For at bevise at de ikke havde handlet i frygt og ikke var gået på kompromis, dannede de ældste et udvalg under forsæde af Ernesto Chilaule og henvendte sig til PIDE for at få at vide hvad der var grunden til forbudet. „Hvad har De imod Jehovas Vidner?“ spurgte de. Svaret lød: „Vi har intet udestående med jer, men det trossamfund er forbudt i Moçambique. Selv om I ikke gør noget ulovligt, vil myndighederne ikke tillade det trossamfund.“ Embedsmændene tilføjede at hvis nogen ville udøve denne religion, måtte de rejse udenlands.

Hertil svarede broder Chilaule og det øvrige udvalg fast: „Hvis myndighederne har den holdning at det er forkert at lære folk ikke at stjæle, slå ihjel og gøre noget andet slet, så lad os blive arresteret. Vi vil fortsætte med at lære andre sandheden, og det er nøjagtig hvad vi vil gøre når vi går herfra.“ Disse ord minder atter om Jesu apostles optræden over for Sanhedrinet. — Apg. 4:19, 20.

PIDE slår hårdt til

Mindre end et år efter dette oprør anholdt PIDE seksten brødre der havde ansvarsposter, deriblandt Ernesto Chilaule, Francisco Zunguza og Calvino Machiana. Det var ved denne lejlighed at agenter fra PIDE over for broder Chilaule kom med den udtalelse vi citerede i indledningen til beretningen.

Flere arrestationer fulgte. Hvorfra havde PIDE navne og adresser på de udnævnte tjenere? Under en ransagning i broder Chilaules hus havde agenterne på et bord fundet et arkiv med breve fra Selskabet der indeholdt navnene på de udnævnte tjenere. De havde desuden fundet brochuren Forkynd Sammen i Endrægtighed. På grundlag af disse oplysninger opsøgte de specielt menighedstjeneren (som den præsiderende tilsynsmand dengang blev kaldt), vicemenighedstjeneren, vagttårnsstudielederen og menighedsbogstudielederne med flere. Disse brødre blev uden rettergang kastet i Machava-fængselet, idømt to års forvaring.

[Illustration på side 131]

Ernesto Chilaule fik denne besked: „I får aldrig lovlig status i dette land. . . . Glem alt om det!“