Et verdensomspændende moralsk forfald

„DER snydes overalt,“ siger David Callahan, som for nylig udgav bogen The Cheating Culture. Med tanke på USA peger han blandt andet på „snyderi blandt gymnasieelever og universitetsstuderende“, „piratkopiering“ af musik og film, „tyveri på arbejdspladsen“, „omfattende svindel inden for helsebranchen“ og brug af steroider inden for sport. Han konkluderer: „Når man hertil lægger alle de forskellige former for etisk og juridisk uredelighed, har man en moralsk krise af enorme dimensioner.“

The New York Times siger at orkanen Katrina, som ramte USA sidst i 2005, „afstedkom et af de groveste eksempler på svindel, fiksfakseri og forbløffende bureaukratisk fusk i nyere tid“. En amerikansk senator skrev: „Bedrageriets grovhed, svindelens frækhedsgrad, ressourcespildets omfang — det er simpelt hen lamslående.“

Der findes naturligvis stadig eksempler på uselvisk medmenneskelighed. (Apostelgerninger 27:3; 28:2) Men alt for ofte hører man: „Hvilken betydning har det for mig? Hvad får jeg ud af det?“ Denne selvcentrerede ’mig først’-mentalitet er tilsyneladende blevet normen.

Det er blevet påpeget at selviskhed og moralsk fordærv tidligere har været en medvirkende faktor til civilisationers fald, for eksempel Romerrigets. Kunne det der sker nu, være en optakt til noget endnu mere betydningsfuldt? Er hvert eneste sted på jorden nu berørt af „den tiltagende lovløshed“ som ifølge Bibelen skulle markere enden på hele denne tingenes ordning? — Mattæus 24:3-8, 12-14; 2 Timoteus 3:1-5.

Det globale forfald

Africa News for 22. juni 2006 berettede at der på en workshop om sexmisbrug og pornografi i slumkvarterer i en bestemt egn af Uganda blev sagt at „det er forsømmelighed fra forældrenes side der har øget prostitution og stofmisbrug i området“. Avisen tilføjede: „Dhabangi Salongo, betjenten på Kawempe politistation som står for enheden der skal beskytte børn og familier, siger at tilfælde af børnemisbrug og vold i hjemmet er øget kolossalt.“

Ifølge en læge i Indien „mister samfundet sin kulturelle stabilitet“. En filminstruktør samme sted siger at „kombinationen af det øgede stofmisbrug og den større promiskuitet er endnu et tegn på at Indien overgiver sig til ’den vestlige verdens fordærvede livsstil’“.

Hu Peicheng, generalsekretær for den kinesiske sexologiforening i Beijing, bemærker: „Førhen havde alle i samfundet en følelse af hvad der er rigtigt og forkert. Nu kan vi gøre lige hvad vi har lyst til.“ I en artikel i bladet China Today blev det udtrykt på denne måde: „Samfundet har en mere og mere tolerant holdning til seksuelle forhold uden for ægteskabet.“

„Det er som om alle klæder sig af og bruger sex i salgsøjemed“ kunne man for nylig læse i den engelske avis Yorkshire Post. „For den forrige generation ville en sådan adfærd have været en moralsk skandale. I dag bombarderes vi med seksuelle billeder overalt, og pornografi har . . . rodfæstet sig solidt i samfundet.“ Avisen tilføjede: „Det der engang kun blev betragtet som passende for et publikum over 18 år, er nu ofte ganske normal underholdning for hele familien og er, ifølge modstandere af pornografi, ofte specielt henvendt til børn.“

The New York Times Magazine siger: „[Nogle teenagere] taler om [deres seksuelle oplevelser] ligeså naturligt som var det menukortet på cafeteriet de drøftede.“ I Tweens News „en forældreguide om 8-12 årige,“ stod der: „Med en barnlig håndskrift har en ung pige skrevet dette hjerteskærende budskab: ’Min mor presser mig til at gå ud med drenge og have sex med dem. Jeg er kun 12 år gammel . . . hjælp!’“

Tiderne har i sandhed ændret sig. I den canadiske avis Toronto Star stod der at for ikke længe siden var „bare tanken om at bøsser og lesbiske åbenlyst boede sammen moralsk anstødelig“. Men Barbara Freeman, der underviser i socialhistorie ved Carleton University i Ottawa, nævner: „Folk siger nu at privatlivet er en privatsag. De ønsker ikke at nogen skal blande sig i det.“

I løbet af de sidste få årtier er der tydeligvis sket et skred med hensyn til moralen mange steder på jorden. Hvad har ført til disse radikale forandringer? Hvad mener du om det? Og hvad betyder det for fremtiden?

