Det moralske sammenbrud og dets omfang

Det berører enhver side af samfundet

VORE dages samfund befinder sig i et moralsk tomrum — uden normer. Der findes utallige former for livsstil, og mange ræsonnerer som så: ’Man kan leve som man har lyst. Hvis du er tolerant over for min livsstil, vil jeg være tolerant over for din. Du gør hvad der passer dig, og jeg gør hvad der passer mig. Der findes mange måder at leve på, og den ene kan være lige så god som den anden. Intet er forkert. Intet er synd. Kæmp for dine rettigheder. Fredelige demonstrationer er som en hvisken; skru op for styrken med vold. Vold er et udtryk for ytringsfrihed. Man kan udfolde sig seksuelt hvordan man vil og med hvem man vil. Pornografi er kunst. Lev som du vil og lad andre gøre det samme.’

Måske skulle man omskrive det til: ’Dø som du vil og lad andre gøre det samme.’ Et godt stykke ind i det 20. århundrede havde folk en meget præcis opfattelse af hvad der var rigtigt og hvad der var forkert, hvad der var moralsk acceptabelt og hvad der var umoralsk, hvad der var ærefuldt og hvad der var vanærende — og nogle ejer stadig denne skelneevne. Men for andres vedkommende indtraf der i 1950’erne en forandring som siden er blevet mere udbredt. Alt hvad der før blev betragtet som dydigt, moralsk, ærefuldt og etisk, blev fremholdt som ulogisk, umenneskeligt og uacceptabelt. De ideer der blev fremherskende forherligede individualiteten. Man forsvarede det synspunkt at den enkelte kan leve sådan som han selv finder rigtigt. Nu blev det anset for en dyd at være tolerant, anderledes og ukritisk. Ifølge denne nye filosofi er det forbudt at forbyde.

De katastrofale følger af denne filosofi blev stadig mere udtalte, og i 1980’erne nåede de alarmerende højder. Men tendensen fortsætter i 1990’erne. Her følger nogle få rapporter om de ulykkelige konsekvenser det har fået. Først vil vi se på en tale der er blevet holdt i New York af en viceformand i et handelsselskab før en konference om forretningsetik:

„Politikere er uærlige over for deres vælgere. Børsmæglere udbytter deres klienter. Ledende bankfolk kører deres pengeinstitutter i sænk og lader skatteyderne betale gildet. Prædikanter og præsidentkandidater er deres hustruer utro. Børn snyder ved eksamen, og millioner ødelægger sig selv og andre med stoffer og kriminalitet. . . . Halvtreds procent af alle ægteskaber ender i skilsmisse. Toogtyve procent af alle børn fødes i dag uden for ægteskabet, og en tredjedel af alle børn vil, inden de fylder 18, bo sammen med en stedfader eller stedmoder. Familierne er tydeligvis ved at gå i opløsning. Hvis man antager at normerne begynder at dannes i hjemmet — tidligt i livet — er årsagerne til moralens sammenbrud indlysende.“ — Vital Speeches of the Day, 1. september 1990.

Mangelen på normer afspejles daglig i aviser, film og fjernsynsprogrammer. I en tale der blev holdt ved Chicagos universitet sagde formanden for Chase Manhattan Corporation:

„Uanset om man slår op på sportssiderne, på stoffet fra Washington eller på erhvervssektionen, er budskabet det samme. Sportssiderne er fyldt med de sidste skandaler blandt spillere der er blevet bestukket til ikke at score, universitetshold der er idømt karantæne fordi de har overtrådt rekrutteringsbestemmelserne og professionelle atleter der har været dopede. Nyhederne fra Washington omfatter retssager hvor der bliver afgivet falske forklaringer, tiltale mod forbundsdommere, bestikkelse af indflydelsesrige mennesker, og så kan man læse om hvilken lovgiver der i øjeblikket får sine forhold undersøgt af en etisk komité fra Repræsentanternes Hus. Blader man om til erhvervssektionen finder man afsløringer af insiderhandel og lignende.“ — Vital Speeches of the Day, 1. august 1990.

