Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hjælp de unge til at klare udfordringen
    Vågn op! – 2007 | Marts
    • Voksende bekymring

      Sådanne forhold fik Department of Law and Public Safety i New Jersey i USA til at sende et brev til forældre og værger hvori man opfordrede dem til at „hjælpe med at reagere på den bekymring der er opstået med hensyn til børns uhensigtsmæssige brug af internettet, både i skolen og uden for skolen“. I brevet udtrykte man især bekymring over at nogle lægger personlige oplysninger og billeder ud på internettet. Sider med sådanne informationer virker ofte tiltrækkende på skruppelløse unge og voksne. Brevet fortsatte: „Som forælder bør du vide at der virkelig er grund til bekymring på disse områder, og at du kan spille en vigtig rolle i forbindelse med dit barns sikkerhed ved at få større kendskab til hvad dit barn bruger internettet til, og ved at være mere engageret i det.“

      Nogle forældre ved imidlertid forbavsende lidt om hvad deres børn foretager sig online. En mor som følger nøje med i hvad hendes 16-årige datter bruger internettet til, siger: „Forældre ville være aldeles rædselsslagne og forlegne hvis de vidste hvad deres børn lægger ud på nettet, og hvad de chatter om.“ Ifølge en internet-sikkerhedsekspert lægger nogle unge billeder ud på nettet som seksuelt er yderst udfordrende.

      Skadelige virkninger

      Er alt dette blot paranoide forestillinger hos overbekymrede voksne som har glemt hvordan det er at være teenager? Statistikker tyder på det modsatte. Tænk engang over følgende: I nogle områder har næsten en tredjedel af alle drenge og piger mellem 15 og 17 år haft samleje. Over halvdelen af alle teenagere siger at de har haft oralsex.

      Har teknologien bidraget til disse tankevækkende statistikker? Uden tvivl. „Mobiltelefonen og internettet, som giver teenagerne mere privatliv end nogen sinde før, gør det langt nemmere at mødes for at have uforpligtende sex,“ skriver New York Times Magazine. At arrangere et hemmeligt stævnemøde med en af det modsatte køn kræver ikke andet end et par anslag på tastaturet. I en spørgeundersøgelse indrømmede 4 ud af 5 piger at de ikke er så forsigtige når de er på nettet, som de burde være.

      Nogle som bruger internettet til at finde en at gå i byen eller have uforpligtende sex med, får mere end forventet. ’Der er sket en stigning i antallet af seksuelle overgreb,’ siger Jennifer Welch ved politiet i byen Novato i Californien. Hun fortæller at mange træffer deres fremtidige krænker på internettet og går med til at mødes med vedkommende.

      Vær på vagt over for „verdens visdom“

      I brevkasser som rådgiver teenagere, indtager skribenterne ofte et yderst tolerant standpunkt med hensyn til unge og sex. Selvom de nævner at det er udmærket at afholde sig fra sex og forblive moralsk ren, råder de først og fremmest til „sikker“ sex frem for ingen sex. Det er som om de tænker: ’Når vi ikke kan afholde dem fra sex, kan vi i det mindste lære dem at være ansvarsbevidste.’

      I en artikel der blev lagt ud på en anerkendt hjemmeside for teenagere, bliver de unge kun opfordret til at tage følgende tre faktorer i betragtning: (1) risikoen for graviditet, (2) risikoen for at pådrage sig en seksuelt overført sygdom og (3) vigtigheden af at finde ud af om begge parter følelsesmæssigt er parate til at have sex. „I sidste ende er det dig der må træffe beslutningen,“ siger hjemmesiden. Den mulighed at man kan tale med sine forældre, nævnes kun flygtigt. Og der bliver ikke engang nævnt noget om hvorvidt det at have uforpligtende sex er rigtigt eller forkert.

      Hvis du er forælder, vil du helt sikkert gerne have nogle bedre råd i forbindelse med børneopdragelse end verdens foranderlige og ’tåbelige’ visdom. (1 Korinther 1:20) Hvordan kan du hjælpe dine børn til at komme gennem teenageårene og undgå de farer som er nævnt i denne artikel? Løsningen er måske ikke bare at hive stikket ud til computeren eller tage telefonen fra dem. Overfladiske løsninger når sjældent hjertet. (Ordsprogene 4:23) Tænk også på at dine børn måske bruger mobiltelefonen og internettet for at få dækket visse behov som du som forælder måske er langt bedre i stand til at opfylde. Hvilke behov kunne der være tale om?

  • Hjælp de unge til at klare udfordringen
    Vågn op! – 2007 | Marts
    • a I stedet for bare at fordømme internettet bør forældre hellere give sig tid til at undersøge hvilke hjemmesider deres børn besøger. Så kan man hjælpe børnene til at ’få deres opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret’. (Hebræerne 5:14) Det vil hjælpe børnene mens de bliver voksne.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del