Da moralen gik drastisk i forfald

HVORNÅR mener du at moralen for alvor begyndte at gå i forfald? Inden for din levetid eller måske dine slægtninges eller venners? Nogle mener at Første Verdenskrig, som udbrød i 1914, indledte en periode med moralsk fordærv uden sidestykke. Professor i historie Robert Wohl skrev i sin bog The Generation of 1914: „De der gennemlevede krigen, kunne aldrig frigøre sig for den antagelse at en verden var endt og en anden begyndt i august 1914.“

„Overalt blev de allerede dalende normer for social adfærd nedbrudt,“ siger historiker Norman Cantor. „Hvis politikerne og generalerne havde behandlet de millioner de havde ansvar for, som dyr der skulle sendes til slagtning, hvilke religiøse eller etiske normer kunne så holde mennesker tilbage fra at behandle hinanden med samme grusomhed som vilde dyr? . . . Den første verdenskrigs blodbad forringede fuldstændig menneskelivets værdi.“

Den engelske historiker H.G. Wells skriver i sit omfattende værk Menneskeslægtens Historie at det var efter at evolutionsteorien vandt indpas at „en virkelig Demoralisering blev Følgen“. Hvorfor? Nogle havde den opfattelse at mennesket ikke er andet end et højerestående dyr. Wells, som var tilhænger af evolutionsteorien, skrev i 1920: „De kom til det Resultat, at Mennesket er et selskabeligt Dyr lige som Hunden er det. . . . Saaledes forekom det dem rigtigt at de store Hunde i det menneskelige Kobbel tyranniserede og undertrykte de smaa.“

Ja, som Norman Cantor gav udtryk for, havde den første verdenskrig en nedbrydende virkning på folks moralske sans. Han forklarede: „Den ældre generation blev miskrediteret for alt — dens politik, dens klædedragt, dens seksualmoral.“ Kirkerne, som gav køb på den kristne lære ved at godtage evolutionsteorien og velsigne de krigsførende parter, bidrog i væsentlig grad til moralens forfald. Den britiske brigadegeneral Frank Crozier skrev: „Ingen kan bedre end de kristne kirker gøre mennesker blodtørstige, og vi har gjort flittigt brug af dem.“

Moralnormerne forkastes

I de første ti år efter Første Verdenskrig — de såkaldte brølende tyvere — blev gamle værdinormer og moralske hæmninger skubbet til side og erstattet af valgsproget „alt er tilladt“. Historikeren Frederick Lewis Allen har denne kommentar: „Tiåret efter krigen [kan måske kaldes] ’De dårlige manerers årti’. . . . Med den gamle tingenes ordning var der forsvundet et sæt værdinormer som havde givet livet rigdom og mening, og det var ikke nemt at finde andre værdinormer at sætte i stedet.“

Den store depression i 1930’erne fik mange til at blive mere besindige fordi de blev kastet ud i ynkelig fattigdom. Men ved slutningen af 30’erne gik verden ikke desto mindre ind i en anden og endnu værre krig — Anden Verdenskrig. Snart fremstillede nationerne frygtelige ødelæggelsesvåben som med ét bragte verden ud af depressionen, men kastede den ud i lidelser og rædsler som overgår al menneskelig fatteevne. Ved slutningen af krigen lå hundreder af byer i ruiner; to byer i Japan var fuldstændig lagt øde efter at de hver især var blevet ramt af en atombombe. Millioner døde i grusomme koncentrationslejre. Alt i alt omkom omkring 50 millioner mænd, kvinder og børn i denne krig.

Under de afskyelige forhold der var under den anden verdenskrig, antog folk deres egne adfærdsnormer frem for at holde sig til de gængse normer. Bogen Love, Sex and War — Changing Values, 1939-45 siger: „Under krigen var det som om de seksuelle hæmninger blev bortkastet efterhånden som den adfærd der var accepteret på slagmarken, invaderede hjemmefronten. . . . Presset og spændingen i krigstiden nedbrød snart moralske hæmninger, og mange steder virkede livet på hjemmefronten lige så tarveligt og kort som livet ved frontlinjen.“

Den konstante dødstrussel forstærkede folks længsel efter kærlighedsforhold, også selvom de blot var flygtige. En britisk husmor, som ville forsvare den seksuelle tolerance der herskede i disse dramatiske år, siger: „Vi var egentlig ikke umoralske, det var jo midt i en krig!“ En amerikansk soldat indrømmer: „Efter de fleste folks normer var vi umoralske, men vi var unge og kunne dø i morgen.“

Mange af dem der overlevede krigen, led under de rædsler de havde været vidne til. Nogle, deriblandt dem der var børn dengang, har den dag i dag traumer og ser det hele for sig igen. Mange mistede både deres tro og dermed deres moral. Uden respekt for nogen myndighed som kunne opstille normer for hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, begyndte folk at se alt som relativt.

