Kærlighed er en bedre og skønnere drivkraft til at gøre det gode. Glenn Austin, der er forfatter til bogen Love and Power: Parent and Child, siger: „I en harmonisk familie hvor barnet både elsker og respekterer sine forældre, vil barnet have lyst til at gøre sine forældre glade, og derfor gøre det rigtige.“ Jehovas vidner bestræber sig på at skabe en sådan varm og kærlig atmosfære i deres hjem. Desuden opdrages Jehovas vidners børn til at kende og elske den Gud de tjener, Jehova. Det er en stærk spore i deres liv til at gøre det gode. De har ikke behov for en mytisk figur der lokker dem til at gøre gode gerninger.

Jehovas vidner betragter deres børn som gaver fra Gud. (Salme 127:3) I stedet for at lade kalenderen bestemme hvornår de som forældre skal give deres børn gaver, kan de give gaver året rundt. Det er svært at sige hvem der bliver mest begejstret ved sådanne lejligheder — det overraskede barn eller de fornøjede forældre. Barnet ved hvor gaven kommer fra. Forældre som er Jehovas vidner opfordres desuden til hyppigt at give gaver i form af deres tid. Hvis en lille pige er trist og føler sig ensom, hvordan kan et værelse fuld af dukker da erstatte nogle gyldne øjeblikke i moderens arme mens hun fortæller om dengang hun selv var lille? Vil en dreng lære at blive en mand ved at have skabet fyldt med fodboldudstyr? Mon ikke snarere ved at få en god, lang snak med sin far mens de går en tur?

Den nære kontakt mellem forældre og børn kan være livreddende. Børneforskere har fundet at når den berygtede generationskløft opstår, påvirkes unge stærkt af jævnaldrende. Unges dårlige opførsel og anstrengte forhold til voksne går hånd i hånd. „Men de der opretholder et positivt syn på deres forældre og på voksne i det hele taget, tager ikke del i deres jævnaldrendes udskejelser.“

Jehovas vidner er til tider blevet kritiseret for ikke at feste i helligdagene sammen med deres familie. Det bliver fremstillet som om Jehovas vidners børn bliver berøvet denne særlige glæde. Men disse ansvarsbevidste forældre og børn har gode bibelske grunde til at lade være. (Se side 11-14.) Og de unge udvikler en stærk moralsk karakter som kan modstå det gruppepres der knuser andre unges viljestyrke. Moralen skylles bort i en flodbølge af ondskab. Kønslig umoralitet, narkotika, vold, alkohol, kulter, børnemisbrug — der er mange farer som truer sårbare unge mennesker.

Hvordan kan kristne forældre beskytte de unge mod disse allestedsnærværende farer? Lige fra små må børnene modtage en konsekvent opdragelse efter de klippefaste morallove i Bibelen. Kærlige forældre må hjælpe dem til at forstå Guds syn på ikke alene helligdage men også på alle andre forhold i livet. Lydighed mod Gud udspringer af kærlighed til ham og respekt for ham, selv hvis det indebærer at man er anderledes. Det vil give børnene grundlaget for en god ungdom! Hvis et barn eller en teenager kan sidde i et klasseværelse fuldt af jævnaldrende der er optaget af noget som forekommer sjovt og alligevel holde fast ved sit standpunkt, vil han eller hun også være langt bedre i stand til at modstå andre fristelser som narkotika, sex før ægteskabet eller andre skadelige tillokkelser! Jehovas vidners børn har mulighed for at udvikle en moralsk habitus som mange andre børn måske går glip af.

’Er det ikke at undertrykke børnene?’

Men er det ikke at undertrykke børnene at give dem en streng religiøs opdragelse? Er det ikke bedre at lade barnet selv vælge hvilken vej det vil gå når det kommer til skelsår og alder? Regel nummer tre i „12 regler for hvordan man opdrager børn til at blive kriminelle“ lyder: „Sørg for at de aldrig får nogen åndelig oplæring. Vent til de er 21 år, og lad dem så selv bestemme hvad de vil.“

Et barn begynder ifølge dr. Coles allerede at udvikle sin grundlæggende moralske sans som treårig. „Den moralske sans hos barnet vågner. Jeg tror at den er gudgiven, at der er et behov for moral.“ Det er i denne vanskelige periode at barnet skal bibringes sande moralnormer. Det skal lære værdien af at være ærlig og ikke lyve. Bibelen understreger hvor vigtigt det er med opdragelse i disse unge år: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ — Ordsprogene 22:6.

I sin bog Nu er det nok! skriver psykologen Jens Hansen: „Barnets verden er først ved at opbygges og trænger til faste holdepunkter, som giver tryghed. Hvis alt flyder, tvinger usikkerheden barnet til at søge grænser. . . . Voksne må gerne udstråle fasthed, når der sættes grænser.“ Og i Jyllands-Posten for 24. maj 1991 skrev cand.pæd. og psych. John Aasted Halse: „Børn bliver trygge, når de oplever de voksne som sikre identifikationsfigurer, der stiller krav.“