17. (a) Hvordan blev Jehovas vidner, ifølge en bog, behandlet af nazisterne? (b) Hvad gjorde Jehovas vidner, i modsætning til andre?

¹⁷ En nyudgivet bog med titlen Of Gods and Men (Om guder og mennesker) nævner at Jehovas Vidner var det religionssamfund der under Hitlers tredje rige blev udsat for „den mest ekstreme modstand“.

Den førnævnte bog oplyser: „Kun Jehovas vidner modstod regimet. De kæmpede med næb og kløer, og som følge deraf blev halvdelen af dem fængslet og en fjerdedel henrettet. . . . I modsætning til [andre trossamfund] er de ikke af denne verden, i den forstand at de ikke søger den materielle verdens godkendelse eller løn, og de betragter sig ikke som medlemmer af den. De er politisk ’neutrale’ fordi de allerede tilhører en anden verden — Guds. . . . De foreslår ingen kompromis’er og indgår ingen. . . . At gøre tjeneste i hæren, at stemme eller at sige ’heil Hitler’ ville for dem have været en anerkendelse af at denne verdens krav havde større betydning end Guds krav.“ Selv i koncentrationslejrene blev det bemærket at Jehovas vidner søgte fred og ikke-vold. Det kom til udtryk ved at „kun vidner fik lov til at barbere SS-vagterne med barberknive, da de var de eneste som man kunne stole på ikke ville begå mord“.