Hvad er der sket med moralen?

MAN forventer at politikere, embedsmænd og religiøse ledere sætter et godt eksempel. På det seneste er det blevet afsløret at folk i sådanne stillinger har været indblandet i en række skandaler. De har gjort sig skyldige i alle mulige lyssky handlinger, lige fra ægteskabsbrud og løgn til uærlige forretningstransaktioner og underslæb.

I bogen The Death of Ethics in America siges der: „Mens vor nation har været stærkt optaget af den dødbringende sygdom . . . erhvervet immundefekt-syndrom, har en anden slags AIDS [erhvervet ærlighedsdefekt-syndrom] tilsyneladende bredt sig som en epidemi. Man har imidlertid ikke gjort en tilsvarende indsats for at finde en behandling imod den.“ (Kursiveret af os.) Tidsskriftet Time hævder at De Forenede Stater „vælter sig i umoralens søle“.

Det er USA imidlertid ikke ene om. Frankrig, Grækenland, Indien, Indonesien, Israel, Italien, Japan, Kina og Tyskland er også for nylig blevet rystet af skandaler hvor prominente samfundsborgere har været indblandet. At landets spidser bærer sig uredeligt ad er blot et spejlbillede af den almindelige tilstand i befolkningen. Thailands statsminister har kaldt korruptionen i sit land for „kræftagtig“ og har udtalt at hele samfundet er sygt som følge af begær og samfundsnormernes opløsning.

Folk spørger med god grund: ’Hvad er årsagen til det verdensomspændende skred i moralnormerne? Og hvordan vil det hele ende?’

Når ’tyveri ikke længere er tyveri’

I Columbus, Ohio, USA, sprang bagdøren i en pansret pengetransportvogn op og to pengesække faldt ud. Da skønsmæssigt to millioner dollars fløj for vinden og landede på kørebanen, sprang adskillige bilister ud af deres biler for at stoppe pengene i deres lommer og tegnebøger. Nogle bilister tilkaldte andre så de kunne være med i rapseriet.

Officielle meddelelser om at man ville modtage 10 procent i findeløn for at tilbagelevere pengene, sad folk overhørige. De fleste valgte at beholde byttet for sig selv. Kun en mindre sum blev tilbageleveret. Én mand retfærdiggjorde endda tyveriet med at pengene var „en gave fra Gud“. Sådanne hændelser er ikke ualmindelige. Forbipasserende viste samme begær ved to andre lejligheder, da pengetransportvogne i San Francisco, Californien, og i Toronto, Canada, tabte penge.

At mennesker der normalt er ærlige og retlinede kan finde på at handle sådan er foruroligende. Det viser hvor fordrejede de almindelige moralbegreber er. Thomas Pogge, lektor i filosofi ved Columbia University i New York, siger at de fleste anser det for umoralsk at stjæle fra enkeltpersoner men anser det for langt mindre dadelværdigt at stjæle fra en institution.

Flosset kønsmoral

Undersøgelser viser at 31 procent af alle ægtefolk i De Forenede Stater har haft eller i øjeblikket har en affære uden for ægteskabet. Nogle eksperter herhjemme gætter på at utroskabsfænomenet er lige så udbredt i Danmark som i USA. De fleste amerikanere, 62 procent, „finder ikke at der er noget moralsk forkasteligt“ ved utroskab. Holdningen til at ugifte har kønsligt samkvem med hinanden er lige så lemfældig. En undersøgelse i 1969 viste at 68 procent af amerikanerne var imod sex før ægteskabet; i dag er tallet på 36 procent. I 1960’erne var cirka halvdelen af kvinderne jomfruer på deres bryllupsdag. I dag drejer det sig kun om 20 procent.

Hvad med forretningsmoralen?

Den moralske slaphed er også slået igennem i erhvervslivet. En strømpil for danskernes moral på det økonomiske område er omfanget af sort arbejde herhjemme. I Berlingske Tidende for 9. oktober 1992 stod der at læse at „udviklingen i det sorte arbejde truer med at løbe løbsk“. Rockwool Fondens forskningsenhed har opgjort værdien af det sorte arbejde til omtrent 40 milliarder kroner i 1992, hvilket svarer til omkring 100.000 job. I en artikel i Tidsskrift for skatteret for samme år stod der at mere end halvdelen af befolkningen i dag siger, når de spørges, at de finder det i orden at tjene skattefri penge. Det er betydeligt flere end i 1980, hvor kun fire ud af ti havde samme opfattelse.

