Hvorfor ændrer værdierne sig?

„Hvad har størst betydning i dit liv?“

Det spørgsmål stillede man 50.000 mennesker i 60 lande verden over. Det mest hyppige svar fra de adspurgte i denne gallupundersøgelse var „at have et lykkeligt familieliv“ og „et godt helbred“.

DET umiddelbare indtryk man får, er at folk i hele verden sætter pris på de samme gode værdier. Men så rosenrød er virkeligheden ikke. Før i tiden var mange menneskers normer baseret på traditionelle religiøse leveregler og moralbegreber. I dag er tingene dog i hurtig forandring. Forskeren Marisa Ferrari Occhionero siger for eksempel om situationen i Italien: „De unges værdier påvirkes mindre og mindre af forældrene, traditionen og religionen.“ Det samme kan siges om folk i hele verden, både unge og gamle.

Professor Ronald Inglehart, som er projektleder for The World Values Survey, siger: „Stadig mere tyder på at der i verdenssamfundet er ved at ske nogle radikale holdningsændringer.“ Inglehart peger på hvad det skyldes. Han siger: „Disse ændringer afspejler økonomiske og teknologiske forandringer.“

Førnævnte gallupundersøgelse viser for eksempel at man i de velstående lande anser beskæftigelse som mindre væsentligt i forhold til andre ting. Men i udviklingslandene betragtes det at have et job ofte som det vigtigste i livet. Ja, når folk er fattige, er det den daglige kamp for at overleve de prioriterer højest. Men efterhånden som udviklingslandene oplever økonomisk fremgang, begynder befolkningen at lægge vægt på andre ting, som for eksempel et godt helbred, et lykkeligt familieliv og muligheden for at realisere sig selv.

På grund af teknologiske fremskridt vil sådanne værdier helt sikkert vinde indpas i udviklingslandene. Tidsskriftet The Futurist oplyser: „Vore værdier og religiøse opfattelser formes af det vi ser og hører.“ Massemedierne har derfor haft en enorm indflydelse på den vestlige verdens værdier. „Disse medier påvirker folk på globalt plan,“ siges der i tidsskriftet.

Hvad er det for nogle forandringer i holdning og adfærd der er ved at ske? Og hvordan berører disse ændrede værdier dig og din familie?

Er værdierne i forfald?

NOGLE af de bedste gaver forældre kan give deres børn, er deres betingelsesløse kærlighed og et værdisæt som de selv lever efter og ikke kun prædiker.

Uden de rette værdier er livet ikke stort andet end en simpel kamp for at overleve. Værdinormer giver livet mening og hjælper os til at prioritere rigtigt. De afstikker moralske grænser og fastlægger adfærdsregler.

Ikke desto mindre er mange traditionelle værdinormer i hastig forandring. Professor Ronald Inglehart siger eksempelvis at „samfundet i stigende grad antager normer som giver større spillerum for seksuel tilfredsstillelse og udfoldelse for den enkelte“. I en gallupundersøgelse foretaget i 1997 blev folk i 16 lande spurgt om deres holdning til det at få børn uden for ægteskab. Undersøgelsen viste at „holdningerne varierer meget — i visse dele af Vesteuropa accepterer mindst 90 procent af befolkningen denne moderne livsform, mens tallet i Singapore og Indien ligger på under 15 procent“.

Nogle har hilst denne nye seksuelle frihed velkommen. Men i bogen The Rise of Government and the Decline of Morality beskriver James A. Dorn familiernes opløsning og dét at mange børn fødes uden for ægteskab, som „tydelige tegn på moralsk forfald“.

Andre værdier i forfald

Det er også gået ned ad bakke med andre traditionelle værdier. The World Values Survey rapporterer om en „aftagende respekt for myndighed“ i de industrialiserede lande.

