En ung mands søgen efter svar

MORGENSOLEN skinnede gennem træets grene ned på en dreng der knælede i inderlig bøn. Den kun godt fjortenårige Joseph var forvirret over den religiøse uro på hans tid. De traditionelle kirker var ramt af splittelser. Overalt opstod nye sekter. Hvilken gruppe skulle han slutte sig til? Mens han knælede spurgte han: „Hvilket af disse partier har ret, eller er de alle forkerte? Hvis der er et af dem, som har ret, hvilket er det da, og hvordan kan jeg få det at vide?“

Sådan beskrev Joseph Smith sin tidlige åndelige krise. Det er ikke så mærkeligt at han var forvirret. Landområderne i det nordøstlige Amerika var i begyndelsen af det 19. århundrede et område hvor den religiøse nidkærhed glødede.a Folk havde stærkt brug for et håb. For mange landmænd var tilværelsen lige så hård som den stenede jord de dyrkede. De længtes efter noget bedre og blev indgivet falske forhåbninger gennem historier om begravede indianerskatte. De finkæmmede derfor bjergene, udrustet med magiske ’seersten’, trylleformularer og ønskekviste. De lokale legender fortalte om en stor indianercivilisation der blev udryddet i et frygteligt slag, et eller andet sted i staten New York.

Den tids populære præster satte ofte skub i spekulationerne ved at sige at de amerikanske indianere nedstammede fra Israels forsvundne tistammerige. I 1823 skrev Ethan Smith for eksempel bogen View of the Hebrews, or the Tribes of Israel in America (Et kig på hebræerne, eller Israels stammer i Amerika).

Guldplader og en profet

Joseph Smith voksede op i dette frugtbare klima af folketro og religiøs iver. Hans familie var også præget af hele denne stemning. Josephs mor skrev om at de havde oplevet helbredelser, mirakler og havde set syner. Men da hun og nogle af børnene sluttede sig til en kirke, nægtede Joseph at følge trop. I sin livsberetning omtalte han senere sin bøn om hjælp og det svar han fik.

Joseph fortalte om et syn hvori Gud forbød ham at slutte sig til nogen af de mange sekter, fordi de alle var forkerte. Så en efterårsdag i 1823 fortalte den 17-årige Joseph Smith sin familie at et sendebud ved navn Moroni havde vist ham nogle gamle guldplader. Fire år senere hævdede han at pladerne var blevet givet til ham og at kun han havde fået gudgiven magt til at oversætte dem; dette krævede at han brugte en speciel sten, en ’seersten’, og nogle magiske ’sølvbriller’ — med to slebne, trekantede diamanter indfattet i glasset. Han advarede om at det betød den visse død for andre at se pladerne på det tidspunkt.

Joseph Smith kunne læse, men var ikke særlig god til at skrive, og han dikterede „oversættelsen“ af pladerne til forskellige skribenter. Siddende bag et forhæng fortalte han en beretning som efter sigende var udarbejdet af en hebræer ved navn Mormon. Teksten var skrevet med „forbedrede, ægyptiske tegn“, forklarede Joseph Smith, og var derfor mere komprimeret end hebraisk. Mormon og hans søn Moroni blev beskrevet som værende blandt de sidste overlevende af et folk kaldet nephitterne, nogle lyshudede efterkommere af hebræerne der siges at være emigreret til Amerika omkring år 600 f.v.t. for at undslippe Jerusalems ødelæggelse.

Ifølge beretningen havde Jesus vist sig for dette folk i Amerika efter sin død og opstandelse, og havde her udvalgt tolv apostle blandt nephitterne. Lamanitterne, også et folk der stammede fra hebræerne, var oprørske og krigeriske og Gud straffede dem derfor med en mørk hudfarve. Mormons beretning skildrer hovedsagelig de stadige krige mellem disse to nationer. Nephitterne blev onde og med tiden blev de udryddet af lamanitterne, som var de amerikanske indianeres forfædre.

