4, 5. Hvordan har arkæologien tilbagevist bibelkritikernes påstande?

⁴ Skønt den historisk-kritiske bibelforskning har betvivlet at Daniels Bog er historisk nøjagtig, har arkæologiske fund gennem årene fuldstændig gjort kritikernes påstande til intet. For eksempel har kritikerne rettet deres hån imod Daniels udtalelse om at Belsazzar var konge i Babylon på et tidspunkt da man anså Nabonid for at være den der havde magten. (Dan. 5:1) Arkæologerne har nu fundet uigendrivelige beviser for at Belsazzar virkelig har levet og at han var Nabonids medregent i det babyloniske riges sidste år. For eksempel bekræfter en gammel kileskrifttekst der kaldes „Et polemisk digt om Nabonid“ at Belsazzar udøvede kongelig myndighed i Babylon, og den fortæller hvordan han blev Nabonids medregent.b Andre kileskrifttekster støtter den opfattelse at Belsazzar havde kongelige funktioner. En tavle der er dateret i Nabonids tolvte år, indeholder en ed der er aflagt både i kong Nabonids navn og i kongesønnen Belsazzars navn, hvilket viser at Belsazzar var sidestillet med sin fader.c Dette er også af interesse når man skal forklare hvorfor Belsazzar tilbød at gøre Daniel til „den tredje i riget“ hvis han kunne tyde skriften på væggen. Nabonid ville blive betragtet som den første, Belsazzar som den anden, og Daniel ville blive udråbt som den tredje hersker. (Dan. 5:16, 29) En forsker siger: „De hentydninger til Belsazzar der findes i kileskrifter, har kastet så meget lys over den stilling han indtog, at hans plads i historien er klarlagt. Der er mange indskrifter der viser at Belsazzar stod næsten lige med Nabonid i position og anseelse. Det er en fastslået kendsgerning at der under det sidste nybabyloniske herredømme det meste af tiden var et dobbeltstyre. Nabonid udøvede den øverste myndighed fra sit hof i Tema i Arabien, mens Belsazzar virkede som medregent i hjemlandet med Babylon som sit hovedsæde. Det er klart at Belsazzar ikke var en svag vicekonge; han havde fået ’kongemagten’ betroet.“d