Nye sociale normer

Lige efter Anden Verdenskrig blev der udgivet rapporter om forskning i seksuel adfærd. En af dem var Kinseyrapporten som udkom i USA i 1940’erne og var på mere end 800 sider. På baggrund heraf begyndte mange at tale åbent om seksuallivet, hvad man ikke tidligere havde gjort. Man erkendte senere at statistikkerne i rapporten om homoseksuelle forhold eller anden afvigende seksuel adfærd var overdrevne, men undersøgelsen afslørede et markant moralsk forfald i krigens kølvand.

I en periode blev der gjort en indsats for at holde facaden. Radio, film og fjernsyn blev for eksempel censureret for umoralsk indhold. Men det holdt ikke længe. William Bennett, tidligere undervisningsminister i USA, forklarer: „I 1960’erne begyndte Amerika at styrtdykke imod det man kunne kalde decivilisation.“ Og det afspejlede sig i mange andre lande. Hvorfor begyndte det moralske forfald at accelerere i 1960’erne?

I dette årti opstod kvindebevægelsen næsten samtidig med den seksuelle revolution og dens såkaldte nye moral. Der blev også udviklet effektive svangerskabsforebyggende piller. Når man kunne dyrke sex uden frygt for at blive gravid, blev det almindeligt med „fri kærlighed“ eller „uforpligtende seksuelle forhold“.

Samtidig blev der slækket på moralen i pressen, på film og i fjernsynet. Zbigniew Brzezinski, tidligere formand for USA’s Nationale Sikkerhedsråd, sagde senere angående de værdinormer der blev præsenteret på TV: „De forherligede helt klart tilfredsstillelse af selvet, de normaliserede vold og brutalitet, [og] de tilskyndede til seksuel promiskuitet.“

Allerede i 1970’erne var det blevet populært at have videomaskiner. Folk kunne nu sidde derhjemme og se umoralske film som de aldrig ville se offentligt i en biograf. I nyere tid er pornografi af den mest foragtelige slags blevet tilgængelig i mange lande jorden over via internettet, blot man har en computer.

Konsekvenserne er på mange måder uhyggelige. En fængselsinspektør i et amerikansk fængsel siger: „Når unge for ti år siden kom i fængsel, kunne jeg tale med dem om hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Men de unge der kommer ind i dag, aner ikke hvad jeg taler om.“

Hvor kan man søge vejledning?

Vi kan ikke ty til kirkerne i verden efter moralsk vejledning. Kirkerne fremholder ikke de retfærdige principper som Jesus og disciplene i det første århundrede gjorde, men gør sig til en del af verden og dens slethed. En skribent skrev: „I hvilken krig har folk ikke hævdet at Gud var på deres side?“ Med hensyn til det at holde fast ved Guds moralnormer sagde en præst i New York for mange år siden: „Kirken er den eneste organisation i verden som kræver mindre af den der optages som medlem, end af den der skal med bussen.“

Det drastiske forfald i denne verdens moralnormer viser helt klart at der må gøres noget. Men hvad? Hvilken ændring er der behov for? Hvem kan foretage den, og hvordan?

[Tekstcitat på side 5]

„Den første verdenskrigs blodbad forringede fuldstændig menneskelivets værdi“

[Ramme på side 6]

DYDER — ELLER BARE „VÆRDIER“?

