Satanismens storhed og fald

Sataniske ritualer bliver udført af sortklædte præster i mørke kældre mens de messer bønner over bundne ofre på et alter. De blafrende stearinlys kaster uhyggelige skygger på væggene mens de fortsætter med at tilbede deres gud, Satan. Deres samlingspunkt er den hemmelige viden om en fælles mystik med en antydning af det overnaturlige. De unge deltagere på denne rejse ind i det okkulte føler sig tiltrukket af den spænding som luften sitrer af. De nærmer sig alteret med en mystisk følelse af at de alene er noget særligt.

Er der tale om et harmløst, flygtigt modefænomen? Eller en dæmonisk ondskab som gennemtrænger vor tids samfund?

DER er blevet skrevet meget i aviser, tidsskrifter og bøger om satankulternes grufulde handlinger. Landsdækkende tv- og radioudsendelser har i flere lande fortalt om voldelige satanistgruppers aktiviteter. Det er blevet et stort problem for politiet i både små og store byer i Amerika, Canada og Europa.

Satanismen virker især tiltrækkende på vor tids unge. I tidsskriftet ’Teen fra juni 1993 forklarer grundlæggeren af Church of Satan årsagen hertil: „I stedet for at forlange at medlemmerne skal undertrykke deres naturlige drifter, lærer vi at de skal følge dem. Det indbefatter deres lyster, ønsket om hævn og begæret efter materielle ejendele.“

Hvor må Satan nyde denne diabolske ideologi, eftersom den er det stik modsatte af de kristne principper, der er inspireret af Gud.

Satanismen bliver mere og mere populær. Den er en voksende trussel, men den vil snart få dødsstødet. Dens gud er nemlig dømt til døden. Det samme er Satans verden og dens tilhængere, eftersom „hele verden ligger i den ondes magt“. (1 Johannes 5:19; Romerne 6:16)

Er de unge et let bytte for satanismen?

„DET er blevet mere almindeligt blandt unge at dyrke Satan,“ skrev en finsk avis den 27. februar 1993. Ifølge oplysninger fra politiet i Tampere i Finland får kriminelle der handler med narkotiske stoffer, unge, især piger, inddraget i satandyrkelse. I mange tilfælde er disse ofre og nye medlemmer børn mellem 10 og 15 år. „Satandyrkelse har fundet en frugtbar grobund blandt nutidens teenagere,“ skrev avisen.

„Den nye interesse for satandyrkelse er ikke kun en hjemlig (finsk) tendens,“ advarede avisen. „For eksempel gjorde det sydafrikanske tidsskrift Star, der udkommer i Johannesburg, for nylig opmærksom på at satandyrkelse er blevet populært blandt landets hvide, rige unge.“ Satandyrkelse er et internationalt mareridt for forældre såvel som børn.

Et væsentligt element i satanismens bedrageriske løfter er at man ved at yde lidt vil få meget. „Tilbed Djævelen; gør hans beskidte arbejde, og han vil til gengæld give dig hvad du ønsker. Det er grunden til at nogle børn finder satanismen så tiltalende,“ forklarer tidsskriftet ’Teen.

„Jeg tror at man skal leve livet fuldt ud,“ siger en teenager der vedgår at han er medlem af en satanistgruppe. „Jeg ser to kræfter i naturen: det gode og det onde. De ting der gør os glade er alt det folk siger er ondt. Synder fører til følelsesmæssig, fysisk og mental tilfredsstillelse,“ siger han.

Da en kriminalbetjent fra Denver i Colorado i USA som er ekspert i satankulter blev spurgt hvorfor han mente at teenagere er så modtagelige for satanismen, svarede han: „Jeg vil aldrig glemme hvad en ung satanist sagde til mig: ’Hvad er der at leve for? Vi vil leve her og nu og gøre hvad vi har lyst til. Der er ingen fremtid.’“

Dr. Khalil Ahmad, leder af ungdomstjenesten på Nova Scotia-hospitalet i Dartmouth i Canada, siger om satanismens tiltrækningskraft: „Teenagere søger spænding. De der har en svag vilje, ofte taberne, føler sig tiltrukket af [satanismen]. Den giver dem en falsk magtfornemmelse.“

