Ikke højnelse, men fornedrelse

Kan man iagttage en sådan højnelse? Bogen Clinging to a Myth siger om Teilhard de Chardins optimisme: „De Chardin må have været temmelig glemsom med hensyn til historiske blodsudgydelser og racistiske systemer som for eksempel apartheid i Sydafrika. Han lyder som en mand der ikke lever i denne verden.“ I stedet for at gå frem mod større enhed, har menneskeheden i dette århundrede oplevet racemæssige og nationale splittelser af hidtil uset omfang.

Det håb der fremholdes i Arternes Oprindelse, at mennesket vil gå fremad mod fuldkommengørelse eller i det mindste opleve en højnelse, er langt fra at blive opfyldt. Tværtimod blegner det mere og mere efterhånden som tiden går. Efter at menneskeheden i almindelighed har godtaget evolutionstanken, er man alt for ofte forfaldet til barbari. Tænk på de over 100 millioner mennesker der er blevet dræbt i dette århundredes krige, heraf omkring 50 millioner alene i den anden verdenskrig. Tænk også på de seneste etniske udrensninger i lande som Rwanda og det tidligere Jugoslavien.

Vil vi dermed påstå at krig og brutalitet ikke eksisterede i de forløbne århundreder? Nej. Men antagelsen af evolutionstanken med dens brutale kamp-for-livet-ideologi og dens lære om at de bedst egnede overlever, har ikke forbedret folks liv. Selv om man ikke kan give evolutionsteorien skylden for alle menneskehedens problemer, har den trods alt medvirket til at skubbe menneskeheden endnu længere ud i had, kriminalitet, vold, umoralitet og fornedrelse. Efterhånden som det er blevet almindeligt antaget at mennesket stammer fra dyrene, opfører flere og flere mennesker sig faktisk som dyr.

Evolutionsteorien og dig

I LØBET af det 19. århundrede formåede Arternes Oprindelse at overbevise mange om at mennesket hidtil havde klaret sig uden guddommelig indgriben og at det også i fremtiden ville klare sig uden. I begejstring over de videnskabelige fremskridt mente mange at der ikke længere var behov for Gud og at videnskaben ville frelse menneskeheden. Bogen Age of Progress (Fremskridtets tidsalder) peger på at det 19. århundrede „var besjælet af en overbevisning om at mennesker kunne ændre verden ved rationelle bestræbelser“.

Men hen imod slutningen af århundredet begyndte endog Charles Darwin at vakle i sin optimisme. Ifølge en historiker frygtede Darwin at evolutionsteorien havde „taget livet af Gud og at det ville få uoverskuelige konsekvenser for menneskehedens fremtid“. Alfred Russel Wallace, der var lidt yngre end Darwin, sagde: „Under min sidste samtale med Darwin [kort før hans død] gav han udtryk for et meget dystert syn på menneskehedens fremtid.“

Hvad har mennesket opnået?

Det 20. århundredes historie har siden bekræftet at der lå en meget mørk tid forude. De teknologiske fremskridt siden Darwins tid har blot virket som camouflage for det der har vist sig at være den mørkeste og mest voldsprægede periode i menneskehedens historie. Det vi oplever er af historikeren H. G. Wells blevet betegnet som en tid præget af „fuldstændig demoralisering“.

Siden H. G. Wells fremsatte denne udtalelse (for omkring 75 år siden) er verden blevet mere og mere demoraliseret. Intet af det som verdens regeringer, videnskabsfolk, økonomer, sociale organer eller religioner har forsøgt, har afhjulpet situationen eller dæmmet op for demoraliseringens flodbølge. Forholdene bliver værre og værre.

Det er derfor på sin plads at spørge: Hvad har menneskene opnået? Har videnskab og teknologi givet os en bedre verden? „Når vi åbner dagens avis og ser hvad der foregår,“ siger biologen Ruth Hubbard, „ser vi at problemerne ikke er af videnskabelig art. De skyldes hele samfundsstrukturen, at det hele er blevet for kompliceret, at folk stræber efter profit og tilsidesætter de menneskelige behov.“ Og Ruth Hubbard tilføjer: „Jeg tror ikke det er sandsynligt at videnskaben, ved en rationel fordeling af ressourcerne, kan løse ret mange, om overhovedet nogen, af de mest plagsomme problemer i verden.“

Nej, hvad nytter det at vi kan rejse til månen når vi end ikke kan løse menneskehedens mest elementære problemer? Har opfindelsen af våben med stadig større ødelæggelseskraft, som for eksempel atombomben, bragt krig og etnisk vold til ophør? Har de videnskabelige fremskridt i væsentlig grad medvirket til at mindske problemer som kriminalitet, familiens opløsning, seksuelt overførte sygdomme, umoralitet, børn født uden for ægteskab, korruption på højt plan, fattigdom, sult, hjemløshed, narkotikamisbrug og forurening? Nej, videnskaben har derimod medvirket til at gøre nogle af disse problemer endnu værre. Ved at fornægte Gud til fordel for evolutionslæren og videnskaben, har menneskeheden forværret sin situation i stedet for at forbedre den.