-
Stræb efter at vinde sejrÅbenbaringen — Det store klimaks er nær!
-
-
9. Hvordan blev Jehovas Vidner i Nazityskland behandlet af Hitler, og hvordan reagerede gejstligheden på dette?
9 Under nazistyret i Tyskland forbød Hitler totalt Jehovas Vidners forkyndelse. I årevis blev tusinder af Jehovas Vidner indespærret i koncentrationslejre og fængsler, hvor mange af dem døde, mens omkring 200 unge mænd som nægtede at kæmpe i Hitlers hær blev henrettet. At Hitler havde præsteskabets støtte til alt dette fremgår af følgende som blev skrevet af en katolsk præst i bladet The German Way den 29. maj 1938: „Der er nu ét land på jorden hvor de såkaldte ... bibelstudenter [Jehovas Vidner] er forbudt. Det er Tyskland! ... Da Adolf Hitler kom til magten og det tysk-katolske episkopat gentog kravet, sagde Hitler: ’Disse såkaldte alvorlige bibelstudenter [Jehovas Vidner] er urostiftere; ... jeg betragter dem som charlataner; jeg vil ikke tåle at de tyske katolikker skal udskældes på en sådan måde af denne amerikaner, dommer Rutherford; jeg opløser [Jehovas Vidner] i Tyskland.’“ Præsten tilføjede: „Bravo!“
-
-
Stræb efter at vinde sejrÅbenbaringen — Det store klimaks er nær!
-
-
[Ramme/illustration på side 39]
I mange år har historikere fremlagt vidnesbyrd om de tyske Jehovas Vidners uangribelighed under nazistyret. Bogen Mothers in the Fatherland, skrevet af historikeren Claudia Koonz og udgivet i 1986, oplyser følgende: „Et overvældende flertal af tyskere med ikkenazistisk baggrund fandt udveje for at overleve under et regime de foragtede. ... I den anden ende af det statistiske og ideologiske spektrum fandtes de 20.000 Jehovas Vidner der, faktisk alle som én, utvetydigt nægtede at vise nogen form for lydighed mod den nazistiske stat. ... Den mest sammenhængende gruppe af modstandere havde religionen som drivkraft. Lige fra første færd undlod Jehovas Vidner at samarbejde med nogen del af den nazistiske stat. Selv efter at Gestapo havde ødelagt deres landskontor i 1933 og forbudt sekten i 1935, nægtede de endog at sige ’Heil Hitler’. Omkring halvdelen (hovedsagelig mændene) af alle Jehovas Vidner blev sendt i koncentrationslejre, tusind af dem blev henrettet, og tusind andre døde mellem 1933 og 1945. ... Katolikker og protestanter hørte deres præster tilskynde dem til at samarbejde med Hitler. Hvis de modsatte sig det, gik de imod både kirkens og statens ordrer.“
-