Ifølge Joseph Smith havde Mormons søn, nu ånden Moroni, givet ham oplysningerne på guldplader, samt befaling til at genopbygge Kristi kirke. Joseph Smith fik snart tilhængere. En velstående tilhænger finansierede udgivelsen af hans manuskript, der hed The Book of Mormon (Mormons Bog). Den fandtes på tryk i foråret 1830. To uger senere bekendtgjorde Joseph Smith sin egen officielle titel: „Seer, en oversætter, en profet, en Jesu Kristi apostel.“ Den 6. april 1830 fødtes mormonkirken, eller Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.b

Joseph Smith havde et bydende væsen der vandt mange tilhængere. Men hans ukonventionelle religion skaffede ham også fjender. Den nydannede kirke blev forfulgt; dens medlemmer flygtede fra New York til Ohio og derefter til Missouri i en søgen efter dens nye Jerusalem. Som profet fremkom Joseph Smith med den ene åbenbaring efter den anden og gav udtryk for Guds vilje i alt, fra økonomiske bidrag til den guddommelige bemyndigelse til at tage flere koner. Sidstnævnte åbenbaring var især årsag til forfølgelse. Mormonerne blev mødt med mistro og modstand overalt og greb derfor til våben for at forsvare sig.

Joseph Smiths tidlige år var præget af intriger og uro om hans person, og det er han altid blevet husket for. Pionerbyerne, der oplevede stor tilstrømning af hans tilhængere, gjorde stærk modstand. De havde hverken brug for endnu en hellig bog eller en selvbestaltet profet. Til lokalbefolkningens store fortrydelse grundlagde mormonerne i 1839 en driftig koloni i Nauvoo i Illinois, med egne møller, egen fabrik, eget universitet og militær. Da det kom til fjendtligheder blev Joseph Smith arresteret og fængslet i Carthage i Illinois. Den 27. juni 1844 brød en hob ind i fængselet og skød og dræbte ham.

Kirken overlever profeten

Historien ender på ingen måde med Joseph Smiths død. Brigham Young, præsident for De Tolv Apostles Råd, overtog hurtigt ledelsen og førte mange troende ud på en farefuld rejse til dalen ved Great Salt Lake i Utah, hvor mormonernes hovedkvarter ligger den dag i dag.c

Den kirke som Joseph Smith grundlagde får stadig nye tilhængere, og ifølge kilder inden for mormonkirken tæller de nu omkring ni millioner på verdensplan. De findes mange andre steder end i New York, hvor det hele begyndte — i lande så forskellige som Italien, Filippinerne, Uruguay og Zaire. Trods fortsat modstand har den bemærkelsesværdige mormonkirke haft fremgang. Står den i virkeligheden for den genoprettelse af sand kristendom som troens mænd har ventet på?

[Fodnoter]

[Kildeangivelse på side 17]

Foto: Med tilladelse af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige/Dictionary of American Portraits/Dover

Mormonkirken — alle tings genoprettelse?

MORMONTEMPLET i Salt Lake City i Utah er for mormonerne et stolt symbol på deres tro. Nogle af deres nøglebegreber er flid, gode familier og økonomisk uafhængighed. Mange steder i verden er mormonmissionærer med deres navneskilte et velkendt syn. Nogle, for mormonerne hellige, interne aktiviteter holdes imidlertid hemmelige, og derfor har kirken været offer for mange sensationelle rygter. En retfærdig bedømmelse bør imidlertid ikke hvile på sladderagtige historier, men på kendsgerninger. Hvad kan vi få at vide om dette meget udskældte trossamfund?

Joseph Smiths kirke i dag

Mormonerne mener at deres tro er en genoprettelse af den sande kirke med dens præsteskab og ordinanser. Dette stemmer med at deres officielle navn er: Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. I mormonkirken kan alle kvalificerede mandlige medlemmer fra det fyldte 12. år få tildelt forskellige opgaver i kirken, og de kan blive præster som 16-årige.

De fleste embeder er ulønnede, og familierne kan deltage i de mange programmer som sponsoreres af deres lokale menighed eller gren. I menigheden fører ældste, biskopper og præsidenter for en stav (et område) tilsyn med kirkens velorganiserede virke. Et råd bestående af 12 apostle i Salt Lake City har verdensvid jurisdiktion. Kirkens præsident, der æres som profet, seer og åbenbarer, samt to rådgivere udgør kirkens øverste myndighed, kaldet præsidentskabet, eller det første præsidentskab.

