Stedets præst sammenkaldte til et møde for at få afgjort om Arão skulle bortvises fra området. Arão nægtede pure at flytte. Ikke overraskende tilkaldte præsten sin foretrukne allierede, PIDE.

PIDE jager en murer der forkynder

En søndag da Arão besøgte andre grupper et stykke vej derfra, overværede fire PIDE-agenter mødet i Inhambane. De gav sig ud for at være Jehovas vidner på gennemrejse. Men da mødet var forbi, legitimerede de sig og forlangte at Arão meldte sig. Da de ikke kunne finde ham, arresterede de otte af de tilstedeværende brødre.

Arão var i færd med at opføre et hus for bestyreren af landsbyen Ngweni, så agenterne søgte ham derhenne. Arão hørte bestyreren sige til dem: „Jeg kan ikke afstå ham på grund af noget religiøst. Han skal først bygge mit hus færdigt.“ Nu spurgte agenterne: „De mener at det er ham der er ved at bygge dette hus?“ „Ja,“ svarede bestyreren, „og han har desuden bygget huset i Maxixe, foruden mange andre. Ingen heromkring har så god forstand på det han laver på mit hus. Det er ham der har bygget registreringskontoret i Maxixe, og det er også ham der skal bygge herberget.“ Efter at have hørt dette skudsmål sagde agenterne: „Vi vender tilbage og får Arão til at opføre et hus til administratoren for de offentlige arbejder.“

Arão blev arresteret og derefter sat til at arbejde på diverse offentlige projekter. Men selv som fange havde han mange lejligheder til at forkynde.

En højtstående PIDE-mand plejede at kalde Arão hen på sit kontor om aftenen for at få hjælp til at studere ’Sandhedsbogen’. Når der kom andre ind, greb hr. Neves, som han hed, hurtigt nogle dokumenter og lod som om han forhørte Arão. En dag sagde han: „Arão, du har omvendt mig med det du har lært mig. Hele mit liv, fra min tid i Lissabon og lige til nu, har jeg talt med Jehovas vidner. Når jeg inden længe bliver pensioneret, slutter jeg mig til jer. Men jeg vil have dig fri før min afsked. Gør det stykke arbejde du er i gang med færdigt, så vil jeg tale med generalinspektøren om at skaffe en anden murer. Jeg tager ikke tilbage til Lissabon, for så pådrager jeg mig ubehageligheder. Jeg vil sælge alt hvad jeg ejer og rejse til Amerika. Hører du, Arão? Sig ikke noget til nogen.“

Neves var besluttet på at holde sit løfte og frigav tilmed de fængslede brødre fra Inhambane. Men det var ikke nogen let sag at få Arão fri, for PIDE havde nærmest taget monopol på hans arbejdskraft. Neves blev pensioneret, men kom hver dag hen for at hilse på sin ven og appellere til generalinspektøren om at løslade Arão. Som han havde lovet, rejste han først da Arão var kommet ud. Vi ved ikke hvor Neves befinder sig nu. Holdt han resten af sit løfte? Det håber vi oprigtigt.

Ved dette kredsstævne blev de der havde afsonet fængselsstraffe tilskyndet til at samarbejde med Jehovas organisation i dens hastige fremmarch. Broder Mahenye mindede brødrene om følgende: „PIDE er forsvundet, men dets ophav, Satan Djævelen, findes stadig. Styrk jer og opbyg mod.“ Han bad dem der havde været fængslet om at rejse sig. Det drejede sig om flere snese. Dernæst bad han dem der var kommet i sandheden under brødrenes fængsling om at rejse sig. Halvdelen af de omtrent 2000 tilstedeværende rejste sig. Broder Mahenye konkluderede: „I har intet at frygte.“