Dyder er indiskutable. Sådan var det i hvert fald før i tiden; enten var man ærlig, redelig, trofast og retskaffen, eller også var man det ikke. I dag taler man ikke om dyder, men om „livsværdier“ eller bare „værdier“. Det er dog ikke helt uden problemer, som historikeren Gertrude Himmelfarb gør opmærksom på i sin bog The De-Moralization of Society (Samfundets demoralisering): „Man kan jo ikke sige at enhver kan vælge sig sine egne dyder, på samme måde som man siger at . . . enhver har ret til at vælge sig sine egne værdier.“

Hun peger på at „værdier“ bare kan være „meninger, opfattelser, holdninger, følelser, vaner, traditioner, præferencer, fordomme eller simpelt hen særheder — alt hvad en hvilken som helst person, flok eller samfundsgruppe vælger at tillægge værdi på et eller andet tidspunkt og af en eller anden grund“. I vore dages frigjorte samfund føler den enkelte sig berettiget til at vælge og vrage mellem værdier ligesom man henter varer ned fra hylderne i et supermarked. Når det er sådan, hvordan går det da med ægte dyd og moral?

[Illustration på side 6, 7]

Det bliver nemmere og nemmere at se nedbrydende underholdning

Hvor er verden på vej hen?

BIBELEN har for lang tid siden forudsagt det nuværende moralske forfald og beskrevet det på denne måde: „I de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, . . . ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, . . . vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft.“ — 2 Timoteus 3:1-5.

Du er sikkert enig i at denne bibelprofeti beskriver verden nøjagtig som den er i dag. Ikke desto mindre er det næsten 2000 år siden den blev nedskrevet! Profetien indledes med ordene: „I de sidste dage.“ Hvad betyder udtrykket, „de sidste dage“?

„De sidste dage“ for hvad?

„De sidste dage“ er blevet et almindeligt brugt udtryk. Alene på engelsk er det blevet en del af titlen på hundreder af bøger. Der er for eksempel for nylig udgivet en bog med titlen The Last Days of Innocence — America at War, 1917-1918 (Uskyldens sidste dage — Amerika i krig, 1917-1918). I forordet siges der at bogen med udtrykket „de sidste dage“ hentyder til en bestemt tid, en tid hvor moralen har været overordentligt i forfald.

„I 1914 ændrede landet sig langt hurtigere end på noget andet tidspunkt i dets historie,“ fremgår det af forordet. Ja, i 1914 blev menneskeheden kastet ud i en verdenskrig, noget man aldrig før havde oplevet. Bogen siger: „Det var en total krig, ikke en konflikt hvor hær kæmpede mod hær, men hvor nation kæmpede mod nation.“ Som vi vil se, fandt denne krig sted i begyndelsen af det Bibelen betegner som „de sidste dage“.

Bibelen fortæller at denne verden vil opleve en særlig tid kaldet „de sidste dage“ inden dens ende. Bibelen fortæller faktisk at der engang var en verden som forsvandt, eller endte, idet den siger: „Den daværende verden [led] undergang da den blev oversvømmet af vand.“ Hvornår var det, og hvad var det for en verden der endte? Det var den „verden af ugudelige“ som var i Noas dage. Vore dages verden vil ligeledes få en ende. Men de der tjener Gud, vil overleve enden, ligesom Noa og hans familie. — 2 Peter 2:5; 3:6; 1 Mosebog 7:21-24; 1 Johannes 2:17.

Hvad Jesus sagde om endens tid

Jesus Kristus talte også om „Noas dage“, hvor „vandfloden kom og rev dem alle bort“. Han sammenlignede forholdene inden vandfloden — lige inden enden på den daværende verden — med de forhold der vil eksistere i den tid der benævnes som „afslutningen på tingenes ordning“. (Mattæus 24:3, 37-39) Andre bibeloversættelser bruger udtrykket „verdens ende“ eller „tidsalderens ende“. — Den danske autoriserede oversættelse, The New English Bible.

Jesus forudsagde hvordan forholdene ville være inden denne verdens ende. Angående krig sagde han: „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige.“ Historikere har påpeget at dette tog sin begyndelse i 1914. Derfor talte den førnævnte bog om 1914 som begyndelsen til „total krig, ikke en konflikt hvor hær kæmpede mod hær, men hvor nation kæmpede mod nation“.

Jesus sagde videre i sin profeti: „Der skal være tilfælde af hungersnød og jordskælv det ene sted efter det andet. Alt dette er en begyndelse til veer.“ Han fortsatte med at sige at der blandt andre ting også ville være „tiltagende lovløshed“. (Mattæus 24:7-14) Vi kan helt sikkert sige at vi har set dette i vor tid. Moralens forfald er så graverende at det opfylder bibelprofetien.

