Hans fader havde været underlagt Babylons konge Nebukadnezar, men i sit tredje år som vasalkonge (618 f.v.t.) havde han gjort oprør (2Kg 24:1), hvorefter Jerusalem var blevet belejret. Udtrykket „på den tid“ (2Kg 24:10), hvormed belejringen tidsfæstes, sigter ikke nødvendigvis til Jojakins korte regeringstid, men snarere til perioden i almindelighed, således at belejringen — i overensstemmelse med Daniel 1:1, 2 — kan være begyndt i hans fader Jojakims regeringstid. Jojakim døde sandsynligvis under belejringen, hvorpå Jojakin besteg Judas trone. Hans herredømme endte imidlertid blot tre måneder og ti dage senere da han overgav sig til Nebukadnezar (617 f.v.t., i adar måned ifølge en babylonisk krønike). (2Kg 24:11, 12; 2Kr 36:9; Assyrian and Babylonian Chronicles, A. K. Grayson, 1975, s. 102) Som en opfyldelse af Jehovas ord ved Jeremias blev han ført i landflygtighed til Babylon. (Jer 22:24-27; 24:1; 27:19, 20; 29:1, 2) Andre medlemmer af kongehuset samt hoffolk, håndværkere og krigere blev også ført i landflygtighed. — 2Kg 24:14-16; se NEBUKADNEZAR.

Ifølge beretningen i 2 Kongebog 24:12-16 førte Nebukadnezar sammen med disse fanger ’alle skattene fra Jehovas hus og skattene fra kongens hus’ bort. Beretningen i Daniel 1:1, 2 siger imidlertid at blot „en del af redskaberne ved den sande Guds hus“ blev ført til Babylon. Dette lader sig forklare ved at der i Anden Kongebog måske specielt sigtes til redskaberne af guld, som fremhæves i beretningen, og at de øvrige redskaber fik lov at blive tilbage. En anden mulighed er at „nogle af redskaberne fra Jehovas hus“ blev bragt til Babylon straks da Jerusalem gav efter for den babyloniske belejring (der blev indledt som følge af Jojakims oprør mod Babylons konge), og at andre „klenodier fra Jehovas hus“ blev taget med da Jojakin kort efter selv blev ført til Babylon. Denne mulighed antydes af beretningen i 2 Krønikebog 36:6-10. Ifølge denne beretning lader det til at Nebukadnezar efter at have indtaget Jerusalem vendte tilbage til Babylon og derfra ’sendte bud og bragte Jojakin til Babylon sammen med klenodier fra Jehovas hus’.

Daniel (1:1, 2) oplyser at Nebukadnezar drog imod Jerusalem og belejrede byen, og at Jojakim og en del af templets redskaber blev overgivet i Babylons konges hånd. Anden Kongebog 24:10-15, hvor belejringen også omtales, viser imidlertid at det var Jojakims søn Jojakin, hvis regering kun varede tre måneder og ti dage, der til sidst gik ud og overgav sig til babylonierne. Det lader derfor til at Jojakim døde under belejringen, måske under den første del af den. Gennem Jeremias (22:18, 19; 36:30) havde Jehova forudsagt at Jojakim ikke ville få en ærefuld begravelse, men at hans lig skulle komme til at ligge uden for Jerusalems porte, udsat for solens hede om dagen og frosten om natten. Nøjagtig hvordan Jojakim blev ’overgivet i Nebukadnezars hånd’ (Da 1:2), siges der intet om. Det kan muligvis forstås sådan at Jojakims slægt blev frataget kongedømmet af Nebukadnezar idet Jojakim selv døde under belejringen og hans søn derefter måtte overgive sig til fangenskab. Den jødiske overlevering, gengivet af Josefus, vil vide at Nebukadnezar dræbte Jojakim og befalede at hans lig skulle kastes ud uden for Jerusalems mure, men dette kan ikke bekræftes. (Jewish Antiquities, X, 97 [vi, 3]) Uanset hvordan Jojakim døde, ser det ud til at de kobberlænker som Nebukadnezar havde medbragt for at binde Jojakim, ikke blev brugt som planlagt. — 2Kr 36:6.