Hvordan står det til med moralen?

En morgen i april 1999 blev de rolige forhold i byen Littleton i Denver, Colorado, brat afbrudt da to unge i sorte trenchcoats gik ind på den lokale highschool og begyndte at detonere bomber og skyde på elever og lærere. Tolv elever og en lærer blev dræbt, og over 20 blev såret. Myrderierne fik først ende da gerningsmændene tog deres eget liv. De var kun 17 og 18 år og nærede et indgroet had til visse grupper.

SØRGELIGT nok er det eksempel der her er nævnt, ikke usædvanligt. Aviser, radio og fjernsyn melder om lignende episoder verden over. Ifølge en statistik fra det amerikanske undervisningsministerium blev der i 1997 rapporteret om cirka 11.000 voldelige episoder på amerikanske skoler hvor skydevåben var involveret. Fra Hamburg blev der i 1997 rapporteret om en 10 procents stigning i antallet af voldshandlinger, og 44 procent af de mistænkte var unge under 21 år.

Korruption blandt politikere og embedsmænd er meget almindeligt. En rapport fra 1998 af EU-kommissær Anita Gradin afslørede at korruptionen inden for EU i 1997 resulterede i et tab på cirka 10 milliarder kroner. Det indbefattede alt lige fra fritagelse for betaling af parkeringsbøder til svindel med EU-bidrag til landbruget og andre formål. Man havde desuden set gennem fingre med omfattende hvidvaskning af penge samt våben- og narkotikasmugling, og EU-medarbejdere var blevet bestukket af kriminelle organisationer for at holde tæt. Hele EU-Kommissionen trådte tilbage i 1999.

Det er dog ikke kun folk i de øverste lag af samfundet der snyder. En rapport fra EU-Kommissionen om sort arbejde afslører at op mod 16 procent af EU’s bruttonationalprodukt består af indtægter fra ikkeregistrerede virksomheder som undlader at betale skat. I Rusland udgør illegal indtjening efter sigende op mod 50 procent af landets bruttonationalprodukt. Ifølge en bedrageriundersøgelsesgruppe i USA mister amerikanske firmaer godt og vel 400 milliarder dollars årligt fordi de ansatte stjæler penge og værdigenstande fra dem.

Mange pædofile har brugt Internettet til at lokke mindreårige børn til et ulovligt seksuelt forhold. Ifølge en talsmand for Red Barnet i Sverige vækker børnepornografi på Internettet større og større bekymring. I 1997 fik Red Barnets norske afdeling 1883 anmeldelser angående hjemmesider med børnepornografi på Internettet. Det følgende år lå tallet på næsten 5000. En stor del af pornomaterialet produceres i lande hvor regeringen eller de lokale myndigheder ikke har den slags modbydelige aktiviteter under kontrol.

Var forholdene bedre før i tiden?

Mange der forfærdes over moralens forfald i dag, tænker måske med længsel tilbage på det samfundssind der var på deres forældres eller bedsteforældres tid. De har måske hørt om at folk dengang førte et meget mere roligt liv, og at ærlighed og andre moralnormer var i højsædet i alle samfundslag. Ældre har måske fortalt dem om dengang da arbejdsomme mennesker hjalp hinanden, familiebåndene var stærke, og de unge følte sig trygge og hjalp til på deres forældres gård eller i deres værksted.

Dette rejser nogle spørgsmål: Havde folk virkelig en bedre moral i gamle dage? Eller er minderne om fortiden blevet fortrængt af nostalgi? Lad os se nærmere på de svar historikere og andre samfundsanalytikere giver på disse spørgsmål.

Er moralen dårligere i dag?

HVIS man stillede historikere spørgsmålet: „Er folks moral i dag bedre eller dårligere end den var tidligere?“ ville nogle af dem måske svare at det er svært at sammenligne moralen i de forskellige perioder af historien. De mener måske at hver tidsalder skal bedømmes ud fra de forhold der var på det tidspunkt.

Tag for eksempel udviklingen af voldskriminaliteten i Europa siden det 16. århundrede. Mord var slet ikke så usædvanligt for 400 år siden. Folk tog ofte loven i deres egen hånd, og der forekom jævnlig blodfejder.

Historikerne Arne Jarrick og Johan Söderberg skriver imidlertid i bogen Människovärdet och makten at perioden mellem år 1600 og 1850 nogle steder var „kendetegnet af en ægte civilisering af samfundslivet“. Folk var blevet bedre til at tage hensyn til andres behov; de var blevet mere medfølende. Andre historikere peger for eksempel på at der var langt færre tilfælde af tyveri og berigelsesforbrydelser i det 16. århundrede end der er i dag. Der var kun få rapporter om organiserede tyvebander, især blandt landbefolkningen.