En sand mormons tilværelse påvirkes af mange ordinanser. Dåben, der er et tegn på anger og lydighed, kan blive administreret til børn på otte år. Dåb og salvelse renser og helliger den troende. Indvielsesceremonien i templet indebærer en række pagter eller løfter, og der uddeles en særlig tempelunderklædning som altid skal bæres, til beskyttelse mod ondt og som en påmindelse om det tavshedsløfte man har aflagt. Et mormonægtepar kan også besegle deres ægteskab i et tempel „for tid og evighed“. Derved kan deres familie forblive intakt i himmelen, hvor parret fortsat kan få børn.

Mormonkirken har vundet anerkendelse for sit velfærdsprogram, der har til formål at „fjerne lediggangens forbandelse“. Det finansieres af de lokale medlemmer, som giver afkald på to måltider om måneden og giver værdien af dem til kirken. Derudover kræver kirken en tiendedel af medlemmernes indkomst. Familie og venner søger at dække mormonmissionærernes udgifter. Missionærerne er som regel unge mænd og kvinder der anvender cirka to år i denne tjeneste.

Selvopofrelse, sammentømrede familier og samfundsansvar er fremherskende træk ved mormonismen. Men hvad går kirkens lærepunkter ud på?

Mormonerne og Bibelen

„Vi tror, at Bibelen er Guds ord for så vidt, som den er rigtigt oversat,“ lyder det ottende punkt i mormonernes trosartikler. Men der siges videre: „Vi tror også, at Mormons Bog er Guds ord.“ Mange spørger imidlertid hvorfor der skulle være brug for andre skrifter.

Ældste Bruce R. McConkie hævder: „Intet folk på jorden sætter Bibelen lige så højt som [mormonerne] gør. . . . Men vi tror ikke . . . Bibelen indeholder alt det der er nødvendigt for at man kan opnå frelse.“ Præsident Gordon B. Hinckley har i brochuren What of the Mormons? skrevet at de mange forskellige sekter og kirker „vidner om Bibelens utilstrækkelighed“.

Mormonskribenter giver udtryk for store betænkeligheder ved Bibelens pålidelighed på grund af påståede udeladelser og oversætterfejl. Mormonapostelen James E. Talmage udtaler i sin bog A Study of the Articles of Faith: „Bibelen bør altså læses med ærbødighed og med omtanke under bøn, idet læseren konstant søger åndens lys så han kan skelne mellem sandheden og menneskers fejl.“ Orson Pratt, en tidlig mormonapostel, gik endnu videre: „Hvem ved om blot ét vers i hele Bibelen har undgået at blive forurenet?“

På dette punkt synes mormonerne dog ikke at være oplyst om alle kendsgerninger. Det er sandt at bibelteksten er blevet afskrevet og oversat mange gange i årenes løb. Men vidnesbyrdene om dens grundlæggende ægthed er overbevisende. Tusinder af tidlige hebraiske og græske manuskripter er minutiøst blevet gennemgået sammen med nyere eksemplarer af Bibelen. Esajas’ Dødehavsrulle fra det andet århundrede f.v.t. blev for eksempel sammenlignet med et manuskript der var over tusind år yngre. Havde der indsneget sig alvorlige fejl? Nej, en forskers analyse viste tværtimod at de få uoverensstemmelser „hovedsagelig [bestod] af åbenbare skrivefejl og variationer i stavemåden“.a

Efter et helt livs intenst studium kunne den tidligere direktør for British Museum, sir Frederic Kenyon, bevidne: „En kristen kan tage hele Bibelen i sin hånd og uden frygt eller tøven sige at han her står med det sande ord fra Gud, overleveret uden betydningsfulde tab fra generation til generation gennem århundrederne.“ Salmistens ord er derfor stadig sande i dag: „Ord fra Herren er ord der er rene: som sølv der er lutret i en jordovn, renset syv gange.“ (Salme 12:6, King James Version, herefter forkortet til KJ) Er der behov for mere?