Noget andet man før i tiden satte højt, var en god arbejdsmoral. Men også på det område er der sket et skred. En sammenslutning der varetager små erhvervsdrivendes interesser i USA, har foretaget et rundspørge der omfattede en halv million arbejdsgivere. „Enogtredive procent af de adspurgte sagde at det var svært at få stillinger besat, og 21 procent sagde at kvaliteten af arbejdskraften generelt var dårlig.“ Én arbejdsgiver siger: „Det er sværere og sværere at finde folk som møder på arbejde mere end en enkelt gang, kommer til tiden og er ædru.“

Økonomiske kræfter forstærker denne nedadgående tendens. Under en økonomisk afmatning sker det at virksomheder fyrer medarbejdere eller skærer ned på visse goder. Tidsskriftet Ethics & Behavior siger: „Ansatte som oplever en sådan ansvarsflugt og mangel på loyalitet, begynder at udvise den samme negative adfærd over for deres arbejdsgivere. Den ansattes lyst til at arbejde flittigt er væk, for i morgen står han måske uden job.“

Også hvad høflighed og gode manerer angår, er der sket et skred. En undersøgelse i Australien konkluderer: „Over 87 procent af de ansatte føler at dårlige manerer på kontoret påvirker arbejdsmoralen.“ Ifølge et amerikansk rundspørge blandt forretningsfolk „havde firs procent af de adspurgte bemærket at en uforskammet adfærd var blevet mere og mere almindelig inden for handelsverdenen“. Og CNN oplyser: „Dårlig kundeservice er blevet et udbredt problem. Næsten halvdelen af deltagerne i et rundspørge sagde at de i det forløbne år havde været udsat for så dårlig en betjening at de var gået ud af en forretning i vrede. Halvdelen af de adspurgte sagde at de ofte oplevede at folk talte i mobiltelefon på en støjende eller generende måde. Og seks ud af ti bilister sagde at de jævnlig så andre køre aggressivt eller hensynsløst.“

Hvor højt sættes menneskeliv?

Nogle siger at de går ind for visse værdier, men deres ord kommer ikke nødvendigvis til udtryk i handling. Et eksempel: I en undersøgelse som Institute for Global Ethics foretog i 40 lande, anså 40 procent af de adspurgte „respekt for menneskeliv“ for at være en af de fem vigtigste værdier.a

Men hvad viser kendsgerningerne? De industrialiserede lande har de fornødne ressourcer til at fjerne mange af de lidelser menneskeheden udsættes for. Men i en bog fra 1998 skrevet af Carol Bellamy, der er direktør for FN’s Børnefond, var der følgende kommentar: „[Fejlernæring] er hvert år en medvirkende årsag til over halvdelen af de næsten 12 millioner dødsfald blandt børn under fem år i udviklingslandene — en situation der er lige så slem som da den sorte død hærgede i Europa i det 14. århundrede.“ Sådanne rapporter bekymrer alle som sætter menneskeliv højt. „Alligevel,“ siger Carol Bellamy, „har fejlernæring, som er en verdensomfattende svøbe, kun vakt ringe bekymring, og det til trods for at flere og flere tungtvejende videnskabelige vidnesbyrd peger på faren. Man er langt mere opmærksom på udsving på det internationale aktiemarked end på den kendsgerning at fejlernæring kan få uhyre ødelæggende konsekvenser — eller på at sund ernæring kan have en utrolig gavnlig virkning.“

Også i lægeverdenen er der eksempler på at man har et forvansket syn på menneskeliv. Så sent som i begyndelsen af 1970’erne havde et barn der blev født omkring den 23. graviditetsuge, næsten ingen chance for at overleve. Men i dag kan op mod 40 procent af sådanne for tidligt fødte børn reddes. Er det da ikke absurd at der på verdensplan foretages 40 til 60 millioner aborter hvert år når de fleste af disse fostre kun er få uger yngre end de for tidligt fødte børn som lægerne kæmper for at holde i live? Tyder dette ikke på at der hersker stor moralsk forvirring?

Vi har brug for et moralsk kompas

Da svarpersonerne i gallupundersøgelsen blev spurgt: „Hvad har mindst betydning i dit liv?“ valgte de fleste svaret „at være tro mod min religion“ som en af de to mindst betydningsfulde ting. Det er derfor ikke så overraskende at stadig færre går i kirke. Professor Inglehart mener at velstanden i de vestlige lande har „resulteret i en hidtil ukendt følelse af tryghed“ som har „fjernet behovet for den tryghed religionen plejede at give“.

Det er ikke kun de etablerede religioner folk er ved at miste tilliden til, men også Bibelen. I en international undersøgelse blev deltagerne spurgt om hvem eller hvad de satte deres lid til i moralske spørgsmål. Flertallet sagde at de stolede mest på deres egen personlige vurdering. „Guds ord kom langt nede på listen,“ siger undersøgelsesrapporten.