Spærreilden er så vedvarende at de fleste bliver ufølsomme over for den slags. Skandaler bliver ikke længere betragtet som skandaløse. Herom sagde den ovennævnte taler: „Mange amerikanere bliver ikke længere forargede når nogle handler uetisk. Forbrydere betragtes ikke længere som udstødte. De er berømtheder. De bliver inviteret til fester hos eliten. De skriver bestsellere.“

Ivan Boesky fra Wall Street sluttede en tale til eleverne på en handelsskole med at række armen i vejret, vise V-tegnet og sige: „Måtte begærligheden vinde!“ Senere bevirkede hans begærlighed at han gjorde sig skyldig i insiderhandel. Han blev stillet for retten og idømt bøde og fængsel. Bøden lød på 100 millioner dollars, mens hans eget udbytte var over en halv milliard dollars. En anden manipulator fra Wall Street, Michael Milken, blev idømt en bøde på 600 millioner dollars for sin handel med junk bondsa — hvilket svarer til det han tjente på ét år! Han kunne beholde en halv milliard dollars til sig selv.

Bladet Industry Week har bragt en artikel hvis overskrift lød: „Kan man ignorere etikken og få succes?“ En konsulent fra Utah mente at forretningsmoralen er blevet dårligere og siger: „Efter hvad jeg har bemærket lader det til at jo mere fremgangsrig en forretningsmand er, jo mere uetisk opfører han sig.“ En direktør fra Michigan har sagt: „Vi har en forretningsmoral, men på mellemlederplan ignorerer man reglerne og siger blot: ’Det er ikke uetisk, det er bare god forretningssans.’“ En tilsynsførende fra Miami siger beklagende: „Forretningsmoralen er ved at tabe kampen. Det drejer sig først og fremmest om at skaffe fortjeneste uanset omkostningerne.“ Andre forretningsmænd udtrykker sig ligefremt: „Alt er tilladt,“ siger en. „Man kan slippe af sted med alt.“

Det er imidlertid ikke kun forretningsverdenen der bidrager til moralens forfald. Der er tale om en indstilling der har bredt sig til alle samfundslag. Alt for mange advokater optræder mere som prokuratorer end som lovens forkæmpere. Alt for mange videnskabsfolk nedværdiger sig til uredelighed og svindel for at få støtte fra staten. Alt for mange læger får ry for at være mere interesserede i honorarer end i deres patienter — og alt for mange af deres patienter spekulerer i hvordan de kan sagsøge lægerne for forsømmelighed.

Lokalsamfund lider under kriminalitet, bandekrige og narkoens svøbe. Utroskab ødelægger familier. Småbørn bliver ofre for seksuelt misbrug, deriblandt børnepornografi. Sex blandt teenagere fører til graviditeter, aborter og forsømte spædbørn. Læsefærdigheden daler fortsat, hvilket kunne afhjælpes ved at forældre læste for deres børn, men ofte har forældrene for travlt med at skaffe til dagen og vejen eller med at ’realisere sig selv’.

Musikindustrien bidrager også til moralens sammenbrud — især gennem nogle af de yderliggående heavy-metal-rockgrupper. En firmarådgiver har sagt: „Rockmusikken blev det perfekte medium til at fremføre og udbrede ideen om vilkårlig og ubegrænset sex og til at fremme brugen af ulovlige stoffer. Rockmusikken blev også et magtfuldt redskab til at skabe foragt for forældre, for den ældre generation og for de institutioner der var imod den umoralske narkolivsstil.“

Et af rockgruppernes mål er at chokere og vække opmærksomhed med tekster i et sprog der er uforskammet, groft og sjofelt, og propfyldt med hentydninger til et brutalt misbrug af kvinder. Oral og anal sex skildres på utallige måder. Man opfordrer til seksuelt misbrug og beskriver i triumferende vendinger voldtægt der er så voldsom at de kvindelige kønsorganer sprænges. Der er ingen grænser for de sjofelheder der lovprises. Da en rockgruppe blev sagsøgt for at være pornografisk, roste en professor fra Duke University gruppen som litterære genier og forsvarede deres pornografiske udpenslinger med at de havde kunstnerisk værdi. Juryen var enig og nåede til det resultat at teksterne ikke var pornografi men kunst.