I Mormons Bog, i Anden Nephis bog 29:6, lyder følgende retledning: „Du dåre, som siger: En Bibel, vi har en Bibel, og vi behøver ingen anden Bibel.“ Mange mormoner har imidlertid grundet over apostelen Paulus’ ligefremme ord i Galaterbrevet 1:8 (KJ): „Men selv om vi eller en engel fra himmelen skulle forkynde noget andet evangelium for jer end det som vi har forkyndt for jer, lad ham være forbandet.“

Lærde mormoner forklarer at det nye skrift ikke går videre end det der står i Bibelen, men blot forklarer og supplerer det. „Der er ingen spændinger mellem de to,“ siger Rex E. Lee, præsident for Brigham Young University. „Både Bibelen og Mormons Bog lærer den samme frelsningsplan.“ Lad os betragte Mormons frelsningsplan og se om den stemmer med Bibelen.

„Som Gud er nu, kan mennesket blive“

„Skønt vi ikke husker det,“ forklarer Lee, „har vi eksisteret som ånder før dette liv.“ Ifølge denne mormonlære om evig fremgang gennem streng lydighed kan mennesket blive en gud — en skaber ligesom Gud. „Engang var Gud ligesom vi er nu, og han er et ophøjet menneske som sidder på en trone i de fjerne himle,“ har Joseph Smith forklaret. „I må lære hvordan I selv bliver guder . . . ligesom alle andre guder før jer.“ Mormonprofeten Lorenzo Snow har sagt: „Som mennesket er nu, har Gud engang været; som Gud er nu, kan mennesket blive.“

Præsenterer Bibelen os for en sådan fremtid? Det eneste tilbud der i Bibelen er fremsat om guddommelighed er Satan Djævelens tomme løfte i Edens have. (1 Mosebog 3:5) Bibelen viser at Gud skabte Adam og Eva til at leve på jorden, og han befalede dem at frembringe en fuldkommen menneskeslægt der skulle leve i evig lykke. (1 Mosebog 1:28; 3:22; Salme 37:29; Esajas 65:21-25) Adams overlagte ulydighed bragte synd og død ind i verden. — Romerne 5:12.

Mormons Bog siger at hvis de tidligere ånder, Adam og Eva, ikke havde syndet, så ville de have været barnløse og uden glæde, alene i Paradiset. Dens udlægning af det første ægtepars synd har altså at gøre med seksuelt samkvem og dét at få børn. „Adam faldt, for at menneskene kunne blive til, og menneskene er til for at kunne nyde glæde.“ (2 Nephi 2:22, 23, 25) Det siges om ånderne i himmelen at de venter på en chance for at komme til at leve på en syndig Jord — et skridt der er nødvendigt for at opnå fuldkommenhed og guddommelighed. Mormonbladet Ensign siger: „Vi ser med stor værdsættelse, ikke med ringeagt, på det Adam og Eva gjorde.“

„Denne læresætning [at mennesket har eksisteret som åndeskabning],“ siger Joseph Fielding Smith, grandnevø til Joseph Smith, „kan i Bibelen kun fornemmes gennem en tåge eller dis . . . fordi mange åbenlyse og værdifulde ting er taget ud af Bibelen.“ Han siger videre: „Denne lære er baseret på en åbenbaring der er givet til Kirken den 6. maj 1833.“ Mormonerne accepterer altså Bibelen men vil i tilfælde af uoverensstemmelser tillægge deres egne profeters ord og lære større vægt.

Mormons Bog — troens hjørnesten

Joseph Smith hyldede Mormons Bog som „den mest korrekte bog på jorden, og hjørnestenen for vor religion“. Nogle guldplader siges at have været grundlaget for det han nedskrev. Elleve mormoner bevidnede at de havde set pladerne. Efter færdiggørelsen af skrifterne sagde Joseph Smith imidlertid at pladerne var blevet taget til himmelen. Man kan derfor ikke lave en tekstanalyse af dem.

Den kostelige perle (se rammen på side 20) fortæller om en professor Charles Anthon som fik forevist en afskrift af inskriptionerne og som hævdede at de var ægte og at oversættelsen var nøjagtig. Men efter at være gjort bekendt med pladernes oprindelse skal han ifølge beretningen have trukket sin udtalelse tilbage. Beretningen synes imidlertid ikke at stemme med Smiths påstand om at kun han havde evnen til at oversætte det sprog der var på pladerne, „en kundskab der var gået tabt for verden“. Kunne professor Charles Anthon godkende en tekst som nøjagtig, når han hverken kunne læse eller oversætte den?