Datidens slaveri resulterede dog i nogle af de værste forbrydelser i historien — de europæiske handelsfolks kidnapning af afrikanere og mishandlingen af disse millioner af slaver i de lande de blev sendt til.

Hvis vi ser tilbage på de forløbne århundreder, vil vi sikkert opdage at nogle forhold set i historisk perspektiv var bedre, mens andre var værre. Ikke desto mindre skete der noget hidtil uset og meget alvorligt i det 20. århundrede, og det foregår stadig.

Det 20. århundrede — et vendepunkt

Historikerne Jarrick og Söderberg siger: „I 1930’erne gik kurven for mord og drab opad igen, og denne udvikling er desværre fortsat i mere end et halvt århundrede.“

Ifølge mange kommentatorer er der i det 20. århundrede sket en omfattende forringelse af de moralske tilstande. I et essay om moralfilosofi hedder det: „Det er tydeligt at samfundets holdning til sex og til hvad der er moralsk acceptabelt, har ændret sig meget i de sidste 30-40 år — fra en tid hvor der var klart afstukne regler for hvad der var moralsk rigtigt, til en tid med en mere fri og individualistisk indstilling.“

Det har medført at de fleste i dag mener at de selv har lov til at afgøre hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert i moralske spørgsmål om seksuel adfærd og på andre områder. Dette understreges af statistikker gengivet i førnævnte essay. De viser at det i 1960 kun var 5,3 procent af alle børn i USA som blev født uden for ægteskab. I 1990 lå tallet på 28 procent.

I en forelæsning på Notre Dame-universitetet i USA beskrev den amerikanske senator Joe Lieberman vor tids moral som „et værdinormernes vakuum, . . . hvori traditionelle opfattelser af hvad der er rigtigt og forkert gradvis er blevet nedbrudt“. Ifølge Lieberman har dette fænomen „været under udvikling i størsteparten af to generationers levetid“.

Sekulariseringen

Hvad er ifølge historikere og andre analytikere årsagen til denne bemærkelsesværdige udvikling i det 20. århundrede? I bogen Människovärdet och makten siges der: „En af de mest betydningsfulde forandringer i samfundet i løbet af de sidste to århundreder er sekulariseringen.“ Sekulariseringen betød at „folk fik mulighed for selv at tage stilling til hvad de ville tro og mene. Denne holdning . . . stammer fra oplysningstidens filosoffer i det 18. århundrede, der var de første til at . . . forkaste Bibelen som den eneste kilde til sandhed.“ Mange søger ikke i samme grad som tidligere vejledning angående moralske spørgsmål i religionen. Det gælder især inden for kristenheden.

Men hvorfor var denne filosofi der blev udformet i det 18. århundrede, over 200 år om at slå igennem? „Disse tanker var længe om at vinde indpas i befolkningen,“ siger ovennævnte bog. „Sekulariseringsprocessen gik langsomt.“

Tendensen til at opgive de almindeligt anerkendte moralnormer og de kristne værdier voksede kun langsomt i størstedelen af de sidste 200 år, men den tog et drastisk opsving i det 20. århundrede — især inden for de sidste få årtier. Hvad er grunden?

Selviskhed og begærlighed

En væsentligt medvirkende faktor er den hurtige teknologiske og økonomiske udvikling der har fundet sted i samfundet i det 20. århundrede. I en artikel i det tyske tidsskrift Die Zeit siges der at vi lever i „en dynamisk tidsalder og ikke, sådan som det var tilfældet i de foregående århundreder, i en verden der kan betegnes som stillestående“. Ifølge artiklen har dette ført til en markedsøkonomi der bygger på konkurrence og er drevet frem af selviskhed.

Artiklen fortsætter: „Denne selviskhed lader sig ikke standse af noget. I dens kølvand vokser den brutalitet som præger vores dagligdag, foruden korruptionen, der i mange lande findes selv på regeringsplan. Alle tænker kun på sig selv og på hvordan de i størst muligt omfang kan tilfredsstille deres egne ønsker.“

Resultatet af en dybtgående opinionsundersøgelse foretaget af sociologen Robert Wuthnow ved Princeton-universitetet i USA viser at amerikanerne i dag er mere optaget af at tjene penge end de var for en generation siden. Ifølge undersøgelsen „frygter mange amerikanere at stræben efter penge har fortrængt andre værdier, som for eksempel respekten for andre, ærlighed på arbejdspladsen og engagement i samfundsanliggender“.

