Der var ikke noget usædvanligt i at Jesus blev omtalt som Nazaræeren, da han som tømrerens søn havde tilbragt sin barndom (fra før treårsalderen) i Nazaret, der lå ca. 100 km nord for Jerusalem. Det var ganske almindeligt at man dengang føjede hjemstavnsbetegnelsen til folks egennavne. — 2Sa 3:2, 3; 17:27; 23:25-37; Na 1:1; Apg 13:1; 21:29.

Jesus blev vidt forskellige steder og af alle slags mennesker omtalt som Nazaræeren. (Mr 1:23, 24; 10:46, 47; 14:66-69; 16:5, 6; Lu 24:13-19; Joh 18:1-7) Han accepterede navnet og brugte det selv. (Joh 18:5-8; Apg 22:6-8) På den tavle Pilatus lod sætte på marterpælen, stod der på hebraisk, latin og græsk: „Jesus Nazaræeren, jødernes konge.“ (Joh 19:19, 20) Fra og med pinsedagen i år 33 omtalte apostlene og andre ham ofte som Nazaræeren eller som værende fra Nazaret. — Apg 2:22; 3:6; 4:10; 6:14; 10:38; 26:9.

(Naʹzaret) [sandsynligvis: skudby].

En by i Nedre Galilæa hvor Jesus sammen med sine halvsøskende levede det meste af sit jordiske liv. (Lu 2:51, 52; Mt 13:54-56) Både Josef og Maria boede i Nazaret da Gabriel bebudede Jesu fødsel. (Lu 1:26, 27; 2:4, 39) Efter hjemkomsten fra Ægypten slog de sig igen ned i Nazaret. — Mt 2:19-23; Lu 2:39.

Indbyggernes indstilling. Under sin opvækst gjorde Jesus fremskridt „i gunst hos Gud og mennesker“. (Lu 2:52) Folk i Nazaret kendte ham og hans halvsøskende, og han ’plejede at komme i synagogen’ hver uge. (Mt 13:55, 56; Lu 4:16) Da han var omkring 30 år gammel, forlod han Nazaret og blev døbt af Johannes. (Mr 1:9; Lu 3:23)