Mormons Bog citerer i udpræget grad fra King James-oversættelsen af Bibelen, som er skrevet i et ’Shakespeare-engelsk’ der allerede på Joseph Smiths tid blev anset for at være forældet. Det har foruroliget nogle læsere at Mormons Bog, den „mest korrekte“ af alle bøger, kopierer mindst 27.000 ord direkte fra en bibeloversættelse der siges at være fuld af fejl og som Joseph Smith senere gav sig til at revidere. — Se rammen på side 20.

En sammenligning af den første udgave af Mormons Bog med nyere udgaver afslører, noget overraskende for mange mormoner, at den bog der efter sigende er blevet „oversat . . . ved Guds gave og kraft“, selv har undergået adskillige ændringer hvad angår grammatik, stavemåde og indhold. For eksempel er der åbenlys forvirring om hvem der er „den evige Fader“. Ifølge første udgave, i Første Nephis bog 13:40, siges der at „Guds Lam er den evige Fader“. Men senere udgaver siger at „Guds Lam er den evige Faders Søn“. (Kursiveret af os.) De to originalmanuskripter til Mormons Bog fra 1830 eksisterer stadig. Det ene opbevares af Reorganiseret Kirke af de Sidste Dages Hellige, og her er ordet „søn“ indsat mellem linjerne.

I forordet til bogen The Revelations of the Prophet Joseph Smith, af den lærde mormon Lyndon W. Cook, forklares det om mormonernes skrift Lære og Pagter: „Eftersom nogle åbenbaringer er blevet revideret af de komitéer der er udnævnt til at publicere dem, har der været betydelige ændringer i teksten, idet noget er føjet til og andet er trukket fra.“ En sådan ændring finder vi i bogen Book of Commandments 4:2, som siger om Joseph Smith: „Han har gaven til at oversætte bogen . . . Jeg vil ikke give ham nogen anden gave.“ Men da denne åbenbaring i 1835 blev genoptrykt i Lære og Pagter, stod der: „Thi jeg vil ikke skænke dig nogen anden gave, førend oversættelsen er færdig.“ — 5:4.

Historiske gåder

Nogle finder det svært at tro at cirka 20 jøder skulle være rejst fra Jerusalem til Amerika i år 600 f.v.t., og at de på mindre end 30 år skulle være blevet mangfoldige og have delt sig i to nationer. (2 Nephi 5:28) Inden for 19 år efter deres ankomst skulle denne lille gruppe angiveligt have bygget et tempel „i samme stil som Salomons tempel . . . og udførelsen deraf var meget smuk“. En kolossal opgave! Opførelsen af Salomons tempel i Jerusalem tog syv år og beskæftigede omkring 200.000 arbejdere, håndværkere og tilsynsmænd. — 2 Nephi 5:16; jævnfør Første Kongebog, kap. 5, 6.

De der omhyggeligt har læst Mormons Bog, har undret sig over at visse begivenheder tilsyneladende ikke er i kronologisk rigtig rækkefølge. For eksempel siges der i Apostelgerninger 11:26: „Disciplene blev første gang kaldt kristne i Antiochia.“ (KJ) Men i Alma 46:15, som skulle beskrive begivenheder i år 73 f.v.t., nævnes kristne i Amerika før Kristus endnu var kommet til jorden.

Mormons Bog fremstår mere som en historisk beretning end som et skrift om lærespørgsmål. Sætningen „og det skete“ forekommer cirka 1200 gange i den nye udgave (cirka 2000 gange i udgaven fra 1830). Mange af de steder der er nævnt i Bibelen eksisterer stadig, mens beliggenheden af næsten alle steder i Mormons Bog, såsom Gimgimno og Zeezrom, er ukendte.