En af de mest obskøne og groteske rap-plader blev sidste år ’solgt i så mange eksemplarer (over én million) de første tre måneder den var på markedet, at den røg lige ind på førstepladsen. Det vil sige at den på det tidspunkt var den mest populære salgsartikel i musikverdenen.’ Rockgruppernes navne harmonerer udmærket med deres tekster: „Mindst 13 grupper er nu opkaldt efter de mandlige kønsorganer, 6 efter de kvindelige, 4 efter sæd, 8 efter abort og én efter skedeinfektion.“ — U.S.News & World Report.

En professor ved Boston University har sagt følgende om kunstudstillingen Mapplethorpe: „Jeg så udstillingen på Instituttet for Moderne Kunst i Boston. Som alle andre steder var værkerne ordnet i afsnit. De ’hårde’ fotografier var . . . foruroligende nok lige så pornografiske som man kunne forestille sig. Jeg ved ikke om de er ’homo-erotiske’, men der var tale om fotografier der afbildede handlinger som jeg end ikke kunne forestille mig var mulige, endsige behagelige.“ Da man gik til retten for at få afgjort om udstillingen var pornografisk, nåede en jury til det resultat at obskøniteterne var kunst. Men at kalde pornografi for kunst er bestemt ikke moralsk ansvarligt. Det er blot endnu et vidnesbyrd om moralens forfald hos kunstnere og publikum.

Vi har brug for grænser. Vi har brug for faste retningslinjer. Vi har brug for idealer som vi kan stræbe efter. Vi har brug for at vende tilbage til kilden til sande værdinormer.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 4]

Folk betragter ikke længere skandaler som skandaløse

Kilden til sande værdinormer

Der findes sande normer som kan standse sammenbruddet, hvis de følges

NÅR man betragter en stjernebestrøet nattehimmel fyldes man med undren og ærefrygt, og føler sig lille og ubetydelig. Og måske kommer man i tanker om de ord salmisten udtalte for mange år siden: „Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne som du gjorde rede, hvad er da et dødeligt menneske at du husker ham, og en menneskesøn at du tager dig af ham?“ (Salme 8:3, 4) Salmisten så nogle få tusind stjerner og følte sig lille. I dag ved man at der findes milliarder af galakser med milliarder af stjerner i hver, og man føler sig endnu mindre. Mange spørger derfor sig selv: ’Hvilken rolle spiller jeg? Hvorfor er jeg her? Hvem er jeg i det hele taget?’

Intet dyr får sådanne tanker.

Mennesket kan betragte den store variation af liv der omgiver det og lægge mærke til den forbløffende måde alt er udformet på så det tjener et praktisk formål. Det kan iagttage fugle på træk, pattedyr der går i hi og mange andre skabninger der — længe før mennesket fandt på det — har gjort brug af sonar, luftkonditionering, jetfremdrift, afsaltning, frostvæske, ’dykkerudstyr’, rugemaskiner, termometre, papir, glas, ure, kompasser, elektricitet, rotationsmotorer og meget andet. Dette får mennesker der tænker over tilværelsen til at spørge: ’Hvor stammer alle disse forbløffende og indviklede konstruktioner fra? Hvilken stor intelligens står bag dem?’

Intet dyr tænker på den måde.

Men det gør mennesket. Hvorfor er det, af alle de myriader af skabninger som findes på jorden, kun mennesket der falder i undren over himmelen oventil og livet her på denne klode? Fordi mennesket er anderledes.

