme fra dens egentlige kilde, Jehova Gud. Erfaringen har vist at man ikke kan opnå sand lykke uden af være lydig mod den Allerhøjeste og underlægge sig hans ånds ledelse. Om vi vil erfare opfyldelsen af Bibelens løfter om lykke afhænger således af om vi har et godt forhold til vor himmelske Fader og står godkendte ind for ham. (Mattæus 5:3-10) Hvis vi derfor i praksis anvender det vi har lært ved vort studium af Bibelen, vil vi lægge „visdommen ovenfra“ for dagen. Det vil bibringe os en lykke som alverdens rigdomme ikke kan give os.

Bemærk imidlertid hvad Ordsprogene 3:16 også siger: „En lang række dage er der i dens højre.“ Dette hentyder til at den højre hånd er den hånd der yder beskyttelse og altid er rede til at hjælpe og værne i kritiske situationer. I dag giver mange sig af med løsagtig adfærd, kønslig umoralitet, stofmisbrug og deslige. Du har sikkert læst at sygdommen AIDS har tilknytning til sådanne handlinger. Er de mennesker der praktiserer den slags virkelig lykkelige, ifølge dine egne iagttagelser? Eller bringer de ikke snarere sorg og smerte, ja endog død, over sig selv og andre?

Vi kan derimod altid have de vise råd fra Guds ord ved vor ’højre hånd’ til at beskytte os mod sådanne farer. På denne måde kan visdommen forlænge vort liv, for den kan beskytte os mod en handlemåde der ville føre til en alt for tidlig død. Den guddommelige visdom kan således gøre vort nuværende liv mere tilfredsstillende.

Vi må handle viist nu

Mange vidnesbyrd omkring os peger på at vi lever i „de sidste dage“ af denne tingenes ordning. (2 Timoteus 3:1-5) Derfor er det livsvigtigt for os at vi er på vagt så vi ikke bukker under for verdens ånd. Denne ånd lægger vægt på det materielle ved at appellere til selviske ønsker. En af de anklager der blev rettet mod Job, en trofast mand der omtales i Bibelen, var at han tjente Gud med en selvisk bagtanke, nemlig for at opnå materielle goder. (Job 1:9-11) Ville en sådan anklage med rette kunne rejses mod os?

Hvis vi svarer nej, er det måske lykkedes os at modstå vore dages materialisme. Men materialismen er en af de mest underfundige farer vi kan stå over for. Jesus sagde: „Den bekymring der hører denne tingenes ordning til, samt rigdommens bedragende magt kvæler ordet.“ (Mattæus 13:22) Det er derfor tydeligt at vi konstant må vogte os for „rigdommens bedragende magt“, eftersom denne rigdom er uden egentlig værdi.

Ja, vi må minde os selv om at de materielle goder kun har relativ værdi. Guds ord siger: „Den riges velstand er hans stærke stad, og i hans fantasi som en beskyttende mur.“ (Ordsprogene 18:11) Den følelse af sikkerhed som rigdom kan give er ren og skær indbildning, et bedrag. Det betyder ikke at der er noget forkert ved de materielle goder i sig selv. Det der er forkert, er at lade sit liv dreje sig om dem i stedet for at lade det være optaget af at opnå Guds godkendelse. Jesus, der er anerkendt som en af historiens viseste lærere, pointerede: „Selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ — Lukas 12:15.

Lad os derfor følge en levevis der vil gøre os ’rige hos Gud’. (Lukas 12:21) Intet er af større værdi end at have en godkendt stilling hos Skaberen. Alle anstrengelser vi gør os i den henseende vil yderligere forøge de „værdier“ vi kan samle os ’som en god grundvold for den kommende tid, så vi kan få et fast greb om det virkelige liv’. — 1 Timoteus 6:19.

Jehovas velsignelse gør rig

„Det vil være vanskeligt for en rig at komme ind i himlenes rige.“ — Mattæus 19:23.

1, 2. Hvilke to vidt forskellige former for rigdom findes der?

HVORDAN ville du reagere hvis nogen overbragte dig nyheden: „Du er blevet rig“? Mange ville blive henrykte over rigdom i form af penge, jord eller luksusbetonede ejendele. Men der er også en anden form for rigdom: Jehovas velsignelse. „Den gør rig,“ siges der, „og [Jehova] føjer ingen smerte til den.“ — Ordsprogene 10:22.

