Det Styrende Råd udpegede nogle særlige udvalg i Tete, Beira og Maputo. De sorterede under afdelingskontorerne i Zimbabwe og Sydafrika og skulle tage sig af brødrenes materielle og åndelige behov under omstillingen til den nye tilværelse. Denne ordning betød at menighederne fik større opmærksomhed. I de nævnte byer blev der oprettet litteraturlagre der forsynede brødrene med hårdt tiltrængte bibelske publikationer. Herfra fordelte man ligeledes nødhjælpsforsyninger af fødevarer og tøj. Nu blev der også tilrettelagt kreds- og områdestævner. Dog var der nogle hindringer som måtte ryddes af vejen før man kunne holde stævner i al offentlighed.

Den 11. februar 1991 spredtes en glædelig nyhed overalt i landet. I hele verden glædede Jehovas folk sig med brødrene i Moçambique over at Associação das Testemunhas de Jeová de Moçambique (Foreningen af Jehovas Vidner i Moçambique) havde fået juridisk anerkendelse. Fernando Muthemba, der loyalt havde betjent brødrene i Carico, skulle fungere som foreningens første formand. Jehovas folk i Moçambique fik også snart fornøjelsen af at have landets første gileaduddannede missionærer iblandt sig. Der blev oprettet missionærhjem i Maputo og Beira. Brødrene arbejdede også på at gøre et missionærhjem i Tete klar til at modtage flere missionærer som ventedes kort efter.

[Illustrationer på side 177]

Øverst: Ældste og kredstilsynsmænd på et sted hvor missionærer hver måned afleverer publikationer og post

Nederst: Missionærer i Tete i færd med at lære chichewa