Intet under at værdierne smuldrer! Mangelen på et moralsk kompas og dét at man giver materialistiske mål og selvisk individualisme stadig højere prioritet, har gjort at mange er blevet begærlige og ligeglade med andres følelser. Hvilke værdier er gået tabt som følge af disse forandringer?

[Fodnote]

[Illustrationer på side 4, 5]

Nutidens dalende værdinormer giver sig udslag i opløste familier, ringe arbejdsmoral og dårlig opførsel

[Illustration på side 6]

Årligt bliver millioner af børn som er blot nogle få uger yngre end dette for tidligt fødte barn, fjernet ved abort

Ændrede værdier — Er noget vigtigt gået tabt?

„HVAD er det største problem landet står over for?“ De fleste af de amerikanere der fik stillet dette spørgsmål, sagde at familielivets og moralens forfald var noget af det der bekymrede dem mest. Og denne følelse er de ikke ene om.

Pariseravisen International Herald Tribune skriver: „Der er en tydelig længsel, især blandt unge, efter en eller anden form for forenende fremtidsvision, nogle anerkendte idealer som kan sættes ind mod og tæmme de kræfter der står bag den begærlighed, den selviskhed og det tab af fællesskabsfølelse som synes at gennemsyre hele verden. . . . Den megen debat om behovet for en universel etik viser at der mangler noget.“

Synes du at regeringer, verdensledere og erhvervsfolk har de værdinormer der skal til for at lede os hen imod en mere lykkelig og tryg fremtid? Føler du at noget vigtigt er gået tabt på grund af de ændrede værdier i samfundet?

Er du for eksempel bekymret for din personlige sikkerhed? Bor du i et område hvor du roligt kan gå hjemmefra uden at låse efter dig? Er du tryg ved at færdes på gaden om aftenen dér hvor du bor? Selv om man er så heldig at bo et sted hvor der ikke er deciderede krigshandlinger, etniske uroligheder eller bandekrige, kan man stadig være bange for at blive udsat for overfald, indbrud eller tyveri. Det giver forståeligt nok grund til bekymring og en følelse af at ens personlige sikkerhed er gået tabt.

Det kan også være at du ikke længere føler den samme tillid til andre som før. Måske har du, både på det arbejdsmæssige og det personlige plan, været ude for at andre har gjort dig uret — hvis bare de selv kunne få lidt ud af det.

Samfundsledernes eksempel

Op gennem historien har man erkendt at der er en nær forbindelse mellem de værdinormer som følges af de enkelte i et samfund, og de værdinormer samfundets ledere fastlægger. Calvin Coolidge, der senere blev præsident for USA, sagde engang: „Man taler om naturrettigheder, men jeg udfordrer enhver til at vise mig hvor i naturen der nogen sinde har eksisteret eller været anerkendt nogen rettigheder før der blev indført konkrete love som formulerede og beskyttede disse rettigheder.“

Det er til syvende og sidst et lands øverste ledelse — uanset hvordan den er kommet til magten — der enten kan fremme eller gøre indgreb i borgernes rettigheder. Her kan det dreje sig om pressefriheden, forsamlingsfriheden, religionsfriheden og ytringsfriheden samt retten til at blive beskyttet mod ulovlig arrestation eller chikane og retten til at få en retfærdig sagsbehandling.

Abraham Lincoln sagde engang før han blev præsident i USA: „Regeringens egentlige mål er at gøre det for folket som folket har brug for at få gjort, men som det ikke selv kan klare, eller som det ikke kan klare så godt med de muligheder det har.“ Når et lands regering forfølger sådanne ædle mål, er folket mere tilbøjeligt til at stole på dem der sidder inde med magten.

I dag lader det dog til at en sådan tillid er veget for kynisme og mistænksomhed. I en nylig undersøgelse i USA syntes 68 procent af de adspurgte at statsembedsmændenes etiske adfærd er middelmådig eller ligefrem ringe. I mange lande er offentligheden blevet rystet over bestikkelsesskandaler og korruption blandt politikere og andre højtstående personer. Også denne udvikling har forståeligt nok fået flere og flere mennesker til at føle at noget værdifuldt er gået tabt.

Kong Salomons gode eksempel

Et eksempel fra fortiden viser hvor stor betydning de regerendes værdinormer kan have. Kong Salomon regerede over Israels tolv stammer fra 1037 til 998 før vor tidsregning. Hans far, kong David, havde været en enestående konge i Israel. Bibelen skildrer David som en mand der elskede sandhed og retfærdighed, og som frem for alt havde ubetinget tillid til sin Gud, Jehova. David lærte Salomon de samme værdinormer.