Noget andet der har bidraget til begærligheden i samfundet, er at mange forretningsfolk i ledende stillinger har givet sig selv store lønforhøjelser og fordelagtige pensionsordninger, mens de tilskynder deres ansatte til at være mådeholdne i deres lønkrav. „Problemet med forretningsmændenes stræben efter profit er at deres indstilling smitter, og at de sænker den moralske tærskel blandt folk i almindelighed,“ siger Kjell Ove Nilsson, der er docent i etik og teologisk leder ved Sveriges Kristne Råd. „Det nedbryder naturligvis moralen — i samfundet såvel som på det personlige plan.“

Medieverdenen

Medieverdenens påvirkning er en anden vigtig årsag til det hastigt voksende moralske forfald i sidste halvdel af det 20. århundrede. „De nye formidlere af værdinormer er tv-producere, filmproducenter, modefolk, gangsta-rappere og en række andre fra den elektroniske medieverden,“ siger senator Joe Lieberman. „Disse trendsettere øver en meget stærk indflydelse på vores kultur, især på vores børn, og de har ofte kun få eller slet ingen skrupler over de skadelige værdinormer de formidler.“

Joe Lieberman anfører som eksempel en indspilning lavet af en heavy metal-gruppe kaldet Cannibal Corpse. Sangerne beskriver i detaljer hvordan en kvinde voldtages mens hun trues med en kniv. Lieberman og en kollega rettede en anmodning til pladeselskabet om at tilbagekalde indspilningen. Men ifølge Lieberman var det til ingen nytte.

Ansvarsbevidste forældre er derfor i skarp konkurrence med medieverdenen når det gælder påvirkningen og opdragelsen af deres børn. Men hvad med de familier hvor forældrene er knap så ansvarsbevidste? „I de tilfælde,“ siger Lieberman, „er medierne den ubestridte normgiver, og barnets fornemmelse af hvad der er rigtigt og forkert, og dets prioritering af livsværdier, vil hovedsagelig blive formet af det han eller hun lærer via fjernsynet, filmlærredet og cd-afspilleren.“ Og til denne liste kan føjes et fænomen af nyere dato, nemlig Internettet.

Tilbage til „en moralsk stenalder“

Hvordan viser disse negative påvirkninger sig blandt de unge? For eksempel ved at flere børn og teenagere i de senere år har begået grusomme voldshandlinger mod andre børn såvel som mod voksne.

I 1998 fandt en chokerende hændelse sted i Sverige. To drenge på fem og syv år kvalte en fireårig legekammerat. Det fik mange til at stille spørgsmålet: Har børn ikke en instinktiv fornemmelse af hvornår de er ved at gå for langt? „En sådan fornemmelse er noget der skal læres,“ siger en børnepsykiater. „Det kan have noget at gøre med . . . de forbilleder børnene har, og det de lærer af de voksne de er omgivet af.“

Et lignende fænomen kan ses blandt voldsforbrydere. Ifølge Sten Levander, der er professor i psykiatri i Sverige, er mellem 15 og 20 procent af alle indsatte i fængslerne psykopater. De er ekstremt selvcentrerede, mangler empati og kan eller vil ikke forstå begreberne ret og uret. Nogle iagttagere har lagt mærke til at den moralske sans selv blandt tilsyneladende normale børn og unge er blevet sløvet. Filosofiprofessor Christina Hoff Sommers siger: „Vi er vendt tilbage til en moralsk stenalder.“ Hun har lagt mærke til at de fleste af hendes elever — når de stilles over for et spørgsmål om hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert — bliver meget usikre og svarer at der ikke er noget der hedder rigtigt og forkert. De mener at det er noget den enkelte selv må afgøre.

For nylig har mange af Christina Sommers’ elever gjort indsigelse mod den tanke at menneskelivet skulle være noget ganske særligt eller skulle være forbundet med noget ophøjet. Da de for eksempel blev spurgt om hvad de ville gøre hvis de stod over for valget mellem at redde deres kæledyr eller et menneske de ikke kendte, sagde mange at de ville redde deres kæledyr.

„Det er ikke fordi de unge er uvidende, mistroiske, grusomme eller illoyale,“ siger professor Sommers. „De er, for at sige det rent ud, begrebsmæssigt uvidende.“ Hun hævder at mange unge i dag faktisk sætter spørgsmålstegn ved om man overhovedet kan hævde at noget er rigtigt eller forkert, og hun mener at denne holdning udgør en af de største trusler mod samfundet.

