Der gik to år. Ved den tid da fårene skulle klippes, en festlig begivenhed, arrangerede Absalom en fest ved Ba’al-Hazor, omkring 22 km nordnordøst for Jerusalem, hvortil han indbød kongesønnerne og David selv. Faderen bad sig undskyldt, men Absalom nødte ham til at lade Amnon, hans førstefødte, komme i stedet. (Ord 10:18) Da Amnon ved festen var ’blevet munter af vinen’, gav Absalom sine tjenere ordre til at slå ham ihjel. De andre kongesønner skyndte sig tilbage til Jerusalem, og Absalom drog i landflygtighed hos sin aramaiske morfader i landet Gesjur øst for Galilæas Sø. (2Sa 13:23-38) „Sværdet“ var nu kommet til Davids „hus“, sådan som profeten Natan havde forudsagt, og det skulle ikke vige derfra resten af hans liv. — 2Sa 12:10.

Efter råd fra Akitofel gik Absalom i fuld offentlighed ind til sin faders medhustruer som bevis på at bruddet mellem ham og David var fuldstændigt, og at han var fast besluttet på at holde fast ved kongemagten. (2Sa 16:15-23) Således blev den sidste del af Natans inspirerede profeti opfyldt. — 2Sa 12:11.