² Gud velsignede fortidens patriarker og Israels folk med velstand for deres trofasthed. (1 Mosebog 13:2; 5 Mosebog 28:11, 12; Job 42:10-12) Kong Salomon blev således velsignet med umådelig rigdom. Men han lærte af erfaring at en tilværelse der drejede sig om materielle rigdomme var „tomhed og jag efter vind“. (Prædikeren 2:4-11; 1 Kongebog 3:11-13; 9:14, 28; 10:10) Da Salomon skrev: „Jehovas velsignelse — den gør rig,“ var det derfor ikke materielle rigdomme han hentydede til. Han fremholdt den sandhed at har man Guds velsignelse, er ens tilværelse uendelig meget rigere end tilværelsen for dem der ikke tjener ham. Hvorfor?

3. I hvilke henseender er man virkelig rig hvis man har Jehovas velsignelse?

³ Hvis du er kristen kan du allerede nu opnå Jehovas godkendelse og modtage velsignelser fra ham, for eksempel i form af visdom. Du kan også blive en del af den kristne menighed, der fungerer på samme måde som en familie hvis medlemmer som et hele er lykkelige, tillidsfulde og interesserede i dig. Guds lov skærmer dig mod mange sygdomme og farer. Du har desuden grund til at håbe på Guds beskyttelse under ’den store trængsel’ der venter denne onde ordning, og på at opnå liv i det evige paradis på jorden. Disse storslåede velsignelser og fremtidsudsigter sætter dig i stand til sandfærdigt at sige: „Jeg er rig!“ — Mattæus 24:21, 22.

4. Hvad kan bringe ens åndelige rigdom i fare? (Åbenbaringen 3:17, 18)

⁴ Din rigdom på velsignelser fra Jehova kunne imidlertid blive truet af andre rigdomme — penge eller materiel velstand. Hvad enten vi har økonomisk tryghed eller kun har begrænsede midler, er det sikkert de færreste af os der beredvilligt vil indrømme: ’Jeg er i stor fare for at blive ført vild af kærligheden til penge.’ Husk imidlertid advarselen: „Kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har stukket sig selv overalt med mange smerter.“ (1 Timoteus 6:10) Dette blev skrevet på et tidspunkt da alle godkendte kristne var salvet med Guds ånd som et forskud på tilværelsen som herskere i himmelen sammen med Kristus. Sandsynligvis havde mange af dem personligt mødt apostlene og andre der havde fulgtes med Jesus. Hvis nogle af disse kunne blive „ført vild“ af penge, er faren endnu større for os. — 2 Korinther 5:5; Romerne 8:17, 23.

Den rige mand og kamelen

5. Hvordan så Jesus på rigdom?

⁵ Jesus talte ofte om faren ved rigdom, for det er en fare som truer både dem der er rige og dem der ikke er det. (Mattæus 6:24-32; Lukas 6:24; 12:15-21) Ransag dig selv i lyset af det Jesus sagde ved en lejlighed, som berettet i Mattæus 19:16-24, Markus 10:17-30 og Lukas 18:18-30. Vi vil foreslå at du standser op og læser en af disse beretninger, eller måske dem alle.

6, 7. (a) Hvilken samtale udspandt sig mellem Jesus og en ung mand? (b) Hvilket råd gav Jesus bagefter?

⁶ En ung mand kom til Jesus og spurgte: „Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?“ Jesus henledte hans opmærksomhed på Loven og påpegede derved at Jehova ikke havde undladt at oplyse hvad der var nødvendigt. Manden svarede at han havde holdt Guds bud ’fra sin ungdom af’. Det var som om han stod ved døren til livet, men fornemmede at han endnu manglede noget. Måske har han tænkt at der var endnu en velgerning, en heltedåd, som ville være det sidste skridt gennem døren til det evige liv. Jesu svar spænder vidt i betydning: „Sælg alt hvad du har og del det ud til fattige, så vil du have værdier i himlene; og kom så og følg mig.“ Hvad skete der? „Da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet, for han var meget rig [eller: havde mange ejendomme].“ Han gik derfor sin vej. — Lukas 18:18, 21-23; Markus 10:22.

⁷ Bagefter sagde Jesus: „Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.“ (Markus 10:25) Var dette henvendt til den rige unge mand? Eller har det også adresse til os, hvad enten vi er rige eller fattige? Lad os undersøge det nærmere.