Hvorfor er mennesket anderledes?

Det var kun mennesket der blev skabt i Guds billede og lighed: „Og Gud sagde videre: ’Lad os frembringe mennesker i vort billede, så de ligner os.’“ (1 Mosebog 1:26) Dette forklarer hvorfor der er så stor en kløft mellem mennesker og dyr. Det forklarer hvorfor der ikke findes nogen skabning der tilnærmelsesvis ligner mennesket. Det forklarer hvorfor mennesket tænker, stiller spørgsmål om verden omkring sig og har sans for moralnormer.

Hvordan er mennesket skabt i Guds billede og lighed? Jo, det ejer nogle af Guds egenskaber, såsom kærlighed, barmhjertighed, retfærdighed, visdom, magt, venlighed, godhed, tålmodighed, ærlighed, sandfærdighed, loyalitet, flid og opfindsomhed. Disse gode egenskaber blev oprindelig nedlagt i mennesket. Det første menneskepar misbrugte imidlertid deres frie vilje og gjorde oprør, hvilket førte til at disse egenskaber blev forvrængede og derfor ikke til fuldkommenhed blev givet i arv til deres efterkommere. Disse egenskaber kom ud af balance og som følge af misbrug forsvandt nogle af dem ud af menneskets bevidsthed. Kolossenserbrevet 3:9, 10 viser imidlertid at vi ved at tilegne os nøjagtig kundskab om Gud og leve efter den, kan iføre os en ny personlighed og igen komme til at ligne Gud.

Da Jehova Gud gav israelitterne Moseloven indeholdt den sande værdinormer, blandt andet de ti bud og påbudet om at ’elske sin næste som sig selv’. (3 Mosebog 19:18; 2 Mosebog 20:3-17) Disse værdinormer skulle gives i arv til kommende generationer. Moses pålagde Israel at adlyde denne lov og sagde: „[Giv] jeres sønner påbud om at tage vare på at følge alle denne lovs ord. For det er ikke et ord uden værdi for jer; men det betyder livet for jer.“ — 5 Mosebog 32:46, 47.

Værdinormer der kan modvirke det moralske forfald

Mange indvender imidlertid at folk i dag er så forskellige at der ikke findes værdinormer som kan dække alles behov. Man hævder at folks forskellige baggrund og kultur nødvendiggør mange forskellige værdinormer. Men hvilket af vore dages problemer kan ikke løses ved at følge Jesu bud om at man skal elske sin næste som sig selv? Eller ved at man gør mod andre som man ønsker at de skal gøre mod en selv? Eller ved at efterleve principperne i de ti bud? Eller ved at man bestræber sig på at frembringe åndens frugt som er beskrevet i Galaterbrevet 5:22, 23: „Åndens frugt [er] kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse. Imod sådanne ting er der ingen lov.“ Ikke én af disse egenskaber kræver noget af os som er umuligt. Hver for sig kunne disse egenskaber eliminere en stor del af vore dages samfundsproblemer.

’Men folk vil jo ikke leve på den måde,’ siger du måske. Nej, nogle vil ikke. Men der findes ingen genvej. Samfundet ville være i stand til at følge denne vejledning, men ejer åbenbart ikke viljen til det. Denne generation tåler ikke at dens frihed indskrænkes, heller ikke dens frihed til at handle forkert og høste konsekvenserne af det.

Avisen Bottom Line/Personal har stillet spørgsmålet: „Hvad blev der af selvbeherskelsen?“ I artiklen hedder det at „de fleste mennesker er skrækslagne over følgerne af vor tids seksuelle frigørelse“, og der siges videre: „Folk bliver ikke desto mindre ved med at betragte uhæmmet tilfredsstillelse af deres seksuelle lyster som noget fredhelligt. . . . Man forventer at folk går på slankekure, motionerer, holder op med at ryge og viser selvbeherskelse i deres levevis for helbredets skyld. Kun hæmningsløs seksuel tilfredsstillelse synes at have opnået en fredhellig status.“ Det er ikke fordi folk ikke kan leve efter gode værdinormer. Nej, de vil ikke. Derfor høster samfundet som det har sået.