Hvordan skal vores adfærd være i sådan en dekadent tid? Læg mærke til hvad Paulus skrev til de kristne i Rom angående det moralske forfald. Han omtalte folks „vanærende seksuelle lidenskaber,“ og fortsatte: „For både ombyttede deres kvinder den naturlige omgang med den unaturlige, og ligeledes forlod også mændene den naturlige omgang med kvinden og blev optændt i deres begær efter hinanden, idet mænd med mænd øvede hvad der er uanstændigt.“ — Romerne 1:26, 27.

Historikere siger at det menneskelige samfund dengang sank dybere og dybere ned i moralsk henseende mens „de små kristne menigheder forstyrrede den forlystelsesgale hedenske verden med deres fromhed og moralitet“. Det skulle få os til at stoppe op og spørge: ’Hvad med mig og dem jeg vælger at komme sammen med? Skiller vi os ud som anderledes, som moralsk retskafne, i modsætning til dem der bærer sig umoralsk ad?’ — 1 Peter 4:3, 4.

Den kamp vi har

Bibelen lærer os at vi trods den umoralske verden vi lever i, må være „udadlelige og uskyldige, Guds dadelfrie børn midt i en forkvaklet og forvildet generation“. For at være det må vi bevare „et fast greb om livets ord“. (Filipperne 2:15, 16) Denne udtalelse viser os hvordan kristne kan undgå at blive smittet af dette moralske fordærv — de må holde fast ved læren i Guds ord, Bibelen, og anerkende at dens moralnormer giver den bedste livsform.

„Denne tingenes ordnings gud“, Satan Djævelen, forsøger at få folk på sin side. (2 Korinther 4:4) Bibelen fortæller at han „giver sig ud for at være en lysets engel“. Det samme gør hans tjenere, der tjener ham ved at handle på samme måde som ham. (2 Korinther 11:14, 15) De giver løfte om frihed og fornøjelser, men som Bibelen siger, „er de selv fordærvelsens trælle“. — 2 Peter 2:19.

Bliv ikke vildledt. Ignorerer man Guds moralnormer, vil det få alvorlige konsekvenser. Salmisten skrev: „Frelsen er langt borte fra de ugudelige, for de har ikke søgt [Guds] forordninger.“ (Salme 119:155; Ordsprogene 5:22, 23) Er du overbevist om sandheden i dette? I så fald må du beskytte dit sind og hjerte så du ikke lader dig forføre af propaganda for en eftergivende moral.

Mange ræsonnerer imidlertid uklogt ved at sige: ’Hvis det jeg gør, ikke er direkte forkert, så må det være rigtigt.’ Men det er det ikke. Når din himmelske Fader giver dig moralsk vejledning, er det ikke for at gøre livet surt og kedeligt for dig, men for at beskytte dig. Han „lærer dig hvad der gavner“. Han ønsker at du skal undgå ulykker og få et lykkeligt liv. Som vi ser i Bibelen, giver det at tjene Gud „et løfte for livet nu og for det som skal komme“. Det er „det virkelige liv“, evigt liv i hans lovede nye verden. — Esajas 48:17, 18; 1 Timoteus 4:8; 6:19.

Sammenhold fordelene ved at følge Bibelens lære med de kvaler som med tiden rammer dem som ikke gør det. At vinde Guds behag ved at lytte til ham er i sandhed den bedste livsform. „Den som hører på mig vil bo trygt, ja, uforstyrret af ulykkens rædsel,“ siger Gud. — Ordsprogene 1:33.

Et moralsk retskaffent samfund

Når verden forsvinder, „da er den ugudelige ikke mere,“ siges der i Bibelen. Der siges også: „Det er de retskafne der skal bo på jorden, og de uangribelige der vil blive ladt tilbage på den.“ (Salme 37:10, 11; Ordsprogene 2:20-22) Jorden vil blive renset for ethvert spor af umoralitet, og for de mennesker der nægter at underkaste sig Skaberen og hans sunde lære. Et jordisk paradis, som det de to første mennesker blev sat i, vil da gradvis blive opdyrket af dem der elsker Gud. — 1 Mosebog 2:7-9.

Tænk over hvor dejligt det vil være at leve på sådan en renset jord med paradisisk skønhed. De der vil få den forret at opleve det, vil også omfatte milliarder der opstår fra de døde. Glæd dig over Guds løfte: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Salme 37:29; Åbenbaringen 21:3, 4.

[Tekstcitat på side 9]

Da en verden gik til grunde, overlevede de der frygtede Gud

[Illustration på side 10]

Når denne verden er borte, vil jorden blive et paradis