Faktisk blev antisemitismens opblussen i Italien af mange italienere tolket som et tegn på at Hitler var ved at vokse Mussolini over hovedet som fascismens største bannerfører. Og med tiden fik Hitler vitterlig større og større indflydelse på den italienske fascisme.

Forfatteren A. Cassels forklarer at „mens Mussolini opflammede sine landsmænd til at løfte arven efter de gamle romere, ansporede den nazistiske åndsrevolution ikke alene tyskerne til at efterligne de hedengangne teutoniske kæmper, men til at være disse stammehelte i ny skikkelse her i det tyvende århundrede.“ Eller, sagt på en anden måde, søgte den italienske fascisme at genvinde fordums ære og værdighed ved at bringe Italien, der industrielt set var et tilbagestående land, ind i det 20. århundrede.