I dag er sunde moralnormer kommet i vanry. Mange kalder ondt for godt og godt for ondt, nøjagtig som det er forudsagt: „Ve dem der kalder ondt for godt og godt for ondt, som gør mørke til lys og lys til mørke, som gør bittert til sødt og sødt til bittert!“ (Esajas 5:20) Andre føler imidlertid en voksende bekymring. De ser hvilke rådne frugter denne gør-som-det-passer-dig-filosofi har ført med sig og ønsker at det moralske fordærv bringes til ophør.

Kan religionen og familien hjælpe?

Man har gjort mange forsøg på at genindføre sunde moralnormer, blandt andet ved hjælp af religionen, i den tro at det ville tilvejebringe den nødvendige åndelige styrke. Men en sådan styrke findes ikke i kristenhedens trossamfund. Nogle af disse trossamfund er vendt tilbage til hedenskabet og har genoplivet sådanne gudvanærende dogmer som læren om en treenig gud, et brændende helvede og en udødelig sjæl. Andre har kasseret læren om genløsningen og skabelsen og dyrker i stedet udviklingslæren, som er videnskabens religion. De støtter sig til den højere bibelkritik, der har bragt Guds ord, Bibelen, i miskredit. De tilbyder en „kristendom“ så udvandet og forurenet at der ikke er noget af værdi tilbage, og den yngre generation ser kun hykleriet og et vrængbillede af kristendommen. Nej, vi kan ikke se hen til sådanne sygelige trossamfund efter åndelig styrke men kun til den sande tilbedelse, som bygger på Bibelen og som forkynder at Jehovas rige er verdens eneste håb.

Der findes imidlertid et sted hvor bekymrede mennesker kan hente hjælp, nemlig i familien. Forældre kan lære deres børn gode normer. Det nære forhold som begyndte ved barnets fødsel må bevares. Børn der elsker og stoler på deres forældre ønsker at blive ligesom dem. De vil efterligne deres forældre både hvad angår tale, opførsel og moral. Med tiden vil forældrenes normer blive en del af børnenes normsæt. Denne proces fremmer man mest effektivt ved at give dem enkle forklaringer og ikke bruge mange ord, ved en tovejskommunikation, og ikke ved at være dogmatisk.

Forældre der ikke blot holder moralprædikener men selv har gode normer, vil opleve at deres børn gør sådanne normer til en del af sig selv. Sådanne børn vil ikke være i fare for at følge de negative forbilleder de finder blandt kammerater i skolen eller andre steder. Som der siges i Ordsprogene 22:6: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ Oplær børnene ved at give dem god vejledning, og — hvad der er endnu vigtigere — oplær dem ved at sætte et godt eksempel.

Nedarvet sans for gode værdinormer

Jesus sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ (Mattæus 5:3) Nogle psykiatere har sagt at vi er programmeret med dette instinktive behov. Men det er kun i kraft af vor åndelige styrke at vi vil kunne modstå de forkerte værdinormer der forfægtes i dag.

Helt i harmoni med den kendsgerning at vi blev skabt i Guds billede og lighed, med en iboende sans for gode værdinormer, siger professor Thomas Lickona: „Jeg tror at vi lige fra begyndelsen ejer evnen til at gøre det gode.“ Men han tilføjer at „forældre må opelske disse instinkter hos deres børn, ligesom de hjælper dem med at blive gode til at læse, til at dyrke sport eller til at spille musik“.