8. (a) Hvordan kan man beskrive den unge jødiske mand? (b) Hvilken brist havde han, og hvorfor bør det interessere os?

⁸ Man kan måske bedre forstå den unge mands situation hvis man forestiller sig et nutidigt sidestykke — en tiltalende ung kristen med god bibelkundskab og en udmærket moral, af rig familie. Han forekommer måske misundelsesværdig. Men Jesus fandt en væsentlig mangel hos den unge jødiske mand: Hans rigdom eller ejendele havde for stor betydning i hans tilværelse. Derfor lød Jesu råd som det gjorde. Det er tydeligt hvorfor denne bibelske beretning har adresse til os alle, uanset om vi er rige eller fattige. Penge og ejendele kan få for stor betydning for enhver af os, uanset om vi allerede har disse ting eller blot tragter efter dem.

9. Hvoraf fremgår det at Jesus ikke fordømte rigdom i sig selv?

⁹ Jesus sagde ikke at et menneske der besad materielle rigdomme ikke kunne tjene Gud. Mange rige har tjent Gud. Det havde den unge jøde i en vis udstrækning. Skatteopkræveren Zakæus „var rig“. (Lukas 19:2-10) Nogle salvede kristne i det første århundrede var rige og stod derfor over for den særlige udfordring „at være gavmilde, rede til at dele med andre“. (1 Timoteus 6:17, 18; Jakob 1:9, 10) Også i dag findes der rige kristne. De har ofte ydet gavmilde bidrag til støtte for Rigets arbejde, åbnet deres hjem for møder og brugt deres biler i forkyndelsen. Hvorfor udtalte Jesus sig da som han gjorde om den rige mand og kamelen? Hvad kan vi lære af det?

10. Hvad kan vi slutte af det råd Jesus gav ved den lejlighed?

¹⁰ Som vi ved er det én ting at tage tilbedelsen af Gud op og noget andet at vise sig trofast til enden. (Mattæus 24:13; Filipperne 3:12-14) Jesus har måske haft dette i tanke da han sagde: „Hvor vil det være vanskeligt for dem som har penge at komme ind i Guds rige! Ja, det er lettere for en kamel at komme igennem en synåls øje end for en rig at komme ind i Guds rige.“ (Lukas 18:24, 25) Da en kamel umuligt kan klemme sig igennem det lille øje på en synål må Jesus tydeligvis have anvendt en hyperbel, en overdrivelse der ikke skal tages bogstaveligt. Den viser imidlertid hvor svært det ville være for en rig, ikke blot at begynde at tjene Gud, men at ’komme ind i riget’, ja, at opnå evigt liv. Uanset din økonomiske situation kan Jesu råd hjælpe dig til at tænke i de rigtige baner, til at gøre åndelige fremskridt og til at opnå evigt liv.

Hvorfor så vanskeligt for de rige?

11. Hvordan berørte Jesu forkyndelse henholdsvis fattige og rige?

¹¹ Ved Jesu og hans apostles forkyndelse ’fik fattige den gode nyhed forkyndt’. (Mattæus 11:5) Ikke sådan at forstå at de rige blev forfordelt, men det lader til at der blandt de fattige var flere der erkendte deres åndelige behov og reagerede på håbets budskab. (Mattæus 5:3, 6; 9:35, 36) De rige jøder var i højere grad tilfredse med tingenes tilstand. (Jævnfør Lukas 6:20, 24, 25.) Dog var der, dengang som nu, undtagelser. Nogle rige tager imod Bibelens budskab og tjener Gud. Det kan blive til stor velsignelse for dem. Det blev det for Paulus, der ikke lod sig hindre af sin stand. (Filipperne 3:4-8) Ikke desto mindre sagde Jesus at dette ville være vanskeligere for de rige.

„Rigdommens bedragende magt“

12, 13. (a) Hvad fremhævede Jesus i en billedtale? (b) Hvorfor stiller sagen sig vanskeligere for de rige?