En anden kendt autoritet når det gælder satanisme, en kriminalbetjent fra San Francisco, præciserer problemet: „Vor verden er følelseskold. Vi går mere op i os selv end i hvordan andre har det. Vi lever i et voldeligt, negativt samfund. Børn opfatter dette som en normal livsstil, og drages som følge heraf ind i satanismen.“

Hvor dybt involveret er de unge i dag i satanismen? „Børn slår sig selv og deres venner ihjel. Vi har fået et problem,“ advarer Larry Jones, der er løjtnant i politistyrken i Boise i Idaho, USA, og leder af et netværk der undersøger følgerne af kultkriminalitet. En anden politibetjent fra Illinois, som følger satanismens udvikling i egenskab af highschool-rådgiver inden for politiet, siger at for 90 procent af de unge som beskæftiger sig med djævletilbedelse er det en forbigående grille, men 10 procent „bliver opslugt af det og søger dybere og dybere ind i det“.

En skoleavis i Brooklyn, School News Nationwide, havde under sektionen „Religion“ i januar-februar-marts-udgaven for 1994 en artikel med titlen: „Hvorfor satanisme tiltaler teenagere.“ Der stod: „Efter at to drenge havde været oppe at slås i gymnasiets kantine, sprang vinderen op og gjorde et mærkeligt tegn med hånden, en knyttet næve med pegefingeren og lillefingeren udstrakt. Formningslæreren kunne ikke forstå hvorfor så mange unge tegnede billeder af dæmonlignende mennesker med bukkehoved. Og fra skolens bibliotek blev der ved med at forsvinde bøger om okkultisme.

Børnene eksperimenterede rent faktisk med satanismens magt, magi og mystik. For de fleste var det bare sjovt og spændende. Men for nogle var det alvor — dødsens alvor. Det gjaldt Lloyd på 17 år, der mistede livet i et satanisk offerritual.

Efter Lloyds død, og hans 15-årige broders arrestation for mordet, fandt de voksne i Monroe ud af hvad alt dette betød: ’horntegnet’ med hånden, billederne med bukkehovederne og de bøger som nærede teenagernes fantasi og indeholdt ritualer og trolddom.“

Der er en endeløs strøm af rapporter om børn og teenagere der dræber deres forældre og andre familiemedlemmer på grund af satandyrkelse. Børn har dræbt jævnaldrende og har i lighed med voksne satanister lemlæstet og dræbt dyr. Familiers kæledyr er blevet ofret på et alter under sataniske ritualer. Der ville ikke være spalteplads nok i dette blad til blot en delvis dækning af de makabre handlinger som børn der er djævletilbedere har gjort sig skyldige i.

Er der tale om børn der blot eksperimenterer med satanisme? Er der kun få bogstavtro djævletilbedere? „Nej,“ er svaret fra dem der har undersøgt disse okkulte religioner. David Toma, en tidligere vicekriminalbetjent der nu motiverer de unge gennem foredrag, siger at han på alle skoler hvor han taler, stiller det samme spørgsmål: „Hvor mange af jer kender nogle eller har hørt om nogle der er involveret i sataniske handlinger?“ Han skønner at „en tredjedel af eleverne rækker hånden i vejret“.

Ifølge Shane Westhoelter, præsident for et landsdækkende informationsnetværk i USA, er fra 30 til 40 procent af highschool-eleverne involveret i en eller anden form for okkultisme. Endvidere hævder Westhoelter at op mod 70 procent af alle forbrydelser som bliver begået af teenagere under 17 år skyldes deres engagement i det okkulte.

