-
Fører religionen verden den rette vej?Hvordan får vi virkelig fred og sikkerhed?
-
-
13-15. (a) Hvilke spørgsmål angående moral bør man stille vedrørende medlemmerne af ens egen kirke? (b) Hvad siger Bibelen der skal gøres hvis et medlem af en menighed bliver ved med at overtræde Guds love? (c) Gør man det inden for kirken?
13 Kan man sige at kristenhedens kirker værner om Guds moralnormer og dermed sætter et godt eksempel for resten af verden? Hvordan lever mange af kirkernes medlemmer? Hvis du hører til en kirke, kunne du spørge dig selv: ’Hvis alle på jorden levede ligesom dem der hører til min kirke, ville lovløshed, uærlige forretningsmetoder, stridigheder og kønslig umoralitet så høre op?’
14 Bibelen advarer om at „lidt surdej gennemsyrer hele dejen“ og at „dårligt selskab ødelægger gode vaner“. (Galaterne 5:9; 1 Korinther 15:33) Af den grund siger den også at kristne „skal holde op med at omgås enhver som kaldes broder og som er utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker eller spotter eller dranker eller udsuger, ja end ikke spise sammen med en sådan. . . . ’Fjern det onde menneske fra jer selv.’“ — 1 Korinther 5:11-13.
15 Det kan naturligvis ske at nogle begår et fejltrin og så vender om. Men hvad med dem der bliver ved med at gøre sådanne ting? Hvis sådanne mennesker hævder at tjene Gud, er de hyklere. Du afskyr uden tvivl hykleri. Bibelen viser at Gud også afskyr hykleri og dem der hykler. (Mattæus 23:27, 28; Romerne 12:9) Hvordan ser det ud inden for din kirke? Følger den Bibelens befaling om at ’fjerne’ dem der bliver ved med at overtræde Guds love og ikke virkelig angrer det de gør? Eller lader den sådanne mennesker fortsætte som respekterede medlemmer, til fare for andre? Går den kun ind for en god moral med læberne, mens den i virkeligheden billiger en uret adfærd eller ser gennem fingre med den? — Mattæus 15:7, 8.
16. (a) Hvad siger mange gejstlige om utugt, ægteskabsbrud og homoseksualitet? (b) Hvad siger Bibelen herom?
16 Flere og flere gejstlige siger at utugt, ægteskabsbrud og homoseksualitet ikke nødvendigvis er forkert. Men de taler ikke på Guds vegne, for hans ord siger klart: „Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd, eller tyve eller havesyge eller drankere eller spottere eller udsugere skal arve Guds rige.“ — 1 Korinther 6:9, 10.
-
-
Fører religionen verden den rette vej?Hvordan får vi virkelig fred og sikkerhed?
-
-
[Ramme på side 29]
Som det fremgår af følgende klip fra forskellige aviser, billiger flere og flere gejstlige det Bibelen fordømmer som umoralitet:
„Når det onde bliver til noget godt vil præsterne fortælle os det.“ „[Den engelske kirke] udskifter nu sit gammeldags autoritære image. Samliv før ægteskabet, med en eller flere partnere, . . . vil fremover blive regnet for moralsk acceptabelt.“ — Alberta Report.33
„Præster tavse om samliv før ægteskab.“ „De amerikanske præster har forholdt sig syndigt tavse med hensyn til at prædike om samliv før ægteskabet . . . De er bange for at de vil miste nogle af deres sognebørn. Esajas kendte til sådanne præster. I kapitel 1 i sin bog citerer han Herren for at sige om dem: ’Jeg skjuler mine øjne for jer; selv om I beder mange bønner, hører jeg ikke efter; jeres hænder er fulde af blod.’“ — Telegraph, North Platte, Nebraska.34
„Utroskab i et blidere lys.“ „Den engelske gejstlige . . . rynkede panden da han fremholdt kirkens mildere syn på det syvende bud. . . . ’Vi må være omsorgsfulde og ikke fordømmende,’ sagde han.“ — The Sunday Times, Perth, Australien.35
„Unitarer bifalder homoseksuelle ægteskaber.“ — The New York Times.36
„En ekspertgruppe i Canadas forenede Kirke går ind for at præstevie aktive homoseksuelle.“ — The Toronto Star.37
„Legalisér prostitution — det er den fromme løsning.“ — Lederartikel af en katolsk monsignore i Philadelphia Daily News.38
-