¹² I sin billedtale om sædekornene der faldt på forskellig jordbund sagde Jesus at nogle „faldt blandt de tornede planter, og de tornede planter kom op og kvalte dem“. Han forklarede: „Den der blev sået blandt de tornede planter, det er den der hører ordet, men den bekymring der hører denne tingenes ordning til, samt rigdommens bedragende magt kvæler ordet, og han bliver uden frugt.“ (Mattæus 13:7, 22) Næsten alle kommer ud for „den bekymring der hører denne tingenes ordning til“. Man forstår let hvorfor det er tilfældet med en der er fattig, arbejdsløs eller handicappet. Den velbjærgede har måske ikke de samme bekymringer, men kan nære store bekymringer over inflation, skattelove eller risikoen for tyveri. Rig eller fattig — alle kan have bekymringer. — Mattæus 6:19-21.

¹³ Jesus sagde imidlertid også at nogle ville blive hindret af „rigdommens bedragende magt“. Man kan blive fuldstændig opslugt af at skabe sig en formue. Mangemillionæren Aristoteles Onassis bemærkede engang: „Når man er nået til et bestemt punkt betyder penge intet. Det der betyder noget er succes. Det ville være fornuftigt af mig at holde op nu. Men jeg kan ikke. Jeg må blive ved med at sigte højere og højere — blot for spændingens skyld.“ En kristen kunne ligeledes finde det spændende at prøve at nå til tops i forretningsverdenen. Eller han kunne lade sig lokke til at udvide sin forretning længe efter at han har nået det han tidligere i tilværelsen ville have betragtet som „tilstrækkeligt“. Fremfor at skære ned på sit arbejde (eller trække sig tilbage) for at gå ud i heltidstjenesten ’river han sine forrådshuse [eller boliger] ned og bygger nogle større’. (Læs Lukas 12:15-21.) Kunne det ske for dig? Mener du at Gud vil bedømme nogen i denne situation til at tjene ham af hele deres sjæl? — Mattæus 22:37.

14. På hvilke måder kan rigdom være til fare for en kristen? (Ordsprogene 28:20)

¹⁴ Også på andre måder kan rigdom (eller lidenskaben efter at skaffe sig den) hindre en kristen i at „arve evigt liv“. For eksempel kan kærlighed til rigdom få ham til at følge en verdslig handlemåde og opgive for lave indtægter eller anvende andre uærlige men almindelige fremgangsmåder. Eller hvis han beskæftiger medkristne som er ærlige og flittige kunne han sætte sin personlige vinding over deres åndelige sundhed. For at holde på dem kunne han for eksempel opmuntre dem til at tillægge sig en mere bekostelig livsstil eller endda stifte gæld. Han kunne desuden i sin egenskab af deres chef komme til at betragte dem som sine „underordnede“ også i menighedsanliggender.

15. Hvordan kan nogle af de første kristne have mærket rigdommens skadelige virkninger? (Salme 73:3-8, 12, 27, 28)

¹⁵ Der kan udmærket have været rige kristne i det første århundrede blandt dem der blev ofre for „rigdommens bedragende magt“. Jakob skrev om ’de elendigheder som kommer over de rige’. De ejede kostbare klæder, havde ophobet guld og sølv ved at underbetale deres ansatte, og mæskede sig i luksus. (Jakob 5:1-5) Sådan forholder det sig også i dag. En der er rig har ofte råd til rigeligt med mad og drikke, som i det lange løb er skadeligt for hans legeme. Han er måske også tit ude at rejse og dermed borte fra den lokale menighed. Det skal dog ikke forstås sådan at der i sig selv er noget skadeligt ved pænt tøj, smykker, mad eller rejser. Men disse ting gavnede ikke de rige som Jakob skrev om; deres dårlige åndelige tilstand og ringe forhold til Gud gav dem grund til at ’græde og hyle over deres elendigheder’.

16. Hvorfor gav Jesus en så utvetydig vejledning om rigdom, og hvad bør vi spørge os selv om?

¹⁶ Jesus vidste utvivlsomt hvilke smerter og problemer de rige ofte kommer ud for på det åndelige område. Han vidste også at rigdomme kan forgå rent bogstaveligt eller vise sig værdiløse, noget der aldrig vil ske med kristne rigdomme. (Ordsprogene 11:28; Markus 10:29, 30) Vi har derfor alle gavn af at tænke over Jesu ord: „Hvor vil det være vanskeligt for dem som har penge at komme ind i Guds rige!“ (Lukas 18:24) Hans ord kan gavne os, selv om vi kun har få midler. Hvordan? Ved at gøre det af med enhver ambition vi måtte nære om at blive rige nu. Vi kristne tror at Jesus talte sandhed. Vi tror på og lever i harmoni med det Jesus fortalte om sin Fader, om afslutningen på denne ordning og om det at opdyrke kærlighed. Og det var ham der sandfærdigt udtalte: „Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.“ (Mattæus 19:24) Tror du virkelig dette? Viser dine handlinger, din livsform og din holdning at det er tilfældet?