For to årtier siden fandt kun 39 procent af de førsteårsstuderende på amerikanske universiteter „økonomisk succes vigtigt eller afgørende“. I 1989 var tallet fordoblet. Så penge præger mange unges tankegang — med alarmerende moralske konsekvenser til følge.

I et forsøg på at dæmme op for denne foruroligende tendens tilbyder nogle læreanstalter kurser i etik. Men mange betragter sådanne tiltag med skepsis. „Jeg kan ikke se hvad kurser i etik nytter,“ har en fremtrædende canadisk forretningsmand udtalt. „Elever med gode værdinormer vil ikke lære meget nyt, og elever med en moralsk brist vil måske blot bruge den indsigt de får, til at udføre deres lyssky forehavender på en anden måde.“

Analogt hermed har mange virksomheder opstillet moralnormer for deres ansatte. Eksperter hævder imidlertid at sådanne normer kun er et paradenummer og sjældent bliver taget alvorligt — bortset fra i kølvandet på en omfattende skandale. Paradoksalt nok har en nylig undersøgelse afsløret at firmaer med skrevne etiske regler anklages for uetisk adfærd dobbelt så hyppigt som firmaer uden!

Ja, moralen skrider på alle fronter og ingen ved tilsyneladende hvad det skal ende med. En erhvervsleder siger: „De landemærker som fortalte os hvad der var rigtigt og hvad der var forkert findes ikke længere. De er borteroderet.“ Hvorfor er disse moralske landemærker forsvundet? Hvad har erstattet dem? Disse spørgsmål vil blive belyst i de næste artikler.

Moralen i forfald

I ÅRHUNDREDER var Bibelen den ubestridelige moralske vejleder i mange lande. Selv om ikke alle levede op til dens høje principper gav Bibelen det samfund som anerkendte den, et fælles moralsk sprog, en prøvesten for bedømmelse af adfærd. Rektoren for et jesuitisk universitet, Joseph O’Hare, siger imidlertid: „Vort traditionelle normsæt er blevet udfordret og fundet mangelfuldt eller umoderne. Det lader nu til at der slet ikke er nogen moralske landemærker tilbage.“

Hvad er årsagen til at den bibelske moral er blevet forkastet? Én vigtig faktor er den udbredte accept af evolutionsteorien. I bogen American Values: Opposing Viewpoints siges der: „I alle kendte civilisationer har folk troet på to verdener: en synlig og en usynlig. . . . Den usynlige verden dannede grundlag for meningsdannelse og værdinormer . . . Det var den der holdt sammen på samfundet. Men i midten af det 19. århundrede begyndte folk at få at vide at der ikke findes en usynlig verden og aldrig har gjort det.“ Det blev signalet til et angreb på Bibelen og dens moral uden fortilfælde. Den såkaldt højere bibelkritik og udgivelsen af Darwins Arternes Oprindelse var angrebsvåben i denne ideologiske krig.a

Udviklingslæren har således undergravet Bibelens autoritet i manges bevidsthed. Som en artikel i Harvard Magazine udtrykker det, blev Bibelen nu blot betragtet som „en god historie“. Det har haft en ødelæggende virkning på moralen. Den kendte videnskabsmand Fred Hoyle mener at udviklingslæren giver „frit lejde for enhver opportunistisk adfærd“.

Udviklingslæren er naturligvis kun én faktor. To verdenskrige har skabt yderligere religionslede. Desuden har den industrielle revolution medført store sociale — og moralske — forandringer. Og det kolossale medieboom har gjort det muligt at udsætte folk for en massiv fordærvet moralsk påvirkning.

Er alt relativt?

Det kan derfor ikke undre at mange mangler en moralsk referenceramme. De driver rundt ligesom en båd uden ror. Mange rider for eksempel med på den moralske relativismes bølge og mener at „moralske sandheder afhænger af de individer og grupper som tror på dem“. Ifølge denne holdning er der ingen moralske absolutter — alt er relativt. ’Hvad der er forkert for dig, er måske rigtigt for en anden,’ siger de. Eftersom deres moralske kompas kan pege i en hvilken som helst retning, er de hurtige til at anerkende enhver adfærd som acceptabel.