Efter at tv-produceren Norman Lear, der var gæstetaler ved Det Amerikanske Undervisningsråds landsstævne, havde erkendt problemet „i forbindelse med de mere sofistikerede og bedreuddannede iblandt os — de der har afvist en søgen efter noget der ligger ud over det materielle som skørt eller irrelevant“, sagde han: „Jeg har ikke vanskeligt ved at drage den konklusion ud fra menneskets historie, at reaktionen på livet, på det at være til, trangen til at tro på noget større end sig selv, er så stærk og uimodståelig at den må være en uadskillelig del af vore arveanlæg.“

Norman Lear beskylder storindustrien og fire årtiers fjernsyn for at have indført „nye værdinormer“ der har påvirket den offentlige moral og de personlige værdinormer så stærkt at det har medført mangeartede sociale ulykker: skoler og universiteter sender folk på gaden med en eksamen selv om de hverken kan læse eller skrive; stofmisbruget stiger; ugifte teenagepiger får børn; familier uden opsparede midler bliver mere og mere forgældede. Norman Lear tilføjer: „Med hensyn til de mange sociale ulykker der sker, tror jeg at der er tale om et sæt moralnormer der har udviklet sig fra den ene generation til den næste og med fjernsynets hjælp har undergravet hele kulturen.“ Derefter gentog han at vi „efter hans mening er genetisk udstyret til at tro på at der findes en større uforklarlig kraft som former vort liv og som vi må vise opmærksomhed“.

Den fremtrædende psykiater C. G. Jung har sagt at religion „er en instinktiv holdning som er særegen for mennesket og som tydeligvis er kommet til udtryk så længe mennesket har levet“. Vi er også født med en samvittighed som kan registrere hvad der er rigtigt og hvad der er forkert: „For når som helst folk fra nationerne, som ikke har loven, af natur gør det loven siger, er disse, skønt de ikke har loven, deres egen lov. De viser jo at lovens indhold er skrevet i deres hjerter, idet deres samvittighed vidner med, og der mellem deres egne tanker indbyrdes føres anklage eller også forsvar.“ (Romerne 2:14, 15) Samvittighed er medviden, en viden man har med sig selv. Den er som en indre domstol der træffer afgørelser vedrørende vore handlinger og enten anklager eller frikender os. Hvis vi viser ’foragt for retten’, for vor samvittighed, vil den blive ufølsom og holde op med at fungere.

Forskere opdager mysterier som kun kan forklares med at der findes en Gud

Det er meget tankevækkende at jo mere forskerne lærer om jorden og universet, jo mere nærmer nogle sig troen på at der må stå en stor intelligens bag det hele. De vægrer sig imidlertid ved at acceptere Bibelens Gud.

Astrofysikeren George Greenstein lægger i sin bog The Symbiotic Universe ud med at „give en minutiøs skildring af hvad der blot synes at være en forbløffende række formidable og usandsynlige tilfælde der har banet vej for livets opståen. Der kan opregnes en lang række sammentræf der alle har været nødvendige for livets tilblivelse.“ Greenstein siger at listen blev stadig længere og at disse sammentræf ikke kunne være indtruffet ved et tilfælde. Tanken om at en eller anden overnaturlig kraft var på spil trængte sig stadig mere på. „Er det tænkeligt,“ spurgte han sig selv, „at vi pludselig, ganske utilsigtet, er snublet over et videnskabeligt bevis for at der findes et højeste Væsen? Var det Gud der trådte til og så forsynligt forberedte kosmos til gavn for os?“ Denne tanke medførte en „intens reaktion“, og han siger så helt ubegrundet: „Gud er ikke en forklaring.“ Ikke desto mindre havde den voksende liste af „sammentræf“ tvunget ham til at stille disse spørgsmål.

En anden astrofysiker, nobelpristageren Fred Hoyle, behandler i sin bog The Intelligent Universe de samme mystiske sammentræf som havde foruroliget Greenstein: „Sådanne forhold synes at løbe gennem naturens verden som en tråd af heldige tilfældigheder. Men der findes så mange af disse mærkelige sammentræf som er nødvendige for livets opståen at det kræver en eller anden forklaring.“ Hoyle er også enig med Greenstein om at de ikke kan være indtruffet ved et tilfælde. Fred Hoyle siger dernæst at ’universets tilblivelse kræver en intelligens’, ’en intelligens på et højere plan’, ’en intelligens der var her før os og som førte til en bevidst skabelse af strukturer der var egnede til liv’.

