-
MoçambiqueJehovas Vidners Årbog 1996
-
-
Brødrene fra Malawi havde organiseret sig i otte landsbyer og havde høstet stor erfaring i hvordan man tilpasser sig en ny livsform i ødemarken. De havde fået øvelse i at bygge huse, rigssale og endda forsamlingshuse.
-
-
MoçambiqueJehovas Vidners Årbog 1996
-
-
Hvorfor styrtede forsamlingshusene sammen?
De malawiske brødre i lejrene havde haft udstrakt frihed til at dyrke Gud. Det fik brødrene fra Moçambique umiddelbart gavn af da de ankom. Hver dag samledes de i et af de store forsamlingshuse og drøftede dagens tekst. Det var ofte en kredstilsynsmand fra Malawi der ledede drøftelsen. Filipe Matola mindes: „Det var styrkende efter adskillige måneders fængsling og en lang rejse at modtage åndelige tilskyndelser i selskab med så mange brødre.“ Denne frihed varede imidlertid ikke ved.
Den 28. januar 1976 gik nogle myndighedspersoner ledsaget af soldater gennem landsbyerne og bekendtgjorde følgende: „I har forbud mod at holde gudstjeneste og bede i disse huse og alle vegne i landsbyerne. Husene vil blive nationaliseret og stillet til disposition for staten.“ De befalede brødrene at bære alle deres bøger ud, hvorefter de konfiskerede dem. Naturligvis skjulte brødrene det de så deres snit til. Bagefter blev der hejst flag foran alle husene, og soldater stod vagt for at sikre at forordningen blev overholdt.
Husene var opført af pæle og virkede simple, men var solide. Kort efter begyndte de imidlertid alle at falde sammen. Xavier Dengo husker at han og administratoren netop var ankommet til en landsby da det store forsamlingshus helt bogstaveligt begyndte at synke sammen, skønt det hverken regnede eller blæste. Administratoren udbrød: „Hvad foregår der? I er slemme. Nu hvor vi har nationaliseret husene, falder de sammen hver og ét!“ Ved en senere lejlighed sagde administratoren til en af de ældste: „I må have bedt om at husene skulle styrte sammen, . . . og jeres Gud fik dem til at falde.“
Organisering i landsbyerne
Ni moçambiquiske landsbyer var skudt op langs med og over for de eksisterende malawiske landsbyer. Disse to grupper, der var forenet af ’det rene sprog’, skulle komme til at bo sammen de næste 12 år. (Zef. 3:9) Hver landsbys område var inddelt i blokke der var afgrænset af velholdte gader. En blok bestod af otte lodder på 25 gange 34 meter. Menighederne var opdelt i blokke. Efter at forbudet var blevet offentliggjort i lejrene, kunne de ikke bygge letgenkendelige rigssale. I stedet opførte de huse med vinkelformet grundplan til formålet. Her installerede man en enke eller en anden ugift for at give det udseende af at huset var beboet. Under møderne stod taleren i vinkelspidsen og kunne således henvende sig til begge siders mødedeltagere.
-