-
Religiøst hemmelighedskræmmeriVagttårnet – 1997 | 1. juni
-
-
Jehovas vidner gransker ivrigt Bibelen. De tager deres tro alvorligt og forsøger åbent at leve i overensstemmelse med den. I hele verden er de kendt som en religiøs gruppe der ’søger fred og jager efter den’. (1 Peter 3:11) En af deres bøger Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige siger meget rigtigt: „Jehovas Vidner er på ingen måde en hemmelig forening. Deres bibelsk begrundede tro forklares udførligt i publikationer som alle kan skaffe sig. Desuden gør de sig store anstrengelser for at indbyde andre til at overvære deres møder, så de selv kan se og høre hvad der foregår.“
Den sande tro gør under ingen omstændigheder brug af hemmelighedskræmmeri. De der tilbeder den sande Gud, har fået påbud om ikke at skjule hvem de er eller tilsløre hvad formålet med deres aktiviteter som Jehovas vidner er. Jesu første disciple fyldte for eksempel Jerusalem med deres lære. De fortalte åbent om deres tro og hvad deres arbejde gik ud på. Sådan forholder det sig også med Jehovas vidner i dag. Når diktatoriske regimer med urette undertrykker religionsfriheden, må kristne forståeligt nok forsigtigt og modigt fortsætte deres virksomhed idet de adlyder „Gud som [deres] hersker mere end mennesker“. En situation de påtvinges fordi de modigt og offentligt forkynder. — Apostelgerninger 5:27-29; 8:1; 12:1-14; Mattæus 10:16, 26, 27.
Hvis du nogen sinde har fået indtryk af at Jehovas Vidner er en hemmelig kult eller sekt, skyldes det nok at dit kendskab til dem har været mangelfuldt. Det må have været tilfældet med mange i det første århundrede.
I Apostelgerninger, kapitel 28, hører vi om et møde i Rom som apostelen Paulus havde med „de førende blandt jøderne“. De sagde til ham: „Vi synes at det er rigtigt at høre fra dig selv hvad du tænker, for, sandt nok, om denne sekt er det os bekendt at den overalt bliver modsagt.“ (Apostelgerninger 28:16-22) Som svar „forklarede [Paulus] sagen for dem, idet han aflagde et grundigt vidnesbyrd om Guds rige“, og „nogle begyndte at tro“. (Apostelgerninger 28:23, 24) Det var i høj grad til varig gavn for dem selv at de hørte de faktiske kendsgerninger om den sande kristendom.
Jehovas vidner er nidkære i deres offentlige tjeneste for Jehova og vil derfor med glæde fortælle sandheden om deres tro til enhver der ønsker at kende den, og forklare hvad formålet er med deres aktiviteter. Hvorfor ikke foretage en personlig undersøgelse og på denne måde få korrekte oplysninger om deres tro?
-
-
Jehova — en Gud der åbenbarer hemmelighederVagttårnet – 1997 | 1. juni
-
-
1, 2. (a) Hvordan adskiller Jehova sig fra sin store modstander? (b) Hvordan afspejler mennesker denne forskel?
JEHOVA, den øverste i universet, er en kærlig Gud. Han er Skaberen, en Gud kendetegnet af visdom og retfærdighed. Han har ingen grund til at skjule hvem han er, hvad han gør, eller hvad han har til hensigt. Til sin tid, når han skønner det på sin plads, åbenbarer han sig. Heri adskiller han sig fra sin modstander, Satan Djævelen, der forsøger at skjule sin sande identitet og sine intentioner.
2 Jehova og Satan er modsætninger, og det samme er deres tilbedere. De der følger Satan, er kendetegnet af dobbeltspil og bedrag. De forsøger at fremstå i et tiltalende lys mens de øver mørkets gerninger. De kristne i Korinth fik at vide at dette ikke skulle overraske dem. „Sådanne mennesker er nemlig falske apostle, svigefulde arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle. Og intet under, for Satan selv giver sig ud for at være en lysets engel.“ (2 Korinther 11:13, 14) Kristne, derimod, ser hen til Kristus som deres Fører. Da han var på jorden, afspejlede han til fuldkommenhed sin Faders, Jehova Guds, personlighed. (Hebræerne 1:1-3) Når kristne følger Kristus, efterligner de Jehova, sandhedens Gud, der er kendetegnet af åbenhed og lys. De behøver heller ikke at skjule hvem de er, hvad de gør, eller hvad de har til hensigt. — Efeserne 4:17-19; 5:1, 2.
3. Hvordan kan vi gendrive den påstand at de der bliver Jehovas vidner, tvinges ind i „en hemmelig sekt“?
3 På det tidspunkt Jehova finder bedst, drager han sløret fra detaljer vedrørende sin hensigt og fremtiden som mennesker ikke tidligere har kendt til. Det er i denne forstand at han er en Gud der åbenbarer hemmeligheder. Folk der ønsker at tjene ham, indbydes, ja, opfordres, til at gøre sig bekendt med det han har åbenbaret. Et rundspørge i 1994 blandt mere end 145.000 Jehovas vidner i et europæisk land viste at de i gennemsnit personligt havde undersøgt Jehovas Vidners lære i tre år før de valgte at slutte sig til dem. Dette valg foretog de af egen fri vilje uden nogen form for tvang. De har stadig deres frie vilje og handlefrihed. Nogle få har for eksempel senere trukket sig tilbage fra Jehovas Vidner fordi de ikke har villet følge de høje kristne moralnormer. Interessant nok har en stor del af disse inden for de sidste fem år valgt igen at slutte sig til Jehovas Vidner og deltage i deres arbejde.
-