En handling der tidligere blev betegnet som „syndig“ eller „forkert“, kaldes nu blot „tåbelig“. Man kalder måske handlingen for „syg“ men den fordømmes ikke som „umoralsk“. Noget lignende var tilfældet på profeten Esajas’ tid. Dengang var der også nogle som ’kaldte ondt for godt og godt for ondt, som gjorde mørke til lys og lys til mørke’. — Esajas 5:20.

Andre får skylden

En anden tendens i tiden er at man giver andre skylden for sine ugerninger. I Edens have skød Adam skylden på Eva, og Eva lagde ansvaret over på slangen. Også i dag giver folk sorteper videre, og ofte hjælpes de på vej af de juridiske og psykiatriske autoriteter. En artikel i U.S.News & World Report har anklaget psykiaterstanden for at „opfinde nye sygdomme som tildeler forbryderne rollen som hjælpeløse ofre“. Amerikansk Psykiatrisk Forening har for eksempel seriøst overvejet at betegne voldtægtsforbrydere som ofre for en sygdom de fantasifuldt har kaldt „paraphilic rapism“ („parafilisk voldtægtsmani“). Nogle mente at hvis dette var blevet gennemført ville det næsten have svaret til at man ustraffet kunne begå voldtægt. „Reaktionen fra kvinderne var så kraftig at man hurtigt fandt ud af at det at begå voldtægt alligevel ikke var en sygdom.“

Dermed være ikke sagt at traumatiske episoder i barndommen ikke kan påvirke én som voksen. Men det er forkert at hævde at hændelser i fortiden undskylder en voldelig eller umoralsk adfærd som voksen.

Unge uden moralsk kompas

Verdens moralske forvirring har især sat sit præg på de letpåvirkelige unge. Forskeren Robert Coles fra Harvard University har fundet at amerikanske børn ikke har noget grundlæggende regelsæt som udgør en ledetråd i deres moralopfattelse. De lader sig lede af forskellige moralske vejvisere og normsæt. Næsten 60 procent af en gruppe skolesøgende unge udtalte i et rundspørge at de blot gør det der medvirker til at de kommer frem i tilværelsen eller får dem til at føle sig godt tilpas.

Nogle gange bidrager skolen til en sådan moralsk forvirring. For nogle år siden blev der på amerikanske skoler iværksat et undervisningsprogram der omhandlede værdinormer. Hvad lærte børnene? At de frit kunne vælge deres egne moralske værdier.

Den moralske konsekvens af en sådan holdning fremgår af det der skete da en elev på en skole i New York valgte at aflevere en funden pung som indeholdt hvad der svarer til 6000 kroner i kontanter. Hvordan reagerede hendes kammerater som hun gik til etik sammen med? De drillede og hånede hende! Og hvad værre var, ikke én af lærerne på skolen roste hende for hendes ærlighed. En lærer undskyldte denne tavshed med: „Hvis jeg giver udtryk for hvad der er rigtigt eller forkert, er jeg ikke længere blot rådgiver.“

Kan kirkerne dæmme op for det moralske forfald?

Ikke overraskende har verdens beklagelige moralske tilstand givet bagslag. Mange ønsker nu at vende tilbage til de traditionelle værdinormer, hvilket for nogen betyder en tilbagevenden til religionen. Men kirkerne har ikke været gode til at føre an på det moralske område. På den presbyterianske kirkes generalsynode i USA tilstod man: „Vi står over for en krise hvis proportioner og betydning er skræmmende.“ Hvad er det for en krise? „Mellem 10 og 23 procent af præsterne på landsplan har haft et seksuelt forhold til sognebørn, klienter, ansatte osv.“

Der hersker derfor udbredt skuffelse over religionen. Formanden for USA’s Handels- og Industriråd sammenfattede dette da han erklærede: „Religiøse institutioner er kommet til kort med hensyn til at videregive deres historiske værdinormer og er i mange tilfælde blevet en del af det [moralske] problem, idet de har fremmet befrielsesteologien og har haft en eftergivende holdning til folks adfærd.“