Mormonberetningen fortæller også om store bebyggelser tværs over det Nordamerikanske kontinent. I Helaman 3:8 står der: „Og de formerede sig og udvandrede . . . [og] begyndte at dække hele landet.“ Ifølge Mormon 1:7 var „hele landet . . . dækket med bygninger“. Mange undrer sig over hvor resterne af denne udstrakte civilisation er henne. Hvor er de nephitiske kulturgenstande såsom guldmønter, sværd, skjolde eller brystplader? — Alma 11:4; 43:18-20.

Når mormoner overvejer sådanne spørgsmål bør de tænke alvorligt over mormonen Rex E. Lees ord: „Mormonismens pålidelighed står og falder med den bog som kirken har fået sit øgenavn efter.“ En tro der er solidt baseret på bibelkundskab og ikke på en følelsesmæssig oplevelse under bøn, udgør ikke alene en udfordring for oprigtige mormoner men for alle der hævder at være kristne.

Grundlaget for genoprettelse

Det var den åndelige uro omkring Joseph Smith der fik ham til at tage afstand fra de stridende sekter på hans tid. Andre gudfrygtige mænd har både før, samtidig med og siden ham søgt at vende tilbage til den sande tro.

Hvad er mønsteret for sand kristendom? Er det ikke Kristus som satte „et eksempel, for at I skulle følge i hans fodspor“? (1 Peter 2:21, KJ) Jesu Kristi liv står i stærk kontrast til mormonernes teologi. Jesus var ikke asket, men i sin enkle livsførelse tog han afstand fra enhver ambition om at opnå rigdom, ære eller politisk magt. Han blev forfulgt fordi han ’ikke var en del af verden’. (Johannes 17:16) Kristi tjenestes ypperste formål var at ære Faderen, Jehova, og at hellige hans navn. Jesu sande disciple har det samme mål. De anser deres egen frelse for at være af sekundær betydning.

Jesus underviste i Guds ord, citerede frit fra det og efterlevede det. Brigham Young sagde om Bibelen: „Vi ser denne bog som vor rettesnor, som vejledning for vore handlinger; vi ser den som fundamentet for vor tro. Den viser vejen til frelse.“ (Journal of Discourses, bind XIII, side 236) Derefter tilskyndede han: „Tag Bibelen, sammenhold de Sidste Dages Helliges religion med den, og se om den kan klare prøven.“ (Discourses of Brigham Young) Ikke blot mormonismen men alle såkaldt kristne religioner må underkastes denne prøve, for Jesus sagde: „De sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og i sandhed.“ — Johannes 4:23, KJ.

[Fodnote]

[Ramme på side 20]

Mormonernes hellige skrifter

UD OVER Bibelen og Mormons Bog anerkender mormonerne visse andre skrifter.

Lære og Pagter: Dette er primært en samling af hvad Joseph Smith kaldte åbenbaringer fra Gud. De er med tiden blevet revideret i overensstemmelse med den læremæssige og historiske udvikling.

Den kostelige perle: Denne bog indeholder Joseph Smiths personlige historie, hans revidering af Første Mosebog i Bibelen og af Mattæus, kapitel 24. Den indeholder også Joseph Smiths oversættelse af en papyrus han erhvervede sig i 1835. Han hævdede at det var et håndskrift af Abraham, der fortalte hvordan en engel reddede ham da en præst søgte at ofre ham på et alter. Papyrussen blev genfundet i 1967 og gransket af adskillige ægyptologer. Ifølge en rapport fandt de frem til at „ikke ét ord af Joseph Smiths påståede oversættelse på nogen måde lignede indholdet af dette dokument“. Det viste sig at være Book of Breathings, et ægyptisk begravelsesdokument der var blevet lagt hos den døde. Joseph Smiths originalmanuskript viste at han benyttede 136 engelske ord for at oversætte den ægyptiske hieroglyf for „sø“.

Joseph Smiths oversættelse af Bibelen: I 1830 begyndte Joseph Smith at revidere King James-oversættelsen af Bibelen, men han blev aldrig færdig. Han reviderede cirka 3400 vers og tilføjede meget materiale, deriblandt en profeti ved slutningen af Første Mosebog, om at han selv skulle komme som „en udvalgt seer“. Eftersom manuskriptet forblev i hans enkes besiddelse og hun ikke fulgte Brigham Young, citerer kirken i Salt Lake sjældent fra denne oversættelse, men den accepteres som korrekt.