Den almægtige Gud viste sig for Salomon i en drøm og sagde til ham: „Bed om noget jeg skal give dig.“ (2 Krønikebog 1:7) I stedet for at bede om stor rigdom, ære eller politiske sejre viste Salomon hvilke værdier han satte højest, ved at bede om at få et víst, forstandigt og lydigt hjerte så han kunne være en god konge for Israels folk.

Hvordan havde folket det under Salomons styre? Gud velsignede Salomon med visdom, ære og rigdom — så længe han forblev tro mod nationens åndelige værdier. Arkæologiske fund vidner om den materielle velstand der var under Salomons regering. Bogen The Archaeology of the Land of Israel oplyser: „Den velstand der tilflød det kongelige hof fra alle sider, og den blomstrende handel . . . forårsagede en hurtig og mærkbar revolution inden for alle grene af den materielle kultur.“

Ja, under Salomons gode styre oplevede hans undersåtter fred, tryghed og lykke. „Juda og Israel boede trygt, hver mand under sin vinstok og sit figentræ, fra Dan til Be’er-Sjeba, alle Salomons dage.“ — 1 Kongebog 4:20, 25.

Kong Salomons dårlige eksempel

Med tiden fik Salomon desværre nogle andre værdier — noget der også tit sker blandt ledere i dag. Der siges i den bibelske beretning: „Han havde syv hundrede hustruer som var fyrstinder, og tre hundrede medhustruer; men hans hustruer bøjede efterhånden hans hjerte, og ved den tid da Salomon var blevet gammel, havde hans hustruer bøjet hans hjerte så han fulgte andre guder, og hans hjerte var ikke helt med Jehova hans Gud, som hans fader Davids hjerte havde været.“ — 1 Kongebog 11:3, 4.

Hvilken betydning fik det for folket at kong Salomon havde ændret sine værdinormer? Til trods for sine store evner og sin visdom blev Salomon en undertrykkende hersker i den sidste del af sin regeringstid. Landets økonomi blev nu belastet af store omkostninger, og der var utilfredshed blandt arbejderne. Politiske rivaler modstod kongen og forsøgte at tilrane sig magten. Israel mistede en stor del af sin samhørighedsfølelse. Hvor paradoksalt at Salomon selv engang havde skrevet: „Når der er mange retfærdige, fryder folket sig; men når den ugudelige hersker, sukker folket.“ — Ordsprogene 29:2.

Kort efter Salomons død førte mistillid og politisk uro til en opdeling af riget, og derefter fulgte en periode med trængsler, splittelse og forfald. Israelitterne følte et stort tab. Deres regering havde ændret sine værdinormer og forsømte folkets interesser. Det der var galt, var at folkets ledere havde ignoreret Jehova og hans love — til hele nationens ulykke.

Udbredt mangel på tillid i dag

Blandt vore dages politikere, erhvervsfolk og gejstlige har mange forsømt at skænke høje værdinormer tilstrækkelig opmærksomhed, og det har efterladt et stort moralsk vakuum hos befolkningen i almindelighed. Politikere og andre ledende personer er blevet stadig dårligere til at løse de grundlæggende problemer i deres land.

De har for eksempel ikke kunnet gøre ende på krig, nedbringe behovet for lægebehandling eller bremse narkohandelen. Skolevæsenet er mange steder i store vanskeligheder, og en del regeringer støtter organiseret hasard. Mange forretningsfolk og religiøse ledere har desuden vist sig at være en stor skuffelse på grund af deres korrupte og umoralske adfærd. Er det da noget under at der er en udbredt mistillid til ledernes moralske integritet?

Er det muligt for nogen regering at beskytte og endog gå foran med at værne om grundlæggende menneskerettigheder og værdier? Ja, det er det. Den sidste artikel om emnet forklarer hvordan det kan lade sig gøre.

[Tekstcitat på side 7]

’Begærlighed, selviskhed og tab af fællesskabsfølelse synes at gennemsyre hele verden.’ — INTERNATIONAL HERALD TRIBUNE

[Illustration på side 8]

Så længe kong Salomon adlød Guds love, kunne han give sine undersåtter høje værdinormer