[Tekstcitat på side 5]

Satandyrkelsen har fundet en frugtbar grobund blandt nutidens teenagere

Satanismens lakajer — narkotika og heavy metal-musik

CARL A. RASCHKE, leder af instituttet for humaniora ved University of Denver, har skrevet: „Det er ikke noget tilfælde at rusgifte, heavy metal-musik, brutalitet og vilkårlig vold er blevet det uhyggelige banner der vajer over den menneskelige elendighed nu hvor vi går ind i det tredje årti af Satans tidsalder.“ Han fortsætter: „Nogle mener måske at heavy metal-rock for den selvbestaltede satanisme er hvad gospelmusik er for kristendommen. Meget få bliver omvendt til kristendommen ved bare at lytte til gospelmusik i radioen. Men heavy metal øver en særdeles stærk indflydelse. Den legitimerer de modbydelige ting som de unge allerede er involveret i.“

Det er en grov anklage mod det som så mange unge i dag betragter som normal afledning fra livets bekymringer — nemlig heavy metal-musik og narkotika. Er disse anklager berettigede? Er narkotika og heavy metal-musik mulige symptomer på satanisme? Overvej følgende kommentarer fra nogle der har været tæt inde på satandyrkernes voldelige adfærd.

„Det er nok ikke nogen overraskelse at heavy metal-musikkens provokerende budskab er ’religiøst’, i den forstand at det forkynder om en højere magt der styrer universet. Denne magt er imidlertid ikke Gud,“ skriver Raschke i sin bog Painted Black. „Det er . . . selveste Ærkefjenden der står bag.“ Han siger videre: „Magten og volden i satanismen er noget som unge uden håb og med en forkrøblet samvittighed nemt føler sig tiltrukket af. . . . Unge der er oprørske og som er blevet misbrugt, tror at en højere magt må være ond, eftersom de i deres opvækst har følt ondskaben på deres egen krop. Heavy metal bekræfter denne ’teologi’ og giver den form gennem musikken.“

Ifølge dr. Paul King fra University of Tennessee, som har aflagt rapport om heavy metal-musik for senatet i De Forenede Stater, foretrækker et stort antal forstyrrede unge musik med „ukonventionelle temaer, såsom vold, had, oprør, vulgær sex, misbrug af kvinder og forherligelse af Satan. Hvis teenagere er inde i et stofmisbrug er der større sandsynlighed for at de vælger denne musik.“ „Heavy metal-musik glorificerer og priser ondskabens magt,“ siger King. I heavy metal-musik „bliver onde gerninger forherliget til nye højder under koncerterne,“ siger han.

I det følgende vil vi se på hvad heavy metal-musikkens budskab, der påvirker underbevidstheden, har afstedkommet.

Sidste år dræbte to 15-årige drenge i staten New Jersey i USA brutalt en families hund, en labrador ved navn Princess. „Det var et offer til Satan,“ hævdede de. De hængte hunden op i dens halsbånd, sparkede den til døde, skar tungen ud og brugte den i et satanistisk ritual. De spiddede hundens lemlæstede lig på en stor metalkrog og hængte det op i naboens have. Man fandt satanistiske tegn på hundens hoved, og et pentagram (et satanistisk symbol bestående af en femtakket stjerne i en cirkel) var aftegnet på jorden neden under hundens krop. Den aften de dræbte hunden lyttede de til gruppen Deicide (som betyder ’drab på en gud’), et death metal-band hvis frontfigur praler af at han torterer og dræber dyr.

To teenagekærester, som ifølge deres venner var besat af satandyrkelse, dræbte med indædt raseri pigens moder med knivstik og ved at tæve hende med en skruenøgle. I det samme område bad et andet ungt menneske til Satan, hvorefter han skød sin fader ned. Politiet som efterforskede forbrydelsen var overbevist om at det var heavy metal-musik der var den egentlige årsag til forbrydelsen. „Dybest set er musikkens budskab at man ikke skal lytte til sine forældre og at man skal gøre som man selv vil,“ siger en fra politiet.

I England rapporterede ofre for massevoldtægter til politiet at en af voldtægtsforbryderne havde tatoveringer af insignierne fra et heavy metal-band hvis sange indeholder budskaber om voldtægt og vold.