Det er derfor en kendsgerning at moralen i dag undermineres. Mange frygter at det kan få alvorlige konsekvenser. Føromtalte artikel i Die Zeit siger at vor tids frie markedsøkonomi gradvis kan „blive svækket og en dag bryde sammen sådan som det socialistiske system gjorde for ikke så længe siden.“

Hvad betyder alt dette? Og hvilken fremtid venter der os?

[Illustrationer på side 6, 7]

„De nye formidlere af værdinormer er tv-producere, filmproducenter, modefolk, gangsta-rappere . . .“

Hvad betyder det alt sammen?

EN ANALYSE af de senere års moralnormer ville vise en klar tendens. Der er ingen tvivl om at moralnormerne hos et stigende antal mennesker gradvis er blevet undermineret. Hvad er den egentlige betydning af dette?

Betyder det, sådan som nogle hævder, at hele vores civilisation er dømt til undergang, og at vi alle snart vil blive fuldstændig udryddet? Eller er sådanne forandringer i samfundet blot en normal foreteelse i verdenshistoriens gang?

Det mener mange. De betragter blot vor tids igangværende moralske sammenbrud som én af de mange tendenser der er dukket op og senere forsvundet igen i historiens løb. De tror at det med tiden vil gå den modsatte vej, og at der vil ske en tilbagevenden til højere moralnormer. Har de ret?

„De sidste dage“

Lad os undersøge kendsgerningerne i lyset af en bog som i århundreder har været en almindeligt accepteret autoritet i moralspørgsmål, nemlig Guds ord, Bibelen. Det er meget lærerigt at sammenligne vore dages verden med Bibelens profetiske beskrivelse af den mest afgørende æra i menneskets historie. Bibelen kalder denne periode „de sidste dage“ eller „afslutningen på tingenes ordning“. (2 Timoteus 3:1; Mattæus 24:3) Som disse udtryk antyder, vil denne periode markere den endelige afslutning på én epoke og begyndelsen på en ny.

Guds ord har forudsagt at de sidste dage ville være kendetegnet af „kritiske tider som er vanskelige at klare“. For at hjælpe opmærksomme iagttagere til at identificere de sidste dage giver Bibelen os en mængde detaljer der tilsammen udgør et tydeligt signalement af, eller et sammensat tegn på, denne særlige tidsperiode.

Dårlige karaktertræk hos menneskene

Læg mærke til et element i tegnet som er fremtrædende i dag: ’Menneskene vil have en ydre form for gudhengivenhed, men være en benægtelse af dens kraft.’ (2 Timoteus 3:2, 5) Ingen anden periode i historien har været kendetegnet af en så kraftig og omfattende sekularisering som den det 20. århundrede har været vidne til. Mange har forkastet Gud som øverste autoritet, og de fleste mener ikke at Bibelen har eneret på sandheden. Der findes naturligvis stadig en mængde trossamfund, men mange af dem har så godt som ingen indflydelse på folk. De udgør kun en facade.

Bibelen beskriver en anden facet af tegnet på følgende måde: „Menneskene vil være . . . uden selvbeherskelse, vilde,“ og: „På grund af den tiltagende lovløshed vil kærligheden blive kold hos de fleste.“ (2 Timoteus 3:2, 3; Mattæus 24:12) Det græske ord der er oversat med „vilde“, kan blandt andet betyde „uden medmenneskelighed og medfølelse“. Stadig mindre børn opfører sig i dag som „vilde“ og begår mere og mere voldsprægede forbrydelser.

Den rivende tekniske og økonomiske udvikling og den deraf følgende begærlighed har også fået flere og flere til at kassere gamle værdinormer. Uden hensyn til andre benytter de alle til rådighed stående midler, også de uhæderlige, til at rage så meget til sig som de kan, for at tilfredsstille deres selviske ønsker. Det bekræftes til fulde af den voldsomme stigning i interessen for hasardspil og af kriminalitetsstatistikkerne for de sidste få årtier.

En særlig fremtrædende del af tegnet i vor tid består i at ’menneskene er venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud’. (2 Timoteus 3:2, 4) Mange vil for eksempel gerne nyde glæderne ved seksuelt samvær, men de vil ikke påtage sig det ansvar det er, at skulle være gift med den samme ægtefælle hele livet. Det har resulteret i en bølge af dårlige familieforhold, ulykkelige og rodløse børn, enlige forældre og seksuelt overførte sygdomme.