Yderligere „inspirerede“ læresætninger: Disse kan komme fra kirkens levende profeter på ethvert tidspunkt og regnes for at have lige så stor autoritet som den hellige Bibel. Et eksempel på dette er King Follett-foredraget, der blev holdt i 1844. Joseph Smith holdt en begravelsestale for ældste King Follett hvori han forklarede læren om det guddommelige menneske og den menneskeliggjorte Gud. Den findes i Journal of Discourses, en samling foredrag af Smith, Young og andre autoriteter blandt mormonerne i det 19. århundrede.

[Ramme på side 21]

Mormonernes familie af guder

Gud: Fader til alle guder, han har et legeme af kød og ben. — Lære og Pagter, 130:22.

Elohim: Nogle gange omtalt som et individ. Beskrives også som et råd af guder der organiserede jorden. — Lære og Pagter, 121:32; Den kostelige perle, Abraham 4:1; Journal of Discourses, bind I, side 51.

Jesus: Gud og skaber af hele jorden, Frelseren. — 3 Nephi 9:15; 11:14.

Jehova: Det Gamle Testamentes navn for Jesus. — Jævnfør Mormon 3:22; Moroni 10:34; og stikordsregister i Mormons Bog.

Treenigheden: Guddom bestående af tre separate, distinkte åndelige personer. Faderen og Sønnen af kød og ben, og den hellige ånd. — Alma 11:44; 3 Nephi 11:27.

Adam: Jesu hjælper ved skabelsen. Brigham Young udtalte: „Vor fader Adam kom ind i Edens have . . . og medbragte Eva, en af hans hustruer. . . . Han er vor Fader og vor Gud.“ (Journal of Discourses, bind I, side 50, 1854-udgaven) Efter sin synd blev Adam den første kristne på jorden. (Den kostelige perle, Moses 6:64-66; Ensign, januar 1994, side 11) Han er „den gamle af dage“ (Lære og Pagter, 116) og er rent bogstaveligt Jesu fysiske fader. — Journal of Discourses, bind I, side 51.

Mikael: Et andet navn for Adam, ærkeengelen. — Lære og Pagter, 107:54.

[Ramme på side 23]

Mormonerne, nationalisme og politik

JOSEPH SMITH — profet, seer og åbenbarer, ifølge mormonernes opfattelse — var også borgmester, kasserer, generalløjtnant og præsidentkandidat i USA. Mange mormoner følger i hans fodspor og er meget aktive inden for politik. Kirken er stolt af sin amerikanske arv og hævder at Gud ledede nedskrivningen af den amerikanske forfatning. Brigham Young sagde: „Når . . . Guds rige hersker, vil De Forenede Staters flag stolt og ubesudlet blafre på frihedens og de lige rettigheders flagstang.“

Den 12. af mormonernes trosartikler fastslår: „Vi tror, at vi må være konger, præsidenter og øvrighedspersoner underdanige og adlyde, ære og holde lovene.“ Hvor vidt strækker denne underdanighed sig? Da De Forenede Stater gik ind i den første verdenskrig bekræftede ældste Stephen L. Richards: „Der er ikke noget folk som er mere loyalt over for den amerikanske regering end Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.“ „Når vi kæmper vil vi sejre ved Guds kraft,“ sagde en anden ældste.

Den 12. trosartikel gjaldt også på den anden side af fronten. Professor Christine E. King fra Staffordshire University i England har skrevet: „De tyske mormoner blev opfordret til at bære våben for deres land og at bede for dets sejr.“ Kirken sagde at de ikke kæmpede mod engelske og amerikanske mormonbrødre, men mod regeringsrepræsentanter. „En sådan skelnen, skønt den var let at gennemskue, dæmpede de tyske mormoners moralske og religiøse betænkeligheder.“

