Gør jagten på penge dig syg?

HVAD ville du tage dig til hvis du pludselig blev meget rig? Ville du sætte tempoet ned og nyde livet? Sige dit job op og tilbringe mere tid sammen med din familie og dine venner? Begynde på en karriere som virkelig interesserede dig? Mange af dem der bliver rige, gør interessant nok ingen af delene. De bruger resten af deres liv på at tjene flere penge — enten for at betale af på nye gældsposter eller blot for at blive endnu rigere.

Nogle der har fulgt en sådan kurs, har imidlertid lagt mærke til den skadelige virkning materialismen har haft på deres helbred, deres familieliv og deres børns moral. I den senere tid har bøger, artikler, tv-programmer og videofilm advaret mod overforbrug og opfordret folk til i stedet at vælge en forenklet tilværelse, en livsstil der kaldes „simple living“. Fra flere sider forlyder det at stræben efter det materielle kan gå ud over helbredet — både mentalt, følelsesmæssigt og fysisk.

At der er farer ved materialisme, er selvfølgelig ikke noget nyt. For næsten 2000 år siden blev disse ord skrevet i Bibelen: „De der gerne vil være rige [eller: „er opsat paa at blive rige,“ Schindler], falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har stukket sig selv overalt med mange smerter.“ — 1 Timoteus 6:9, 10.

Men er det sandt? Er det virkelig sådan at folk hvis hovedinteresser er penge og nyanskaffelser, må bøde for det? Eller har de det hele — rigdom, et godt helbred og en lykkelig familie? Det vil vi se lidt nærmere på i den næste artikel.

Besluttet på at blive rig? — De følger det kan få

EN verden hvor over 850 millioner mennesker ikke får nok at spise, er det svært at forestille sig at det kan være et problem at have for meget. Men lagde du mærke til at der i det skriftsted som blev citeret i den forrige artikel, ikke blev advaret imod penge eller rigdom, men imod kærligheden til penge og imod beslutningen om at ville være rig? Hvad sker der når folk lever for rigdom og de ting der kan fås for penge? Lad os først se på den virkning det har på deres børn.

Virkningen på børn

Det anslås at hvert barn i USA gennemsnitlig ser 40.000 tv-reklamer om året. Hvis man dertil lægger de computerspil, de avancerede musikafspillere, de computerprogrammer og det mærketøj som børn ser i butikkerne og hjemme hos deres kammerater, er det ikke svært at forestille sig hvilken strøm af plagerier forældrene bliver udsat for. Nogle forældre opfylder deres børns mindste ønsker. Hvorfor gør de det?

I nogle tilfælde er det fordi forældrene måtte lide afsavn da de selv var børn, og nu gør de alt hvad de kan, for at hindre at deres egne børn føler sig underprivilegerede. Andre forældre er bange for at deres børn ikke længere vil elske dem hvis de siger nej til noget børnene ønsker sig. En medstifter af en støttegruppe for forældre i byen Boulder i USA, siger: „De vil gerne være deres børns bedste venner og gøre alt for at de har det sjovt.“ Andre forældre igen håber at en mængde gaver kan kompensere for at de tilbringer mange timer på deres arbejdsplads, væk fra børnene. Og efter en lang og stresset arbejdsuge orker mange forældre ikke at tage den kamp op som uvægerlig vil komme hvis de siger: „Nej, det må du ikke få.“

Men er det til gavn eller til skade for børnene at deres forældre giver dem alt hvad de ønsker sig? Paradoksalt nok viser erfaringen at børn der forkæles, ikke elsker deres forældre mere af den grund, men snarere er utaknemmelige. Ofte sætter de ikke engang pris på de gaver de har tigget og bedt om. En skoleinspektør har sagt: „Det er min erfaring at når børn straks får det de vil have, bliver de ting de så inderligt ønskede sig, ofte kasseret et par uger senere.“

Hvad sker der med forkælede børn når de bliver voksne? Undersøgelser viser, ifølge tidsskriftet Newsweek, at de „har svært ved at klare skuffelser i livet“. Eftersom nogle af dem aldrig har lært at yde en indsats for de ting de får, falder de igennem i skolen, på arbejdet og i deres ægteskab og ender med at være økonomisk afhængige af deres forældre. De kan også være disponerede for angst og depression.

