-
UkraineJehovas Vidners Årbog 2002
-
-
I marts 1939 besatte Ungarn, med støtte fra Nazityskland, Karpato-Ukraine. Jehovas Vidners arbejde blev underlagt forbud, og rigssalene blev lukket. Myndighederne mishandlede brutalt brødrene og sendte mange i fængsel. De fleste forkyndere fra byerne Vilikij Bitjkiv og Kobiletska Poljana blev fængslet.
-
-
UkraineJehovas Vidners Årbog 2002
-
-
Senere blev Ukraine invaderet af nazistyrker. Under den tyske besættelse begyndte præsterne at ophidse folkemængden mod Jehovas tjenere. I Galicien kom det til voldsom forfølgelse. Vinduer i Jehovas Vidners hjem blev smadret, og mange brødre blev brutalt slået. Om vinteren blev nogle brødre tvunget til at stå i koldt vand i flere timer fordi de ikke ville gøre korsets tegn. Nogle søstre fik 50 slag med stokke. Flere brødre måtte bøde med livet fordi de bevarede deres uangribelighed. For eksempel henrettede Gestapo Illja Govutjak, en heltidstjener fra Karpaterne. En katolsk præst havde overgivet broder Govutjak til Gestapo fordi han nidkært forkyndte Guds rige. Det var en tid med hårde prøvelser. Men Jehovas tjenere stod fast.
Jehovas Vidner hjalp hinanden, selv om det ofte var meget farligt at gøre det. I byen Stanisław (nu Ivano-Frakivsk) var der en jødisk kvinde som sammen med sine to døtre blev Jehovas Vidner. De boede i en jødisk ghetto. Da brødrene fandt ud af at nazisterne havde planer om at henrette alle jøder i byen, hjalp de disse tre søstre til at flygte. Med fare for deres eget liv skjulte Jehovas Vidner dem helt til krigen var forbi.
-