Fortsæt med at være rig — på Guds måde

17. Hvordan giver mange kristne Jehova lejlighed til at gøre dem rige?

¹⁷ At dømme efter beretningerne har størstedelen af Guds tjenere i hele verden taget Jesu ord i Mattæus 19:16-24 til sig. Mange unge kristne beslutter sig for at række ud efter heltidstjenesten når de har fuldført en grundlæggende uddannelse. Husmødre der kunne have verdsligt arbejde for at supplere familiens indtægt, anvender i stedet mere tid på kristne aktiviteter og beriger derved sig selv og andre åndeligt. Selv mænd med bibelsk ansvar for at forsørge deres familie finder udvej for at få en større andel i forkyndelsen.

18, 19. Hvilke skridt har nogle taget for at søge Jehovas velsignelse?

¹⁸ En ældste der er midt i trediverne indrømmer: „Det at komme i heltidstjenesten var altid blot noget jeg talte om.“ Han havde en årsindkomst på over 25.000 dollars (omkring 210.000 kroner) i tilgift til udgiftskonto og rådighed over firmabil. Så blev han anmodet om at holde foredraget „Hvordan vi sætter os de rette mål — og når dem“ ved områdestævnet i 1983. Han indrømmer: „Da jeg ivrigt gennemlæste dispositionen blev jeg så flov og skamfuld at jeg næsten ikke kunne være til for dårlig samvittighed.“ Inden stævnet gennemdrøftede han og hans kone deres situation. Snart fik han et deltidsarbejde og sluttede sig til sin hustru som pioner. De er stadig pionerer og glæder sig over mange åndelige velsignelser.

¹⁹ Andre er flyttet fra områder med store indtjeningsmuligheder til steder hvor de kunne udvide deres åndelige aktiviteter. Et canadisk ægtepar skriver om deres pionertjeneste i Latinamerika: „Der er udbredt fattigdom blandt brødrene her, men de viser enestående nidkærhed for sandheden. De er måske fattige i verdslig forstand, men i åndelig forstand er de millionærer. Vi har 38 forkyndere, hvoraf 10 er almindelige pionerer. Det er nødvendigt at holde møderne to gange fordi der kommer så mange — fra 110 til 140 i gennemsnit. De to ældste og tre menighedstjenere må tage sig af alle disse møder. Vi lærer på ny af vore ydmyge brødre her hvad det dybest set betyder at sætte Jehova først i livet. De viser os at man kan tjene Jehova af hele sin sjæl uanset hvordan ens forhold er.“

20. Hvordan bør vi i vort indre se på materiel rigdom?

²⁰ Sådanne kristne har ingen grund til at misunde de rige, hvad enten disse er i eller uden for menigheden, eller til at give sig af med materialistisk stræben. De erkender at penge er nødvendige for at man kan føre en normal tilværelse. (Prædikeren 5:3; 7:12) Men de forstår også at Jesus talte sandt — de rige kommer ud for mange åndelige problemer, udfordringer og farer. Det er en krævende udfordring for „dem som er rige i den nuværende tingenes ordning ikke at være hovmodige, men at sætte deres håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud“. — 1 Timoteus 6:17.

21. Hvad opnår de der rækker ud efter åndelig rigdom?

²¹ Den unge mand der talte med Jesus tog desværre ikke denne udfordring op. Andre der ligner ham, har tjent Gud en tid, men har senere lidt smerte og er bukket åndeligt under på grund af deres rigdom. Som en modsætning har vi millioner af loyale kristne der fortsat beviser at „Jehovas velsignelse — den gør rig, og han føjer ingen smerte til den“. (Ordsprogene 10:22) Deres tilværelse har indhold, de har værdifulde livsmål, og de mærker at de udretter noget. Deres gode gerninger vil vare for evigt og skænke dem inderlig glæde nu og i fremtiden. (Filipperne 4:1; 1 Thessaloniker 2:19, 20) Lad os alle arbejde på at være rige i denne henseende.