Einstein talte om Gud, men ikke sådan som religionen opfatter ham. Hans gudsopfattelse var forbundet med „den umådeligt større ånd“ som han så afspejlet i naturen. Timothy Ferris har i sin artikel „Den anden Einstein“ citeret ham for at have sagt: „Hvad jeg ser i naturen er en storslået struktur som vi kun har en særdeles ufuldstændig forståelse af, og det må fylde et tænkende menneske med ’ydmyghed’. Dette er en ægte religiøs følelse og har intet med mysticisme at gøre. . . . Min religiøsitet består i en ydmyg beundring af den umådeligt større ånd som åbenbarer sig i den smule som vi, med vores ringe og flygtige forståelse, kan fatte af virkeligheden. . . . Jeg vil gerne vide hvordan Gud har skabt verden. Jeg vil gerne kende hans tanker.“

Efter at have fremhævet nogle af universets ufattelige mysterier skriver Guy Murchie i sin bog The Seven Mysteries of Life: „Det er let at se hvorfor vore dages fysikere, som formodentlig har flyttet kundskabens grænser længere ud i det ukendte end nogen anden forskergruppe i de seneste århundreder, er længere fremme end de fleste af deres kolleger når det gælder om at acceptere det altomfattende mysterium i universet der sædvanligvis kaldes Gud.“

Søg Gud, gavn dig selv og lev evigt

Mennesket famler sig frem. Det famler efter Gud ligesom nogle gjorde på Paulus’ tid. Han sagde: „For at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem til ham og virkelig finde ham, skønt han ikke er langt borte fra en eneste af os.“ (Apostelgerninger 17:27) Ingen af dyrene famler efter Gud. De har ikke engang en forestilling om Gud. Det har mennesket fordi det er skabt i Guds billede. En uoverstigelig kløft skiller mennesket fra selv det mest højtstående dyr, og som skriftstedet siger, ’er Gud ikke langt borte fra en eneste af os’.

Vi ser vidnesbyrd om ham overalt i skaberværket omkring os, sådan som der siges i Romerbrevet 1:20: „Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt, så de er uden undskyldning.“ Efterhånden som forskerne ser flere og flere eksempler på livets uforklarlige sammentræf og kompleksitet og grunder over universets ærefrygtindgydende undere, vil stadig flere måske erkende den ophøjede intelligens der ligger bag, og vedkende sig deres Skaber, Jehova Gud.

Jorden og dens fylde tilhører Jehova. Han sætter normerne for dem der vil leve på den. Han har opstillet sande værdinormer og retningslinjer for hvordan man opnår et lykkeligt liv. Han har også givet mennesker en fri vilje. De er ikke tvunget til at adlyde ham. De kan så hvad de ønsker, men før eller senere vil de høste hvad de har sået. Gud kan man ikke narre. Når han har givet os sande værdinormer er det ikke for sin egen skyld, men til gavn for sine undersåtter på jorden. I Esajas 48:17, 18 læser vi: „Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå. Hvis blot du gav agt på mine bud! Da ville din fred blive som floden, og din retfærdighed som havets bølger.“

De mennesker der følger Jehovas indtrængende opfordring vil gå på den rette vej idet de adlyder Skaberens påbud. Dette vil være til stor gavn for dem selv. Deres fred vil blive som floden og deres retfærdighed som havets bølger. De vil alle rette sig efter de moralnormer der er nedlagt i dem og vil aldrig igen opleve et moralsk forfald. Hvornår vil dette ske? Når følgende bøn inden længe bliver besvaret: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:10.

[Illustrationer på side 7]

Jetfremdrift

Afsaltning

Papirfremstilling

Sonar