Et vidnesbyrd om dette er den omstændighed at de gamle folkeslags gudesagn minder om forskellige dele af den bibelske beretning, selv om formen er forvansket og polyteistisk. I sagnene skildres visse guder som slangedræbere, og mange af de gamle folkeslag dyrkede en gud der i rollen som velgører lider en voldsom død på jorden og derefter vækkes til live igen. Dette tyder på at denne gud i virkeligheden var et guddommeliggjort menneske der med urette blev anset for at være det lovede „afkom“. (Jf. 1Mo 3:15.)

Myterne fortæller om kærlighedsaffærer mellem guderne og jordiske kvinder og om deres bastardafkoms heltegerninger. (Jf. 1Mo 6:1, 2, 4; Jud 6.)