Da Hitler kom til magten ydede mormonerne stadig deres helhjertede støtte. Dr. King har skrevet: „Nazisterne mødte ingen modstand eller kritik fra mormonkirken.“ Mormonernes understregning af racerenhed og patriotisme var hensigtsmæssig for kirken, og for mange mormoner „var der en tydelig forbindelse mellem deres tro og Det Tredje Riges politik“. Da nogle af mormonerne vovede at modstå Hitler, fik de ingen opbakning fra deres ledere. „Kirken var patriotisk og loyal, og den fordømte ethvert angreb på nazistyret.“ Kirken udstødte endda posthumt en afviger efter at nazisterne havde henrettet ham.b

Hvor forskelligt fra dem der hyldes i Alma 26:32 i Mormons Bog: „Thi de ville hellere ofre livet end berøve deres fjender livet, og de har gravet deres krigsvåben dybt ned i jorden af kærlighed til deres brødre.“

Jesus ræsonnerede med Pilatus: „Hvis mit rige var af denne verden, da ville mine tjenere kæmpe for at jeg ikke skulle blive overgivet til jøderne.“ (Johannes 18:36, KJ) Jesu disciple skulle ikke gribe til våben for at forsvare ham, Guds egen søn, og da langt mindre for at deltage i en krig mellem regeringer. De var endda forpligtet til at elske deres fjender. — Mattæus 5:44; 2 Korinther 10:3, 4.

I dag findes der sande kristne som er forblevet strengt neutrale, både som enkeltpersoner og som gruppe betragtet. Bogen Mothers in the Fatherland siger: „Jehovas vidner havde lige fra deres grundlæggelse holdt sig resolut på afstand af enhver stat.“ Under Hitlers terrorregime kunne det derfor siges at de „faktisk alle som én, utvetydigt nægtede at vise nogen form for lydighed mod den nazistiske stat“.

Skønt tusinder af Jehovas vidner døde som martyrer, tog de Jesu ord alvorligt: „På dette skal alle mennesker kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ — Johannes 13:35, KJ.

[Fodnote]

[Ramme på side 24]

Bibelen og mormonernes skrifter — modsætninger

Bibelen: Skønt den nøjagtige beliggenhed er ukendt, lå Edens have sandsynligvis i Mesopotamien ved Eufratfloden. — 1 Mosebog 2:11-14.

Lære og Pagter: Edens have lå i Jackson County i Missouri i USA. — Lære og Pagter, 57, som forklaret af præsident Joseph Fielding Smith i hans Doctrines of Salvation.

Bibelen: Sjælen dør. — Ezekiel 18:4; Apostelgerninger 3:23.

Mormons Bog: „Da sjælen aldrig kunne dø, . . .“ — Alma 42:9.

Bibelen: Jesus blev født i Betlehem. — Mattæus 2:1-6.

Mormons Bog: Jesus skulle fødes i Jerusalem. — Alma 7:10.

Bibelen: Jesus var avlet af hellig ånd. — Mattæus 1:20.

Journal of Discourses: Jesus blev ikke avlet af hellig ånd. Han blev avlet i kødet ved at Adam havde seksuelt samkvem med Maria. — Journal of Discourses, bind I, side 50-51.

Bibelen: Det ny Jerusalem skal være i himmelen. — Åbenbaringen 21:2.

Mormons Bog: Det ny Jerusalem er jordisk og skal bygges af mennesker i Missouri i USA. — 3 Nephi 21:23, 24; Lære og Pagter, 84:3, 4.

Bibelen: Bibelskribenterne blev inspireret til at nedskrive Guds tanker. — 2 Peter 1:20, 21.

Mormons Bog: Dens profeter siges at have skrevet i overensstemmelse med deres egen viden. — 1 Nephi 1:2, 3; Jakob 7:26.

Bibelen: Moseloven, deriblandt loven om tiende, ophørte med Jesu død. Bidrag bør gives frivilligt, ikke under tvang. — 2 Korinther 9:7; Galaterne 3:10-13, 24, 25; Efeserne 2:15.

Lære og Pagter: „Og sandelig er dette . . . en dag, på hvilken mit folk skal betale tiende; thi den, som har betalt tiende, skal ikke opbrændes, når han [Menneskesønnen] kommer.“ — Lære og Pagter, 64:23.

[Illustration på side 25]

Statue af Moroni på toppen af mormontemplet i Salt Lake City i Utah