Nobelprismodtageren og neurologen sir John Eccles siger: „Man har ikke fundet noget område hos aber der svarer til . . . Brocas talecenter.“ Selv hvis man i fremtiden skulle finde lignende områder i hjernen hos dyr, står det fast at forskerne ikke kan få aber til at frembringe andet end nogle enkle talelyde. Vi mennesker kan derimod frembringe meget kompliceret tale. Når vi taler, sætter vi ord sammen i overensstemmelse med sprogets grammatik. Brocas talecenter aktiveres når vi udtrykker os mundtligt eller skriftligt.

[Ramme på side 59]

Sprog og intelligens

Hvorfor overgår menneskers intelligens i så høj grad dyrenes, som for eksempel abernes? Det hænger blandt andet sammen med vores brug af syntaks — det at vi sætter lyde sammen til ord og ord sammen til sætninger. Dr. William H. Calvin, som beskæftiger sig med teoretisk neurofysiologi, forklarer:

„Vilde chimpanser bruger nogle og tredive lyde, der tilkendegiver nogle og tredive forskellige betydninger. De kan finde på at gentage en lyd for at forstærke dens betydning, men de kæder ikke tre lyde sammen for at føje et nyt ord til deres ordforråd.

Vi mennesker bruger også nogle og tredive lyde, kaldet fonemer. Men de giver kun mening når de kombineres: Vi kæder meningsløse lyde sammen for at skabe meningsfyldte ord.“ Dr. Calvin påpeger at „ingen endnu har forklaret“ springet fra dyrenes „én lyd/én betydning“ til menneskets unikke evne til at bruge syntaks.