Robert Kirk opfordrede i 1950 Ba Oo til at oversætte studieartiklerne fra Vagttårnet til burmesisk. De håndskrevne oversættelser blev sat og trykt af et kommercielt trykkeri i Yangon og derefter uddelt til dem der overværede menighedsmøderne. Senere anskaffede afdelingskontoret en skrivemaskine med burmesiske skrifttegn for at fremskynde oversættelsesprocessen.

De første oversættere stod over for mange udfordringer. „Om dagen arbejdede jeg for at forsørge min familie, og senere sad jeg i det svage skær fra en elektrisk pære og oversatte artikler til langt ud på aftenen,“ mindes Naygar Po Han, som overtog ansvaret for at oversætte da Ba Oo ikke længere kunne. „Mit kendskab til engelsk var begrænset, så mine oversættelser må have været noget unøjagtige. Men vi ønskede desperat at få vores blade ud til så mange som muligt.“ Da Robert Kirk spurgte Doris Raj om hun ville oversætte Vagttårnet til burmesisk, blev hun så overvældet ved tanken at hun brød ud i gråd. „Jeg havde kun gået få år i skole,“ forklarer Doris. „Broder Kirk tilskyndede mig alligevel til at forsøge. Jeg bad derfor til Jehova og gik i gang med opgaven.“ I dag, næsten 50 år senere, arbejder Doris stadig som oversætter på Betel i Yangon. Naygar Po Han, som nu er 93, er også på Betel, og han er mere ivrig end nogen sinde efter at fremme Rigets arbejde.

I 1956 kom Nathan Knorr fra hovedkontoret på besøg i Burma og bekendtgjorde at Vagttårnet skulle udgives på burmesisk.