Forkælede børn lider altså alligevel afsavn. De berøves muligheden for at opbygge selvværd, at lære værdien af at arbejde samt evnen til at føle sig rige indvendig. Jessie O’Neill, som er psykoterapeut, advarer: „Ved at lære børn at de må få det de vil have, når de vil have det, lægger man grunden til at de får et ulykkeligt liv.“

Virkningen på de voksne

Hvis du er gift, „vil dit næste skænderi med din ægtefælle, uanset hvor længe I har boet sammen, eller hvor mange penge I har, sandsynligvis handle om penge,“ skriver tidsskriftet Psychology Today. Det nævner også at „den måde hvorpå et par tackler økonomiske uoverensstemmelser og skuffelser, er en indikation for om deres parforhold vil holde eller ej“. Ægtepar som lægger for stor vægt på penge og materielle ting, bringer helt klart deres ægteskab i fare. Det er blevet anslået at skænderier om penge udgør en væsentlig faktor i 90 procent af alle skilsmissesager.

Men selv hvis mand og hustru bliver sammen, kan det virke nedbrydende på deres ægteskab hvis de fokuserer for meget på penge og de materielle goder de kan købe for dem. For eksempel kan ægtepar der har gæld, let blive irritable og opfarende og give hinanden skylden for de økonomiske vanskeligheder de er havnet i. I nogle tilfælde kan manden og hustruen hver især være så optaget af deres materielle ejendele at de ikke har tid til at være noget for hinanden. Og hvad sker der når den ene ægtefælle foretager et større indkøb og holder det skjult for den anden? Det fører til hemmelighedskræmmeri, skyldfølelse og mistillid — alt sammen noget der underminerer ægteskabet.

Nogle få voksne, både gifte og ugifte, har helt bogstaveligt ofret deres liv på materialismens alter. I Sydafrika har nogle der var tynget af deres stræben efter at leve op til Vestens materialistiske værdinormer, forsøgt at begå selvmord. I USA dræbte en mand sin kone, sin 12-årige søn og til sidst sig selv, åbenbart fordi han havde økonomiske problemer.

Det er selvfølgelig de færreste der mister livet som følge af deres forsøg på at opnå rigdom. Men sand tilfredshed i livet kan nemt glide folk af hænde fordi de er fuldstændig opslugt af deres jagt på velstand. Deres livskvalitet kan også blive forringet hvis arbejdsstress eller økonomiske problemer forårsager panikanfald, søvnløshed, kronisk hovedpine eller er med til at forværre mavesår — helbredsproblemer som kan forkorte ens liv. Og selvom det skulle gå op for dem at de bør prioritere anderledes, er det måske for sent. Det kan være at deres ægtefælle ikke længere stoler på dem, at deres børn har lidt følelsesmæssig skade, eller at deres eget helbred er blevet ødelagt. Noget af skaden kan måske udbedres, men det vil kræve en stor indsats. De har virkelig „stukket sig selv overalt med mange smerter“. — 1 Timoteus 6:10.

Hvad vælger du?

De fleste mennesker vil gerne have et lykkeligt familieliv, et godt helbred, et meningsfyldt arbejde og penge nok til at leve et komfortabelt liv. Det kræver balance i tingene at nå alle disse fire mål, og hvis ens primære interesse er penge, bliver denne balance forrykket. For mange kan dét at komme tilbage på rette spor betyde at de må nøjes med et mindre vellønnet job, en mindre bolig, en billigere bil eller en lavere social status. Hvor mange er villige til at bringe sådanne ofre af hensyn til højere værdinormer? ’Jeg ved godt at jeg ikke har brug for disse ting,’ indrømmer en kvinde, ’men det er så svært at skille sig af med dem!’ Andre kunne godt tænke sig at drosle ned, men har ikke lyst til at være de første der gør det.