Et andet aspekt af tegnet er at ’menneskene vil være egenkærlige og pengekære’. (2 Timoteus 3:2) Det tyske tidsskrift Die Zeit siger at „drivkraften bag [vore dages økonomiske] system er selviskhed“. Stræben efter penge er nu mere end nogen sinde før blevet det vigtigste i mange menneskers liv, og i deres selviske jag tilsidesætter de andre værdier.

Verdensbegivenhederne

Ud over at beskrive værdinormernes forfald har Bibelen også forudsagt at de sidste dage ville være kendetegnet af usædvanlige omvæltninger der ville få indflydelse på hele menneskeheden. Den siger for eksempel at „nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige; og der skal være store jordskælv, og det ene sted efter det andet tilfælde af pest og hungersnød“. — Lukas 21:10, 11.

På intet andet tidspunkt i historien har så mange mennesker været berørt af så mange verdensomvæltninger i så begrænset en tidsperiode som det 20. århundrede. For eksempel er langt over 100 millioner mennesker blevet dræbt i krige i løbet af denne periode, hvilket er mange gange flere end antallet af krigsofre i adskillige af de foregående århundreder tilsammen. Det 20. århundrede har været vidne til to krige der adskilte sig så meget fra alle andre at de blev kaldt verdenskrige. Sådanne globale konflikter havde man aldrig oplevet før.

En ond drivkraft

Bibelen viser også at der findes en magtfuld og ond åndeskabning, „der kaldes Djævelen og Satan“, som søger at lokke folk væk fra de sande værdier og lede dem i moralsk fordærv. Den fortæller at han i de sidste dage er kommet ned til jorden og „har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode“. — Åbenbaringen 12:9, 12.

I Bibelen omtales Djævelen som „herskeren over luftens myndighed, den ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner“. (Efeserne 2:2) Djævelen øver altså stor indflydelse på mange mennesker, som regel uden at de lægger mærke til det — svarende til at man nogle gange er ude af stand til at opdage en usynlig forureningskilde i luften.

Satans indflydelse kan ses i de mange former for moderne kommunikationsmidler: film, tv-programmer, Internettet, reklamer, bøger, blade og aviser. En stor del af materialet, især det der fokuserer på letpåvirkelige unge, er bygget over ekstreme og frastødende temaer, som for eksempel racisme, okkultisme, umoralitet og sadistisk vold.

Mange retsindige mennesker er blevet slået over de ligheder der er mellem den beskrivelse Bibelen giver af de sidste dage, og de faktiske forhold i vore dages verden. Der har ganske vist været visse begivenheder i historien før det 20. århundrede som i mindre målestok kunne synes at passe på Bibelens beskrivelse. Men det er kun i det 20. århundrede, og nu i det 21. århundrede, at man har kunnet se alle dele af tegnet.

Den kommende nye tidsalder

Hverken de der tror at menneskeheden vil blive udslettet, eller de der hævder at livet vil fortsætte som det altid har gjort, har ret. Bibelen viser tydeligt at det nuværende verdenssamfund i stedet vil blive erstattet af noget helt nyt.

Efter at Jesus havde nævnt flere forskellige dele af tegnet på de sidste dage, sagde han: „Således ved I også, når I ser disse ting ske, at Guds rige er nær.“ (Lukas 21:31) Guds himmelske rige var hovedtemaet i Jesu forkyndelse. (Mattæus 6:9, 10) Og Gud har udnævnt ham til at være konge i dette rige, som er en regering der om kort tid vil herske over jorden. — Lukas 8:1; Åbenbaringen 11:15; 20:1-6.

I slutningen af de sidste dage vil Guds himmelske rige ved Kristus udrydde alle dets fjender — Djævelen og de der støtter ham — og erstatte vore dages amoralske samfund med en retfærdig ny verden. (Daniel 2:44) I denne nye verden vil retsindige mennesker få evigt liv på en jord der er omdannet til et paradis. — Lukas 23:43; 2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:3, 4.

De der afskyr vor tids moralske fordærv og erkender at forudsigelsen af det sammensatte tegn på de sidste dage får sin opfyldelse på nutidige begivenheder, kan se frem til en vidunderlig fremtid. For dette takker vi den almægtige Gud, som tager sig af os, og som har en storslået hensigt med planeten Jorden, en del af hans skaberværk. — Salme 37:10, 11, 29; 1 Peter 5:6, 7.

Jehovas Vidner tilskynder dig til at lære mere om den kærlige Skaber og om den moralsk rene verden han stiller alle der søger ham, i udsigt. Bibelen siger: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3.