I Arkansas, USA, forsøgte en teenager fra et landdistrikt at dræbe sine forældre ved at slå dem med en kølle og derefter snitte dem med en slagterkniv. I hans kassettespiller fandt politiet et bånd der var sat til at afspille en sang fra et heavy metal-band med titlen „Offeralter“. I sangen bliver der skreget: „Ypperstepræsten venter med dolk i hånden, udgyder det rene jomfrublod. Et blodbad for Satan, ceremoniel død, adlyd alle hans ordrer. Gå ind i Satans verden . . . Lær de hellige lovprisningsord: ’Heil Satan.’“

Hvilken indflydelse øver sådanne sange, der bliver skreget ud af medlemmer af heavy metal-bands — ved koncerterne er deres fans ofte i vild ekstase mens de gentager teksterne og når de lytter til dem i timevis på kassettebånd — på letpåvirkelige unge? Overvej for eksempel disse tekster: „Satan, vor mester i ond og grov legemsbeskadigelse, hjælper os til at tage hvert eneste skridt“, og: „Udgyd dit blod, lad det løbe videre til mig. Tag min hånd og tag dit liv. . . . Du har udgydt dit blod, jeg har din sjæl.“

„Hvis vi allerede har antaget det som en sand følgeslutning at pornografi kan virke ophidsende på en børnemisbruger,“ skriver Carl Raschke, „hvorfor så ikke overveje om sange hvori der bliver skreget dræb, lemlæst, invalidér, tortér, tilintetgør, rent faktisk kan tilskynde en sindsforvirret person til at udføre disse handlinger?“

Der er bred enighed blandt forskere om at stofmisbrug og satanisme går hånd i hånd. Tidligere kriminalbetjent David Toma siger at han „aldrig har mødt en satanist som ikke var stofmisbruger“. Tidsskriftet ’Teen skriver at stofmisbrug forvirrer begreberne hos de teenagere „som vender sig til djævledyrkelsen, fordi det gør det sværere og sværere for dem at skelne mellem virkeligheden og det der gennem narkotikaens og alkoholens tågedis forekommer at være virkeligt“.

„Heavy metal har lige så nær forbindelse til stofmisbrug som lotterispil har til de spillegale,“ siger Raschke. „De teenagere som er kemisk afhængige vælger en livsstil der er præget af arrogance, brutalitet, tyveri og seksuelle udskejelser — alt sammen noget der bliver forstærket af heavy metal-gruppernes hylen og brølen.“

Der er ingen tvivl om at de unge bliver et let bytte for påvirkningen fra Satan når fornuften er gået fløjten og tomrummet er blevet fyldt ud med perversiteter og voldstanker.

[Tekstcitat på side 8]

Man er et let bytte for påvirkningen fra Satan når fornuften er gået fløjten og perversiteter og voldstanker strømmer ind

[Illustration på side 7]

Hvad fylder du dit sind med?

Satanismens dage er talte

JEHOVA GUD skabte Adam og Eva, satte dem i en paradisisk have og sagde til dem at de skulle blive frugtbare og fylde jorden med et retfærdigt afkom. De skulle tage sig af haven, dyrke og passe den og leve evigt — på den ene betingelse at de ikke spiste af et bestemt træ midt i haven. Hvis de gjorde det ville de dø. — 1 Mosebog 1:27, 28; 2:8, 9, 15-17; Esajas 45:18.

En mægtig engel gjorde oprør mod Gud og blev Satan, der betyder „modstander“, fordi han ønskede at overtage magten. Han ønskede at menneskeheden skulle tilbede ham alene. Han lokkede Eva til at spise af den forbudte frugt idet han hævdede at frugten blot var dejlig at spise og at hun ikke ville dø, men ville blive som Gud og kende godt og ondt. Den første beslutning hun traf var ond; hun besluttede at det ville være godt at spise af den forbudte frugt. Eva spiste, gav noget af frugten til Adam, som også spiste deraf. Til sidst døde de begge. Derved gav Adam synden og døden i arv til deres afkom, og det har deres efterkommere lidt under lige siden. (1 Mosebog 3:1-6; Romerne 5:12) De to første mennesker valgte at følge Satan og blev de første som gik over til satandyrkelse. Helt frem til i dag har millioner været af den opfattelse at deres første forældres religion var og er god nok til dem. „Hvis I bliver ved med at fremstille jer for en som trælle for at adlyde ham, er I hans trælle fordi I adlyder ham.“ — Romerne 6:16; Johannes 17:15, 16; 1 Johannes 5:19.